- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1073

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheiner, Julius - Scheiners Universalsensitometer - Scheinpflug, Paul - Scheksna - Schelde - Schelenborg - Scheler, Jean Auguste Ulric - Schelfhout, Andreas og Lodewijk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Berlin har S. givet i »Populäre Astrophysik«
(1908, under Titel »Astrophysik« omarb. af Graff
1922) og »Spektralanalytische und
photometrische Theorien« (1909).
J. Fr. S.

Scheiners Universalsensitometer [’∫a^inərs-]
er et Instrument til Bestemmelse af fot. Pladers
Lysfølsomhedsgrad. Det bestaar af en cirkulær
Plade med et Udsnit, der gaar fra Centrum til
Periferien. Pladen kan drejes 400—800 Gange i
Min. Gennem Udsnittet falder Lys fra en, een
Meter fjernet, Normallyskilde paa den bag den
runde Plade anbragte fot. Plade, hvis
Lysfølsomhed skal undersøges. Ved at lade Lyset
passere gennem en 1 mm bred Spalteblænde kan
man bestemme overordentlig smaa
Lysfølsomhedsvariationer.
C. E. A.

Scheinpflug [’∫a^inpflu.k], Paul, tysk
Komponist, f. 10. Septbr 1875 i Loschwitz (Dresden),
Elev af Konservatoriet der, kendt som Dirigent
(bl. a. fra 1914—20 af Blüthner-Orkestret i
Berlin) og som Komponist af Sangstykker med
orkestral Ledsagelse (»Worpswede«, »Frühling«),
Mands- og Damekor, Kammermusikværker og
navnlig af den i Tyskland hurtig populære
»Ouverture zu einem Lustspiel«.
W. B.

Scheksna [∫æksna], Flod i Storrusland,
Guvernementerne Tschereporvez og Rybinsk,
tager sit Udspring i Søen Bjelo-Osero og
strømmer i sydøstlig Retning, indtil den efter et
Løb paa 430 km ved Rybinsk udmunder i
Volga. Dens vigtigste Tilløb er Suda og Sagosha.
S. er sejlbar og har stor Bet. for
Indlandstrafikken, da den ved Kanaler staar i Forbindelse
baade med Onega-Søen og det hvide Hav.
(H. P. S.). N. H. J.

Schelde [’∫æ£də]. Franskmændenes Escaut
og Oldtidens Scaldis, Flod i Nordfrankrig,
Belgien og Holland. S. udspringer, 100 m o. H.,
ved Chatelet i det fr. Dept Aisne, hvorfra den
strømmer mod N. Det er en ægte Lavlandsflod
med ringe Fald og roligt Løb. Efter at den har
optaget Scarpe og overskredet den belg.
Grænse, ligger dens Vandspejl kun 14 m o. H.’s
Indtil Gent, hvor den i venstre Bred optager
Lys, er den ikke mere end 25—30 m bred og
2 m dyb; men efter Foreningen med Lys vokser
Bredden til 100 m, senere til 300 m, efter at
den lidt oven for Antwerpen fra højre har
optaget Rupel. Kort efter naar den Holland og
udmunder gennem to Arme, Øster og
Vester S. Dens samlede Længde er 430 km, og
deraf er de 340 km sejlbare. I Frankrig er S.
delvis kanaliseret (St-Quentin-Kanalen) og i
Belgien uddybet af den opadgaaende Flodbølge,
der mærkes indtil Mundingen af Rupel og gør
Vandet brakt til oven for Antwerpen. I Flodtid
stiger S. gennemsnitlig ved Gent 1 m og ved
Antwerpen 4 1/2 m, hvad der muliggør en stærk
Udnytning af S. som Handelsvej. Med
Flodbølgen følger ikke blot talrige Skibe, men ogsaa
Sæler og Sildestimer, der trænger langt ind i
Belgien. Mundingerne er brede og dybe
Æstuarier. Øster S. lukkedes 1867 med en
Jernbanedæmning, hvorover Toget kører til
Vlissingen og Walcheren. Vester S. var opr. en
Bugt, hvori den lille Kystflod Honte
udmundede: men Stormfloderne nedbrød 1274 og 1288
Landet mellem denne og S. og skaffede S. et
nyt Udløb, der nu er Belgiens (Antwerpens)
store Handelsvej. For at aflede Vandet,
navnlig for at afvende Oversvømmelser fra Gent,
gravedes tidlig Kanaler, som udmundede i
nedre S. Hollænderne spærrede til Tider disse
Kanaler; men Belgierne gravede da ny.
S.-Mundingen, der i Middelalderen havde et
saadant Omfang, at Krigsflaader her leverede
hinanden Søslag, blev i Tidens Løb mindre, idet
Beboerne efterhaanden inddigede de i
Ebbetiden lavvandede Strækninger. Men da
Alexander Farnese 1585 begyndte at belejre
Antwerpen, satte Beboerne Byens Omegn under
Vand, og Digerne blev derved ødelagte, og det
tidligere Inddæmningsarbejde maatte, da
fredelige Tider oprandt, begyndes forfra; men ikke
alt det tabte er endnu genvundet.
(M. Kr.). E. St.

Schelenborg, Baroni og Hovedgaard i
Bjerge Herred, N. f. Kerteminde, hed opr.
Eskebjerg og tilhørte i 13. Aarh. Marsk Stig. Den
blev i Hvide-Slægten til omtr. 1370 og kom i
Beg. af det flg. Aarh. under Kronen som et
kgl. Len. 1603 skiftedes den bort fra Kronen
og kom 1671 i Hænderne paa Fr. Vittinghof,
der 12. Marts 1680 fik Eskebjerg ophøjet til
Baroni under Navn af S. Dette gik først i Arv
hos Schack-Brockdorff’erne, men kom 1811 ved
Giftermaal til Ritmester Carl Juel til Taasinge,
der 1812 blev baroniseret under Navn
Juel-Brockdorff.
B. L.

Scheler [se’læ.r], Jean Auguste Ulric,
romansk Filolog, (1819—90), var af tysk
Herkomst og havde studeret i Tyskland, da han fik
Ansættelse som Bibliotekar hos Kong Leopold I
af Belgien og Prof. ved Université libre i
Brüssel, tillige Lærer for de kgl. Prinser. De
vigtigste Værker af denne fremragende og ansete
Sprogmand er: Dictionnaire d’étymologie
française
(1862; 3. Udg. 1888); Udgaver af
Froissart’s Digte (3 Bd, 1866—67, af Adenés-li-Roi
(3 Bd, 1874) og Les trouvères belges du XII au
XIV siècle
. Et Ungdomsarbejde, Disputatsen
Sur le séjour, de l’apôtre saint Pierre à Rome
(1845) vandt megen Anerkendelse og blev
oversat paa fl. Sprog. S. har fremdeles fuldendt
Grandgagnage’s Dictionnaire étymologique de la
langue wallonne
(1880) og besørget 4. Udg. af
Diez’es »Etymologisches Wörterbuch der
romanischen Sprachen«.
E. G.

Schelfhout [skæ£fhå^ut], 1) Andreas, holl.
Maler, f. 1787 i Haag, d. 19. Apr. 1870 smst., en
dygtig Landskabsmaler, der i Tilslutning til
gammelhollandsk Kunst, men med
Selvstændighed og særlig i senere Arbejder under
Indflydelse af fr. Landskabskunst, har skildret —
jævnt og stemningsrigt — sit Lands Skove, Enge
og Klitter. Særlig hans Vinterstykker er
vellykkede. Arbejder af S. i Fodor-Mus. i
Amsterdam, Mus. i Haarlem, Rotterdam, Gent,
München, Hamburg m. fl. 2) Lodewijk, holl.
Maler og Raderer, f. 1881 i Haag, Sønnesøn af
ovenn. A. S., lærte lidt af Faderen, en begavet
Maler-Dilettant, tog 19 Aar gl til Düsseldorf og
Hagen som Dekorationsmaler, arbejdede
derefter under Th. de Bock i Haarlem, uddannede
sig videre i Paris og blev der snart et skattet
Medlem af de internationale ekspressionistiske
Kredse; han grebes af Kubismen, men med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free