- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schinopsis - Schinus - Schinznach - Schinz' Ryle - Schio - Schipka-Pas - Schir Ali - Schirgiswalde - Schirmer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S



Schinopsis [ski’nåpsis] Engl., Slægt af
Anacardiaceæ, Træer med hele ell. finnede Blade
og smaa, polygame Blomster i Top. Vingefrugt.
5 Arter i Sydamerika, alle med haardt og
rødligt Kerneved; især er Veddet af S. Balansæ
Engl. og S. Lorentzii (Griseb.) Engl.
(Quebracho colorado) meget værdifuldt.
A. M.

Schinus [’ski.nus] L., Slægt af Anacardiaceæ,
Buske ell. Halvbuske med rigelig Harpiks og
Garvestof i Barken, tæt siddende, enkelte eller
ulige finnede Blade, hvis Stilk ofte er vinget,
og smaa, 5-tallige og hvidlige Blomster i Top.
Kugleformet Stenfrugt af Størrelse som en Ært.
Henved 12 Arter, de fleste i Sydamerika. S.
molle
L. (Peruansk Pebertræ) i
Anderne {fra Mexiko til Chile) har ulige finnede
Blade med lange og smalle Smaablade; den dyrkes
ogsaa i subtropiske Lande og
Middelhavsomraadet. S. dependens Ortega og S. latifolius
(Gill.) Engl. har begge enkelte Blade. Af S.
molle
faas forsk. Lægemidler (af Barken);
Bladene bruges til Gulfarvning, Frugterne til
Eddike, Sirup og Fremstilling af en Drik, ligesom
Frugterne af S. dependens og S. latifolius
ogsaa benyttes til en i Chile alm., berusende
Drik (Chicha). Harpiks af samme og andre
Arter har nogen Bet. til Lægemidler.
A. M.

Schinznach [’∫entsnak], Badested i Schweiz,
Kanton Aargau, ligger 6 km SV. f. Brugg og
ved Foden af Wülpelsberg (514 m), hvis Top
krones af Ruinerne af Slottet Habsburg. S. har
c. 1200 Indb., og dens varme Svovlkilde bruges
af mange Kurgæster, særlig ved Gigt,
Hudsygdomme og Katarrer. Kilden opdagedes 1658 paa
venstre Bred af Aare, gik 1670 tabt ved en
Oversvømmelse, genopdagedes 1692 og sikredes
ved Inddæmning, hvorved den kom til at ligge
paa højre Flodbred.
(H. P. S.). E. F.

Schinz’ Ryle [’∫ents-] (Tringa Schinzii). Som
en Race af Rylen (Tringa alpina), endog som en
særlig Art er S. opstillet, men næppe med Rette;
det drejer sig vist kun om individuelle
Forskelligheder i Størrelse og Næblængde.
O. H.

Schio [’skio], By i Norditalien, Prov.
Vicenza, ligger 22 km NNV. f. Vicenza 204 m o. H.
(1911) 15100 Indb. I Omegnen findes Marmor
og Kaolin; men fra gl Tid er S. dog mest
bekendt for sin betydelige Klædeindustri.
C. A.

Schipka-Pas [’∫ipka-] (Sipka), danner den
vigtigste Vejforbindelse fra Gabrova til
Kasanlik mellem Bulgarien og Østrumelien over den
400 km lange Balkan-Bjergkæde. Vejen er nu
en temmelig Vel vedligeholdt Chaussé, men smal
og paa sine Steder stejl; Pashøjden er c. 1300
m, ved Balkans Fod ligger Landsbyen Schipka
(625 m). Under den russ.-tyrk. Krig 1877—78,
da Vejen endnu langtfra var fuldført, fandt der
heftige Kampe Sted om Besiddelsen af dette
Pas. Russerne angreb det først fra N. 17. Juli
1877, men kastedes tilbage; ved Kapitulation
faldt det dog i General Gurko’s Hænder 19. Juli,
hvorefter Russerne begyndte at befæste selve
Pashøjderne. Disse angrebes derefter i Front
og begge Flanker af Suleiman Pasha 20.—27.
Aug. Russerne hævdede dog Stillingen under
heftige Kampe. Suleiman fornyede sit Angreb
9.—17. Septbr, men uden Held.

Da Russerne i Beg. af Jan. gik over Balkan
andre Steder, blev den i S. staaende tyrk.
Hærstyrke paa c. 32000 Mand og 90 Kanoner under
Wessel Pasha angreben i begge Flanker 7.-9.
Jan. og tvungen til Kapitulation ved Schejnowo
efter en heftig Modstand.
(P. Nw.). E. C.

Schir Ali [∫ir-], Emir af Afghanistan
1863—78, Søn og Efterfølger af Dost Muhammed. I
Beg. af sin Regering var S. A. engelskvenlig,
men under den russ.-tyrk. (Krig 1877 søgte han
at iværksætte en muhammedansk Rejsning
i eng. Indien. P. Gr. a. de afghanske Stammers
Mangel paa indbyrdes Sammenhold mislykkedes
dette, og efter fl. diplomatiske Sammenstød
rykkede Englænderne 1878 ind i Afghanistan, og
S. A. »blev afsat og maatte flygte over paa russ.
Territorium, hvor han det flg. Aar døde.
J. Ø.

Schirgiswalde [’∫ergesvaldə], By i den
østlige Del af den tyske Fristat Sachsen, Kredsen
Bautzen,, i en bjergrig. Egn ved Spree og
Jernbanen Bischofswerda—Zittau, har en
protestantisk og en særlig smuk, barok kat. Kirke fra
1739, et (Slot med tilhørende Park, en
Amtsdomstol og ikke ringe Fabrikvirksomhed,
navnlig Væverier samt Træ- og Papirfabrikation;
Grahitbrud. 3100 Indb. Byen hørte indtil 1845
til Bøhmen, men afstodes da af Østerrig til
Sachsen.
(M. Kr.). O. K.

Schirmer [’∫ermər, eng. ’∫ə.mə], Gustav,
tysk-amerikansk Musikforlægger (1829—93),
kom 1837 til New York og grundede der et
Musikfirma, hvoraf han fra 1866 var
Eneindehaver, og som fortsattes af hans Sønner,
Rudolph (1859-1919) og Gustave
(1864—1907) og blev et af Amerikas største. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free