- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1098

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schindler, Julius Alexander - Schindler, Poul Christian - Schinkel, Bernt von - Schinkel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

d. smst. 16. Marts 1885. Han studerede Filosofi,
Matematik og Fysik i sin Fødeby, var først
Kemiker i Steyr, studerede derpaa Jura, blev
1843 Magistratsembedsmand i Steyr, senere i
Gmunden, 1846 fik han en overordnet Stilling
paa Slottet Steyr hos Fyrst Lamberg. Hans
flg. Trin paa Embedsstigen var Statsadvokat i
Leoben og Graz, og Domæneforvalter i
Wolfsberg. 1861—70 var han Medlem af Rigsraadet,
hvor han viste sig som en behændig Taler. Fra
1862 boede han i Wien som Advokat. Han var en
meget underholdende og formfuld Forfatter,
hvis Fortællinger og Digte, undertiden paa
Dialekt, gjorde ham populær. Han debuterede med
Fortællingen »Die beiden Rittmeister« (1839),
senere fulgte »Oberösterreichisches
Skizzenbuch«, »Die Rosegger-Romanzen« (hvis 2.
forøgede Opl. udkom som »Gedichte«), »Die
Geschichte von Scharfrichter Rosenfeld und
Seine Paten«. Fortællingen »Der Schelm von
Bergen«, Romanerne »Goldschmiedkinder« og »Oberst
Lumpus«, Eposet »Salomon König von Ungarn«,
de politiske Digte »Carte blanche«, Tragedien
»Eines Bürgers Recht« og Dramaet
»Theophrastus-Paracelsus«.
C. B-s.

Schindler [’sjen’dlər], Poul Christian,
dansk Musiker (c. 1648—1740), f. i Kbhvn,
1670—1706 Viol de gambist i Hofkapellet, senere
ansat som Sølvpop. Han er Komponisten til den
første Opera, der opførtes i Danmark, »Der
vereinigte Götterstreit« (1689), Tekst af
Slesvigeren P. A. Burchard. Opførelsen fandt Sted
paa Kongens Fødselsdag 15. Apr. paa et lille
Teater paa Amalienborg, hvilket ved
Gentagelsen af Forestillingen brændte, hvorved mange
omkom. (Litt.: Louis Bobé, »Operahusets
Brand paa Amalienborg 19. Apr. 1689« [Kbhvn
1889]; P. Hansen, »Den danske Skueplads«,
I, 66 f.).
A. H.

Schinkel [’∫iŋkəl], Bernt von, sv. hist.
Forf., f. 7. Novbr 1794, d. 14. Febr 1882. S.’s
egl. Navn var Bergman; Navnet S. antog
han først, da han i Apr. 1840 blev adlet, efter
sin Svigerfader v. S. S. var under Felttoget
i Tyskland 1813 Adjutant hos Generalmajor
Lagerbjelke, deltog i det norske Felttog 1814
og blev 1823 Ordonnansofficer og 1833 Adjutant
hos Karl XIV Johan. S. fik det Hverv af det
kgl. Kabinets og Karl Johan’s private Papirer
at uddrage og forfatte Optegnelser til Kongens
Historie og fik derved adskillige mundtlige
Meddelelser af Karl Johan samt fik ogsaa af andre
forsk. Meddelelser til sin Raadighed. Af dette
saaledes gennem lang Tid samlede og forøgede
Materiale udarbejdede saa paa S.’s Opfordring
hans Brodersøn K. V. Bergman et historisk
Værk, kaldet »Minnen ur Sveriges nyare
historia«, samlede af B. v. S. Bergman udgav
1852—56 Delene I—VIII (Tiden 1771—1814), K. E. J.
Rogberg udgav 1864 Del IX (Tiden 1814—17),
J. A. C. Hellstenius udgav 1868—72 Delene X
og XI (Tiden 1817—28), hvorhos S. J. Boëthius
1881—83 udgav 3 Dele Tillæg. Værket er af
stor Bet. for Kundskaben om Sveriges nyere
Historie, sikkert mest hvad angaar Karl Johan’s
Tid. S. fik 1843 Titel af Oberst. I 87 Aars
Alderen faldt han for sin egen Haand.
(A. S.). G. C.

Schinkel [’∫eŋkəl], Karl Friedrich,
tysk Arkitekt, f. i Neu-Ruppin 13. Marts 1781,
d. i Berlin 9. Oktbr 1841. Da han 1795 var
kommet til Berlin, besøgte han
Bygningsakademiet og arbejdede som Elev under
Arkitekterne Gilly, Fader og Søn; 1803—05 opholdt han
sig i Italien, og mærkeligt nok, dér
interesserede Middelalderens Arkitektur ham i højere
Grad end Antikken og Renaissancen. Efter hans
Hjemkomst til Berlin hød Forholdene ham
ingen synderlige Arbejder som Arkitekt, og han
dyrkede da Malerkunsten og komponerede
Teaterdekorationer, som vidner om en frodig
Fantasi og megen tekn. Dygtighed. 1807—08 malede
han en Række optisk-perspektiviske Billeder i
stor Stil, bl. a. et mægtigt Panorama af
Palermo, og i en langt senere Periode dekorerede
han selv sin Museumsbygning med store
Vægmalerier. Efterhaanden kom han imidlertid ind
i forsk. Bygningsembeder og blev 1815
Geheime-Oberbaurath. Som udøvende Arkitekt opgav han
sin første Ungdoms nygotiske Sværmerier og
søgte Ly i Nyklassicismens faste og sikre
Traditioner, med
særlig stærk
Tilknytning til
hellensk
Bygningskunst. I
Anvendelsen af
græske Motiver
staar han som
Banebryderen i
Tyskland,
vistnok dets
største Mester i 19.
Aarh., fulgt af
mangfoldige
Efterlignere.
Hans
Hovedværker er
Hovedvagten
(1816—18).
Skuespilhuset
(1819—21) og Altes Museum i Berlin (1822—29).
Som saa mange andre af sine Samtidige
endte dog ogsaa S. i Stileklektismen og vilde
prøve af lutre Gotikken gennem Antikken.
Forskelligartede Nyforsøg er den Werder’ske
Kirke (1828—31) og Bauakademiet (1832—35) med
dets Murstensarkitektur. Nyklassisk er dog
atter den 1830 paabegyndte, efter S.’s Død
fuldendte Nikolaj-Kirke i Potsdam, kronet af en
mægtig Kuppel. Bl. hans mange Villaer og
Landbygninger indtager Charlottenhof ved
Sanssouci den første Plads. Det skuffede ham dybt,
at hverken hans pragtfulde Udkast til
Kejserslottet Orianda paa Krim ell. Kongeslottet paa
Athens Akropolis blev andet end
Papirsprojekter. Men S. opnaaede dog et Utal af
Hædersbevisninger, og efter hans Død er der
oprejst forsk. Mindesmærker over ham, ligesom
der er oprettet et S.-Museum i den tekniske
Højskole i Charlottenburg. Han har udgivet
adskillige Værker, hvoriblandt det betydeligste er
»Sammlung architectonischer Entwürfe«, med
174 Kobbertavler (Berlin 1820—37, 3. Opl.
1857—58).
C. A. J.

K. F. Schinkel.
K. F. Schinkel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free