- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1093

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schilling - Schilling, Gustav - Schilling, Johannes - Schilling v. Cannstadt, Pawel Lwowitsch - Schilling, Carl Georg Josef - Schilling, Max - Schillingsfürst - Schiltigheim - Schilwa - Schimmel, Hendrik Jan - Schimmelmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Møntenhed i Kroner til en ny Enhed S.,
saaledes at 10000 Kroner regnes = 1 S. 1 Schilling
(S.) deles i 100 Groschen (g).
Th. O.

Schilling [’∫eleŋ], Gustav, tysk Forf.,
(1766—1839), var opr. Officer, tog Afsked 1809,
blev en meget læst og overordentlig produktiv
Romanforfatter, der stod den romantiske
Bevægelse, især Dresdner Liederkreis, nær og en
Tid var Omgangsfælle af Schopenhauer. Bl. hans
Bøger kan nævnes Romanerne »Röschens
Geheimnisse«, »Klärchens Geständnisse« og »Die
Familie Bürger«, Fortællingerne »Heimchen«.
»Sämtl. Schrifter« (80 Bd, 1828—39). (Litt.:
H. A. Krüger, »Pseudoromantik« [1904]).
C. B-s.

Schilling [’∫eleŋ], Johannes, tysk
Billedhugger, f. 23. Juni 1828 i Mittweida, d. 22. Marts
1910 i Klötzsche-Königswald. S. blev uddannet
i Dresden under Rietschel og Hähnel, en Tid i
Berlin under Drake og endelig gennem en
længere Studierejse i Italien (1854—56), 1868—1906
Prof. ved Dresdens Akademi. S.’s Kunst
bevæger sig inden for det klassisk-akademiske
Formsprog; den følger de Rietschel-Hähnel’ske
Baner, raader over megen Ynde, Harmoni og
Formfølelse, men har intet stærkt Særpræg og
er ofte svag i det dram. S.’s første større
Arbejde var de fire store Grupper af Døgnets
Tider, udførte i Sandsten (1863—68, senere en
Tid grelt forgyldte) til Brühl’ske Terrasse i
Dresden, ved hvis Akademi S. efter dette
Arbejdes Afslutning blev Prof. Derefter fulgte en Rk.
monumentale Værker: »Demiani-Monumentet«
(Görlitz), Monumentet over Schiller (1876, Wien),
Kejser Max (Triest), Rietschel (1876, Dresden),
Krigermindesmærket for Hamburg, samt S.’s
berømteste Værk: Nationalmindesmærket paa
Niederwald (1877—84) med Germanias
Kolossalskikkelse foroven, endelig Semper (1892,
Dresden), Ryttermindesmærkerne for Kong Johan
(Dresden 1889) og Kejser Wilhelm I (Hamburg,
1903, Dortmund, Wiesbaden), Bismarck (Gotha),
Reformationsmon. (Leipzig). S. har desuden
udført adskillig dekorativ Skulptur, saaledes
Kolossalgruppen »Dionysos og Ariadne« til
Dresdens Hofteater. I Dresden findes et S.-Museum
med Modeller til hans Værker. S. skrev
»Künstlerische Sehstudien« og opfandt en ny Lyre og
Harpe.
A. Hk.

Schilling v. Cannstadt [’∫eleŋ-fån-’kan∫tat],
Pawel Lwowitsch, Baron, f. 1786 i Reval,
d. 1837 i Petrograd som Statsraad. Studerede
ved tyske Universiteter og var fra 1803—12
Attaché ved det russ. Gesandtskab i München,
hvor han blev bekendt med den tyske Anatom
og Fysiker v. Sömmering og deltog i dennes
Eksperimenter. S. har paa forsk. Maade forsøgt
Anvendelsen af galvaniske Strømme,
konstruerede saaledes 1812 den første Mine med elektrisk
Tænding og er særlig kendt for sine
grundlæggende Arbejder med Fremstilling af
Naaletelegrafer som han 1832—37 væsentlig
forbedrede og gjorde praktisk anvendelige.
A. C. G.

Schilling [’∫eleŋs], Carl Georg Josef,
tysk Biolog og Naturfredningsven, f. 1865,
foretog i Tidsrummet 1896—1904 4 lamge Rejser til
de østlige Ækvatorialegne af Afrika —
Massaisteppen — og hjembragte herfra store Samlinger
til forsk. tyske Museer, navnlig Berlins. Stor
Interesse vakte ogsaa de fortræffelige
Fotografier af store Pattedyr — Rovdyr, Elefanter,
Næsehorn, Flodheste og Antiloper —, som det
var lykkedes ham at optage, dels med
Teleapparat, dels om Natten ved Magniumlyn.
Livfulde Skildringer af sine Rejser har han givet i
»Mit Blitzlicht und Büchse« (1905) og »Der
Zauber deis Eleleschko« (1906). For
Naturfredningssagen har han bl. a. virket ved Udgivelsen
af »Die Tragödie des Paradiesvogels und des
Edelreihers« (1906).
R. H. S.

Schilling [’∫eleŋs], Max, tysk Komponist,
f. 19. Apr. 1868 i Rhin-Provinsen, studerede i
Bonn og München, blev Leder af Stuttgart
Hofopera indtil 1918 og fra 1919 af Statsoperaen i
Berlin; ogsaa paa Kunstrejser er han optraadt
som Koncertdirigent; han fik opr. et Navn ved
Operaerne »Ingwelde« (1895) og »Der
Pfeifertag« (fremført i Schwerin af Herman Zumpe,
1899), Arbejder, der, uagtet deres Komponist er
kendelig fangen af Wagner’sk Aand og Teknik,
regnes bl. de mere fremragende af moderne
tyske Musikdramaer. S. har desuden skrevet
udmærket Musik til Sofokles’ »Kong Oidipos«
og Aischylos’es »Orestiade«, endvidere en
symfonisk Fantasi »Meergruss u. Seemorgen«, »Ein
Zwiegespräch« for Violin og Cello med Orkester,
Melodramaet »Das Hexenlied« og senere
Operaen »Moloen« og »Mona Lisa«, hvilken sidste (i
moderne »Kino«retning!) gjorde særlig Lykke og
opførtes rundt om i Tyskland; af S.’s andre
Værker kan fremhæves »Erntelieder«,
»Glockenlieder«, »Hochzeitslied« (for Kor, Soli og Orkester),
Violinkoncert samt forsk. Sange.
W. B.

Schillingsfürst (’∫eleŋsførst], lille By i
Bayern, Regeringsdistrikt Mittelfranken, 13 km
SSØ. f. Rothenburg ob d. T., særlig bekendt ved
det nærved liggende Bjergslot S., der tilhører
Fyrst Hohenlohe-S.
O. K.

Schiltigheim [’∫eltekha^im] (Schilken),
By i det østlige Frankrig, Dept Bas-Rhin, ved
Ill, hvor den forener sig med
Marne—Rhin-Kanalen, 17700 Indb. S. er Jernbaneknudepunkt
og har Fabrikation af Skumvine og Konserves,
af Værktøj, Vokslærred og Gaaseleverpostej,
af Øl og Malt, Teglsten og Gips. Byen har
Handel med Tømmer og Vin.
E. St.

Schilwa, se Schirwa.

Schimmel [’skemə£], Hendrik Jan, holl.
Dramatiker (1823—1906). S. steg efterhaanden
til høje administrative Poster, blev til sidst
Direktør for den amsterdamske Kreditforening,
men trak sig 1863 tilbage for at dyrke sin
Forfattervirksomhed. Han var bl. a. Medlem af »De
Gids« Redaktion og Medstifter af
»Tooneelverbond«. Baade som Dramatiker og som
Romanforfatter har han udfoldet en overordentlig
frugtbar Virksomhed. Hans Skuespil behandler
for største Delen hist. Emner som »Twee
Tudoors« (1847), »Oranje en Nederland« (1849) og
»Napoleon Bonaparte, eerste Konsul« (1851).
Ogsaa Struensee har han behandlet i et Drama
1868. Af hans fortællende Arbejder er især »Een
Haagsche joffer«, en hist. Skitse fra 17. Aarh.,
bekendt.
(A. I.) V. K.

Schimmelmann [’sjeməlman’], en til den
danske Grevestand hørende tysk Slægt, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free