Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiller, Johann Christoph Friedrich v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opholde sig som Gæst paa hendes Gods Bauerbach
ved Meiningen, og da han meget maatte
foretrække dette for de usikre Forhold i Frankfurt,
modtog han Indbydelsen med Glæde. Der
aabnede sig ogsaa lysere Udsigter for ham, da
Boghandler Schwan i Mannheim forlagde hans
»Fiesko« (1783). Skønt det blev opført med ringe
Held, var Udfaldet dog bedre i Frankfurt og i
Berlin. »Luise Millerin« blev nu fuldendt og »Don
Carlos« paabegyndt (1783). I Juli 1783 forlod S.
sit venlige Asyl Bauerbach og begav sig efter
Indbydelse af Teaterintendant Dalberg til
Mannheim, hvor han fra Oktbr var bleven ansat som
Teaterdigter med en Gage paa 300 Gylden. To
Dage efter Første-Opførelsen i Frankfurt fandt
Opførelsen af »Kabale und Liebe« Sted i
Mannheim og blev en ny Sejr for den unge Digter.
»Sturm- und Drang«-Tidens Pathos svulmer i
dette Dramas Dialog, som rummer kraftgeniale
Udbrud jævnsides fine og ægte Replikker. Fra
det smaaborgerlige Milieu og fra det fordærvede
høje Samfundslags Hykleri svinger dette
borgerlige Sørgespil sig op til ungdommelige
flammende Angreb paa de konventionelle Løgne i
Omgangen mellem Mennesker. Det blev trykt
s. A. S.’s pekuniære Stilling vedblev dog at være
vanskelig, men han modtog Opmuntring af
anden Art. 1784 blev han optaget i »Deutsche
Gesellschaft«, som protegeredes af Kurfyrsten af
Pfalz, og holdt ved sin Indtrædelse et Foredrag,
der findes i hans samlede Skrifter: »Die
Schaubühne als eine moralische Anstalt betrachtet«,
og som, uagtet det hviler paa noget forældede
(Lessing’ske) Principper, fra Formens Side er
udmærket. Aaret efter grundlagde S.
Tidsskriftet »Rheinische Thalia«, i hvilket 1. Akt af »Don
Karlos« optoges. Den vakte stor
Opmærksomhed, da S. her forlod Prosaen for femfodede
Jamber. Paa dette Tidspunkt falder ogsaa
Forholdet til den begavede Fru Charlotte v. Kalb
og noget senere Forelskelsen i den smukke
Boghandlerdatter Margarete Schwan, som dog
ikke førte til nogen varig Forbindelse. Ved Fru
v. Kalb’s Mellemkomst blev 1. Akt af »Don
Karlos« oplæst ved Hoffet i Darmstadt af Digteren
selv i Overværelse af Hertug Karl August af
Weimar og bragte ham Udnævnelsen til sachsisk
»Raad«. For at denne lyse Himmel dog ikke
skulde savne Skyer, skabte S.’s
Teateranmeldelser i »Thalia« ham mange Ubehageligheder fra
Skuespillernes Side og bragte ham paa Kant
med Teaterintendanten, saaledes at han begyndte
at ønske sig bort fra Mannheim, skønt han
derved maatte rive sig løs fra Fru v. Kalb, hvis
Lidenskab han fuldt ud gengældte, og fra den
trofaste A. Streicher. — I Sommeren 1784 havde
S. fra Leipzig modtaget venlige og opmuntrende
Breve, Tegninger og Smaagaver fra C. G.
Körner og L. F. Huber samt deres Forlovede,
Søstrene Stock. S. havde svaret, og der udviklede
sig en venskabelig Brevveksling imellem
Parterne. Dette tilskyndede nu S. til at modtage de
gentagne Indbydelser og at prøve sin Lykke hos
de ny Venner, af hvilke i det mindste Körner
var rigt udstyret med Lykkens Goder. Han var
tillige højtstaaende Embedsmand og en fint
dannet Personlighed. Digtene »Kampf« og
»Resignation« afspejler S.’s Sindstilstand ved Afskeden
fra Mannheim. Apr. 1785 kom S. til Leipzig, og
da Körner imidlertid var udnævnt til
Overkonsistorialraad i Dresden, blev han foreløbig
modtagen med al Hjertelighed af Huber og Søstrene
Stock, samt den driftige unge Forlægger
Göschen. Sommeren tilbragte S. i Gohlis ved
Leipzig, og de lykkelige Følelser, de nye Forhold fik
til at spire frem i hans Sjæl, afspejler sig i den
begejstrede »Lied an die Freude«. Samme
Efteraar fulgte han sin ædelmodige Ven Körner
til Dresden, hvor han fik en sorgfri Tilværelse,
dels i Byen, dels i »Vinbjergshuset« i
Loschwitz. Her fuldendte han 1787 »Don Karlos« og
skrev Novellen »Der Verbrecher aus verlorener
Ehre« (1786) samt den ufuldendte Roman »Der
Geisterseher« (1789; Fortsættelse af X. Y. Z.
[det var F. Follenius] 1796 og 1798).
Fortsættelsen af »Thalia«, hvori flere af hans
Værker først fremkom, vandt ham et stedse
større Publikum. Med Körner vedligeholdt
han en stadig Idéudveksling om æstetiske og
filosofiske Spørgsmaal, og han begyndte at fatte
Interesse for hist. Studier. Samtidig arbejdede
han stadig paa at forbedre og affile sin »Don
Karlos«, som vandt betydelig i Klarhed og
Renhed, især ved Gennemarbejdelsen af den noble
Hovedfigur Marquis Posa (»Don Karlos, Infant
von Spanien« [Leipzig 1787]). Ur-Opførelsen af
Stykket fandt Sted i Hamburg 29. Apr. 1787 i
Prosabearbejdelsen. Et Værk, hvor
Frihedsfølelsen atter luer, og hvor Karakterskildringen
hæver sig til Mesterskab. — Et lidenskabeligt
Kærlighedsforhold til Frk. Henriette v. Arnim
var i Færd med at knytte S. endnu fastere til
Dresden, da Fru v. Kalb, der var kommen til
Weimar, udtrykte sin Længsel efter ham, og al
denne saavel som af andre Grunde drog S. til
Weimar, hvor han ankom 21. Juli 1787. Her
traf han hverken Hertugen ell. Goethe, som
begge var paa Rejse, men han blev modtaget
med Venlighed saavel af Hertuginde Amalie,
som af Herder, Wieland og andre litterære
Personligheder. Forholdet til Fru v. Kalb antog
igen de gl intime Former, og hun tænkte endog
paa at søge Skilsmisse fra sin Mand. Men da S.
under Besøg i Rudolstadt havde stiftet
Bekendtskab med Charlotte v. Lengefeld, og den senere
Omgang med hende i Weimar havde ført til
Forelskelse og Forlovelse, indtraadte der et
fleraarigt Brud med Fru v. Kalb. 1788 tog S.
Ophold i Landsbyen, Volkstedt ved Rudolstadt for
at være i Nærheden af Charlotte, og skrev her
sit første hist. Værk »Geschichte des Abfalls der
vereinigten Niederlande«, som trods hans ærlige
Vilje til at studere Kilderne ikke er noget
stringent og kildekritisk Værk. Her skrev han
ogsaa Digte som »Die Götter Griechenlands« og
»Briefe über Don Carlos« samt studerede Homer
og Euripides, til trods for manglende
Forkundskaber. 9. Septbr 1788 traf S. Goethe hos
Familien Lengefeld, uden at der opstod nærmere
venskabelig Forbindelse mellem dem. Dog
modtog S. i Decbr s. A. gennem Goethe en officiel
Meddelelse om, at der sikredes ham et
Professorat i Historie i Jena, hvis han vilde ansøge
om det. Embedet var ganske vist ikke forbundet
med nogen fast Gage, men han turde ikke
afstaa det, og Resten af Vinteren forløb under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
