Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheltopusik - Schema - Schemnitz - Schenck, Johann Heinrich Rudolph - Schencke, Johan Fredrik Wilhelm - Schendel, Arthur van - Schendel, Pieter van - Schendi - Schenectady - Schenk, August - Schenk, Eduard von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
knuser den med Tænderne, før den sluger Byttet.
At Tungens Spids kan trækkes tilbage i dens
bredere Grunddel, er et Bygningsforhold, som S.
deler med hele Staalormefamilien, lige saa vel
som de benede Skæl, der har Plads i
Læderhuden under Overhudens Hornskæl. I
Modsætning til Staalbrmen er S. æglæggende. Dens
Hjem er Sydøsteuropa, Nordafrika og
Sydvestasien, hvor den som Opholdssted navnlig ynder
Strækninger bevoksede med tæt Krat ell. højt
Græs, i hvilket den fører en ret ubemærket
Tilværelse; for Mennesket er den absolut
uskadelig; den holdes ikke saa sjælden i Fangenskab.
(Litt.: Catal. of Lizards in the Brit. Mus. II
[London 1885]; Brehm, »Thierleben«, Bd VII).
R. H. S.
Schema, se Skema.
Schemnitz [’∫æmnets], se Štiavnica
Baňská.
Schenck [∫æŋk], Johann Heinrich
Rudolph, tysk Botaniker, f. 1860, Prof. og
Direktør for den bot. Have i Darmstadt (siden
1896). Han rejste 1886 sammen med A. F. W.
Schimper i Brasilien og har udg. forsk.
plantegeografiske Skildringer. Af ældre Dato er hans
morfologisk-anatomiske og biologiske Arbejder,
hvoraf kan nævnes »Biologie der
Wassergewächse« (1886), »Anatomie der submersen
Gewächse« (s. A.) og »Beiträge zur Biologie und
Anatomie der Lianen« (1892—93). Sammen med
G. Karsten udgiver han (siden 1903) det store og
udmærkede plantegeografiske Billedværk
»Vegetationsbilder«.
A. M.
Schencke [’∫æŋkə], Johan Fredrik
Wilhelm, norsk Religionshistoriker, f. i Oslo 9.
Jan. 1869, blev Student 1887, cand. theol. 1894,
Stipendiat i Religionshistorie 1901, Dr. philos.
1904, Prof. i Religionshistorie 1914. Han har fl.
Gange, til Dels med Stipendium, opholdt sig i
Udlandet, mest ved tyske Universiteter, for at
studere semitiske Sprog og Religionshistorie. I
disse Fag har han som Universitetsstipendiat
holdt Forelæsninger siden 1902. Foruden en
Del Afhandlinger og Artikler i Tidsskrifter og
Aviser har han udgivet »Amon Re. En Studie
over Forholdet mellem Enhed og
Mangfoldighed under Udviklingen af det ægyptiske
Gudsbegreb« (1904, Doktorafhandling);
»Ægypten—Israel—Babylonien. En Forelæsning over den
israelitisk-jødiske Religion i dens Sammenhæng
og Berøring med Naboreligionerne« (1904);
»Endel religionshistoriske Bemærkninger angaaende
de kristelige Sakramenter« (i »Historiske
Afhandlinger«, tilegnet Prof. Dr. J. E. Sars, 1905),
»Hvad jorden gjemte. Om utgravninger og
tekstfund i Palæstina og nabolandene« (1911),
»Die Chokma (Sophia) in der jüdischen
Hypostasenspekulation. Ein Beitrag zur Geschichte
der religiösen Ideen im Zeitalter des
Hellenismus« (1913), »Da kristendommen blev skapt.
Sider av urkristendommen i lys fra
religionshistorien« (1914), »Religion«, I: »Primitiv
religion«, II: »Indiske og østasiatiske religioner«,
III: »Vestorientalske religioner« (i den af K.
Visted redigerede »Kulturens historie«, Bd III,
1917).
(Sigurd Sverdrup). Wt. K.
Schendel [skændə£], Arthur van, holl.
Forf., f. 1874. Af hans hist. Romaner er især
»Een Zwerver verliefd« (1906) og »Een
Zwerver verdwaald« (1907) meget betydelige. Han har
ogsaa skrevet en Shakespeare-Afh. (1910) i halv
novellistisk Form.
V. K.
Schendel [skændə£], Pieter van, holl.
Maler, f. 21. Apr. 1806 i Ter Heijden, d. 28.
Decbr 1870 i Bryssel. S., der fra 1850 virkede i
Bryssel, har sit Speciale i smaa, omhyggelig
udførte By- og Markedsscener i kunstigt Lys.
Mange af dem har fundet Vej til offentlige
Museer, ogsaa tyske. Han udførte tillige
Historiemalerier og Portrætter.
A. Hk.
Schendi, Shendi, By i anglo-ægyptisk
Sudan, Prov. Berber, ligger ved højre Bred af
Nilen paa 18° 1′ n. Br. Den har nogen
Industri i Læder, Jern og Bomuld bl. de Indfødte,
men har størst Bet. ved de eng. Institutioner,
saaledes store Jernbaneværksteder for
Kairo—Khartum-Banen, en stor
Regerings-Forsøgsfarm, Kavalerikaserne o. a. — 30 km mod N.
ligger Ruinerne af det gamle Meroë, og paa
Nilens modsatte Bred Byen Metemma, hvorfra
udgaar Karavanveje gennem Bajuda-Ørkenen.
— S. var tidligere et eget Rige, men blev
erobret af Ægypterne 1820; da Khediv Mehemed
Ali’s Søn Ismail 1822 blev myrdet der efter
Ordre af Byens Overhoved, blev den erobret
og næsten ganske ødelagt af en ægyptisk Hær.
Siden var den i lang Tid en ubetydelig
Landsby, indtil det anglo-ægyptiske Styre (1898) har
skaffet den en hurtig og betydelig
Opblomstring.
C. A.
Schenectady [skə’nektədi], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger 25 km NV. f. Albany paa
højre Bred af Mohawk River og paa begge
Sider af Erie-Kanalen. (1920) 88723 Indb. S.
har en Højskole (Union college), der er stiftet
1695. Industrien er i stærk Vækst; her
foregaar navnlig en storartet Tilvirkning af
elektriske Lokomotiver og andre elektriske
Artikler; desuden er her betydelige
Trikotagefabrikker. S. er anlagt af Hollænderne, iflg.
Traditionen paa det Sted, hvor Mohawk Indianerne
havde deres vigtigste Landsby. 1831 aabnedes
fra Albany til S. en Jernvej, der var den første
i Amerika.
G. Ht.
Schenk [∫æŋk], August, tysk Botaniker,
f. 1815, d. 1891 i Leipzig, var siden 1844 Prof. i
Botanik og Direktør for den bot. Have ved Univ.
i Würzburg, indtil han 1868 blev Prof. ved og
Direktør for det bot. Institut ved Univ. i
Leipzig. Hans vigtigste Arbejder er af
fytopalæontologisk Art (»Die fossile Flora des
Grenzschichten des Keupersi und Lias Frankens« [1867, med
45 Tavler] og »Die fossile Flora der
nordwest-deutschen Wealdenformation« [1871, med 22
Tavler]). Sammen med Detmer, Haberlandt,
Pfitzer, Sadebeck o. fl. a. udgav han »Handbuch
der Botanik« (4 Bd, 1881—90).
(V. A. P.) A. M.
Schenk [∫æŋk], Eduard von, tysk Forf.,
f. i Düsseldorf 10. Oktb. 1788, d. i München 26.
Apr. 1841. Han studerede Jura og blev bayersk
Embedsmand i München, hvor han 1817 gik over
til Katolicismen. Han kom ind i
Justitsministeriet, blev Appellationsraad i Zweibrücken,
1825 Ministerialraad, 1828 Minister af
udpræget reaktionær og aandsfjendtlig Type. 1831
blev han afskediget. Han har skrevet en
Række Dramaer, der i sin Tid vakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
