Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiern, Frederik Eginhard Amadeus - Schiertz, Franz Wilhelm - schietto - Schiff, Hermann - Schiff, Moritz - Schiffchen - Schiisme, Schiitter - Schijndel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad der interesserede ham, og fra først af var
det især Folkenes etnogr. Forhold og
Vandringer, han studerede; han vandt Magistergraden
ved en Afh. om Cimbrerne (1842), og 1851
udgav han første Del af »Europa’s Folkestammer,
hist. Undersøgelser og Omrids«, S.’s eneste
større Værk. Efterhaanden førtes han dog mere
over til at studere Nationalitetsbrydningerne i
hans egen Tid, om end paa hist. Baggrund, og
han gav fortræffelige Skildringer af de nationale
Forhold i Belgien, Böhmen, Tyrol o. a. St.,
delvis støttet paa Iagttagelser, gjorte under hans
hyppige Udenlandsrejser. Ogsaa Samtidens
politiske Liv interesserede S.; han var Medlem af
den grundlovgivende Rigsdag saavel som af
Folketinget 1850’erne igennem; nogen
Indflydelse øvede han dog ikke, og det var ham
umuligt at slutte sig fuldt ud til noget politisk Parti.
Hans politiske Interesser mærkede ogsaa hans
videnskabelige Virken; til sine Forelæsninger
yndede han at tage Emner fra Danmark’s nyeste
Historie ell. at vælge de Lande, som netop i
Øjeblikket tiltrak sig Opmærksomheden. Ved Siden
deraf havde han ogsaa sine personlige
Yndlingsemner; han har saaledes oftere givet Bidrag til
Forstaaelsen af Struensee, Skotland’s Historie
tiltrak ham meget, især Bothwell, af hvem han
har givet en omhyggelig Levnedstegning,
ligeledes de slaviske Folk. Højest naar S. vel i de
smaa Afh., hvori et i sig selv ubetydeligt Emne
oplyses ved Bidrag hentede fra ofte langt
fraliggende Kanter; til et saadant Emne kunde S.
samle Stof mange Aar igennem, og sine
Resultater fremsatte han sluttelig med høj Stilkunst.
Vidt spredte som hans Studier var, mærkedes
det dog i Aarenes Løb stedse mere, at de
savnede et fast Midtpunkt, og uheldige Livsvilkaar
bidrog yderligere til, at S. slappedes; men de to
Samlinger af hans Afh. (»Historiske Studier«, 2
Bd, 1856—57, og »Nyere hist. Studier«, 2 Bd,
1875—79) vil altid sikre ham. en smuk Plads bl.
danske Historieskrivere.
Kr. E.
Schiertz [∫ærts], Franz Wilhelm, tysk
Maler og Arkitekt, f. 4. Aug. 1813 i Leipzig, d.
13. Oktbr 1887 paa Balestrand (Sogn). S.,
Broder til Genremaleren August F. S. (1804—78),
var Elev af J. C. Dahl. Det var paa dennes
Initiativ, at S. 1837 tog til Norge, hvor han
udførte Tegninger til Dahl’s »Denkmale einer sehr
ausgebild. Holzbaukunst«; faa Aar efter var han
atter i Norge for paa Frederik Vilhelm IV’s
Vegne at aftegne og flytte Vang’s Stavkirke ned
til Warmbrunn i Schlesien. Fra 1851 levede S.
i Bergen, hvor han udfoldede en ret betydelig
Virksomhed som Arkitekt (Raadhuset, Fængsel
m. m.). Man har adskillige Landskaber og
Søstykker fra hans Haand.
A. Hk.
schietto [’skiæt.o] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: jævnt, simpelt, ligefrem.
A. Hk.
Schiff [∫ef], Hermann, egl. David
Bär-Schiff, Pseudonym Isaak Bernays, tysk
Forf., f. i Hamburg 1. Maj 1801, d. smst. 1. Apr.
1867. Han var Fætter af Heinrich Heine,
studerede Litt. og Musik i Göttingen, redigerede
»Dichterspiegel« i Leipzig, blev senere
Journalist i Berlin, og endte sine Dage i sin Fødeby,
hvor trykkede Forhold en Tid endog bragte ham
paa Fattighuset. Han, der ogsaa forsøgte sig
som Skuespiller, har skrevet Noveller og
komiske Romaner i en Stil, der minder baade om
E. T. A. Hoffmann og hans berømte Slægtning.
Bl. hans Værker kan nævnes Novellen
»Höllenbrenghel«, den litterære Mystifikation
»Lebensbilder von Balzac«, den dialogiserede Novelle
»Agnes Bernauerin«, Novellen »Gevatter Tod«
og den komiske Roman »Schief Levinche mit
seinem Kalle« (1848), der i vore Dage er bleven
udg. paany. Aaret før sin Død skrev han »Briefe
über H. Heine und den Neuisraelitismus«.
C. B-s.
Schiff [∫ef], Moritz, tysk Fysiolog, f. 28.
Jan. 1823 i Frankfurt a. M., d. 6. Oktbr 1896 i
Genf. S. studerede i Heidelberg, Berlin og
Göttingen, hvor han tog Doktorgraden 1844. Han
rejste straks til Paris for at studere Fysiologi
hos Magendie og Lonegt, idet han straks tog
Faget op paa bred naturhistorisk Basis.
Hjemvendt blev han Direktør for den ornithologiske
Afdeling af Zoologisk Museum i Frankfurt, hvad
der gav Anledning til, at han udgav nogle
fortræffelige ornithologiske Værker vedrørende
Sydamerikas Fauna. Under de politiske
Uroligheder i 1848 var han Læge ved den badensiske
Revolutionshær, men da han søgte at habilitere
sig som Privatdocent i Zoologi i Göttingen, blev
han afvist og forjaget, idet hans Lære regnedes
som farlig for Ungdommen. Han blev saa Prof.
i komparativ Anatomi i Bern (1854—63), kaldtes
derefter til Prof. i Fysiologi ved Istituto di studii
superiori i Firenze (1863—76) og endelig i
samme Egenskab til Genève. S.’s Undersøgelser
strækker sig over næsten hele Fysiologien,
maaske er dog hans Eksperimenter med
Fjernelse af Lillehjernen, halv Gennemskæring af
Rygmarven og af de spinale Nerverødder de
mest berømte, men ogsaa hans Studier af
Nervernes Funktioner, Paavisningen af
Kar-konstriktorer og Observationerne af Hjertets
Virksomhed er bl. de mest grundlæggende. En anden
Gruppe af hans Forsøg gik ud paa at fjerne
Skjoldbruskkirtelen hos Hunde; han viste, at
Dyrene gik til Grunde, men kunde reddes ved
en Implantation af Kirtelen ell. ved Injektion af
Saft, udpresset af den. Han blev herved en
Pioner for Anskuelserne om en intern Sekretion.
Undersøgelser af denne Art bragte ham ind paa
Spørgsmaalet om kunstig fremkaldt Sukkersyge
og dennes Forhold til Nervesystemet. S.’s
noget stridbare Natur og Vanskelighed ved at
fastholde sine Standpunkter, stillede ham ret
skarpt overfor sin Samtid, men Efterverdenen
regner ham til Fysiologiens største. S.’s
litterære Produktion er meget betydelig. Han udgav
bl. a. »Lehrbuch der Physiologie des Menschen«
(1858); »Untersuchungen über die Zuckerbildung
in der Leber« (1859); Resumé d’une nouvelle
série d’expériences sur les effets de l’abiation des
corps thyroïdes (Revue médicale de la Suisse
Romande IV, 1884). Hans »Gesammelte Beiträge
zur Physiologie« udgaves i 3 Bd 1894—96.
J. S. J.
Schiffchen [’∫efkən], en i smeltet Glas
svømmende Lerbaad, der holder urent Glas borte
fra Glasmageren. Se Glas, S. 767.
Schiisme, Schiitter, se Shiitter.
Schijndel [skæ^ində£], By i nederl. Prov.
Nordbrabant, 12 km SØ. f. Hertogenbosch, har (1920)
6820 Indb., Træskofabrikation, Humlehandel.
G. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
