Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scherl, August - Scherr, Johannes - Scherres, Karl - Scherschel, Chercel - scherzando - Scherzer, Karl v. - Scherzo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Scherl [∫ærl], August, tysk Forlægger, f.
i Düsseldorf 24. Juli 1849. Han grundlagde 1883
i Berlin »Berliner Lokalanzeiger«, senere
»Berliner Abendpost«, »Die Woche« og »Der Tag«,
købte »Gartenlaube« og »Allgemeine Zeitung« i
München. Han har været en Fornyer i
Tysklands periodiske Presse, i Besiddelse af friskt
og idérigt Initiativ, som omfatter baade
Bladenes Indhold og tekn. Fremstilling. Ogsaa
Distribution og Annoncer er blevet reformeret
efter hans Syn paa den moderne Presses
Opgaver. Han har derved kunnet forøge baade
sine Blades Udbredelse og Indflydelse og
paavirket sine Konkurrenter. S. har ogsaa arbejdet
for Folkebibliotekernes Udvikling og grundlagt
et stort Forlag i Berlin.
C. B-s.
Scherr [∫ær], Johannes, tysk Forf., f. i
Hohenrechberg ved Schwäbisch Gmünd 3. Oktbr
1817, d. i Zürich 21. Novbr 1886. Han studerede
1837—40 i Tübingen Filosofi, Historie og
Litteratur, blev derpaa Lærer i sin Broder Thomas
S.’s Skole ved Winterthur, men rejste 1843 til
Stuttgart og begyndte at tage ivrig Del i det
politiske Liv. Han udgav Skriftet
»Württemberg im Jahre 1844«, hvori han slutter sig til
de liberale Frihedsmænd. 1848 blev han
frisindet Medlem af Deputeretkamret, men maatte
Aaret efter p. Gr. a. sin demokratiske Politik
under Revolutionen flygte til Schweiz. Han holdt
Universitetsforelæsninger i Zürich, hvor han
1860 blev Prof. i Historie og Litteratur ved
Polytechnikum, efter at have tilbragt de
foregaaende Aar i Winterthur. Han har som
Kulturhistoriker ydet en betydelig Indsats, er en
udmærket Fortæller, ofte tendentiøs, bidende i
sin Argumentation, hensynsløs i sine Domme.
Hans »Allgemeine Geschichte der Literatur«
(1851) er for sin Tid et meget værdifuldt og
grundlæggende Værk (10. Opl. 1900), oversat
paa Dansk af Winkel-Horn; stadig benyttes
»Deutsche Kultur- und Sittengeschichte« (1852,
11. Opl. 1902). Bl. S.’s mange andre Bøger maa
fremdeles mævnes: »Blücher, seine Zeit und
sein Leben«, »Das Trauerspiel in Mexiko«,
Romanen »Schiller«, »Michel, Geschichte eines
Deutschen unserer Zeit«, der har autobiografisk
Værd, »Novellenbuch« (10 Bd, 1873—74, ny
Udg. 1907), »Gröszenwahn«, »Hammerschläge
und Historien«, »Menschliche Tragikomödie ges.
Studien« (12 Bd, 1884). S.’s Lyrik har nu kun
tidshistorisk Interesse, f. Eks. »Laute und leise
Lieder« og »Der Genius«. Hans Forfatterskab
er præget af Tiden, han tilhørte, og de sociale
og politiske Bevægelser, han viede sin bedste
Stræben. I »Von 1849—51« (2 Bd, 1868 og 1870, 2.
Opl. under Titlen »Ein weltgeschichtl. Drama«
[1875]) yder han Bidrag til sin Biografi.
C. B-s.
Scherres [’∫ærəs], Karl, tysk
Landskabsmaler, f. 31. Marts 1833 i Königsberg. Han fik
sin første Uddannelse paa Königsberg-Akad.,
rejste saa udenlands, virkede en Tid i Danzig,
men tog fra 1867 fast Stade i Berlin, hvor han
1878 blev Prof. ved en Kunstnerindeskole. S.
er en af de første Malere, der for Alvor har
taget Mark Brandenburg op til kunstnerisk
Behandling; dets jævne Motiver forlener han
med fint, lidt dystert, Stemningsindhold
gennem Luft- og Lysspillets Variationer. Han har
bl. a. malet et stort Landskab fra Artus-Hof
i Danzig, »Østpreuss. Landskab« til Mus. i
Königsberg samt det store, koloristisk
virkningsfulde »Oversvømmelse i Østpreussen« (Berlins
Nationalgal., 1876), S.’s Hovedværk.
A. Hk.
Scherschel [∫ær’∫æl], Chercel, Havneby i
Algier, Dept Algier, ligger 15 km V. f. Algier.
(1921) 11950 Indb., hvoraf 2400 Europæere. S.
ligger i et frugtbart Agerbrugsdistrikt med
hovedsagelig Vindyrkning, men
Handelsomsætningen er ikke stor, da Havnen, en gammel rom.
Havn, er daarlig. Størst Interesse har den ved
sine mange Fortidslevninger. Den var opr. en
carthageniensisk Koloni Jol, var senere
Mauritanerkongen Juba’s Residens under Navnet
Caesarea, og var i den rom. Oldtid
Nordafrikas vigtigste By efter Alexandria og
Carthago. Araberne gav den Navnet S. Fra
Romertiden findes Levninger: Paladser, Teatre,
Termer, Vandledninger o. a., fra Arabertiden
de Hundrede Søjlers Moské, nu brugt til
Militærhospital. Desværre ødelagde Franskmændene
i de første Aar efter Erobringen (1840) en
Mængde af de gamle Bygninger for at bruge
Stenene til offentlige Bygninger.
C. A.
scherzando [sker’tsando] (ital.: »spøgende«),
musikalsk Foredragsbetegnelse: let og lystig,
spøgende.
S. L.
Scherzer [’∫ærtsər], Karl v., østerr.
Rejsende og statistisk Forf. (1821—1903). Opr.
agtede han at hellige sig Biblioteksvæsenet og
studerede derfor særlig de fremmede Sprog,
men efter at have været indviklet i de politiske
Bevægelser 1848 gav han sig paa Rejser. Han
berejste i det flg. Aar Italien og projekterede
der sammen med Franskmanden Wagner en
stor videnskabelig Opdagelses- og
Undersøgelsesrejse i Nordamerika. 1852—57 berejste han
og studerede metodisk de Forenede Stater i alle
Henseender. 1857 deltog han i den af
Ærkehertug Maximilian (den senere mexikanske
Kejser) organiserede »Novara«-Ekspedition, med
hvilken han besøgte Brasilien, Indien, Java,
Kina, Australien, Sydhavsøerne og Chile. 1859
vendte han tilbage til Europa, hvor han blev
ansat i det østerr. Handelsministerium, særlig
knyttet til Statistik og Konsulatsvæsenet. 1866
blev han adlet, 1869 berejste han Singapore,
Siam, Kina og Japan. 1872 blev han Konsul i
Smyrna, 1875 i London, 1878 Generalkonsul i
Sachsen, 1884 Generalkonsul i Genua. Af hans
Skrifter fremhæves: »Reisen in Nordamerika«
(1854), »Wanderungen durch die mittelamerik.
Freistaaten« (1857), »Reise der österreichischen
Fregatte Novara um die Erde« (1862),
»Weltindustrien« (1880). »Das wirthschaftliche Leben
der Völker« (1885), »Wirthschaftliche Verkehr
der Gegenwart« (1891). Endvidere har han
udgivet Dominikanermunken Ximenes’ Manuskript
Las historias del origen de los Indios de esta
provincia de Guatemala (1857).
C. A.
Scherzo [’skertso] (ital.: »Spøg«),
Benævnelse paa et Musikstykke af let, spøgefuld
Karakter, frisk og livfuld i harmonisk og rytmisk
Henseende; som Led af Symfonien ell. Sonaten
har den sin Plads mellem den langsomme Sats
og Finalen, undertiden ogsaa mellem første
Allegro og den langsomme Sats. S. benyttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
