- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
6

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiøtt, Heinrich Aug. Georg - Schiøtt, Julius Frederik - Schiøtt, Valdemar Johannes Ludvig - Schiøttz-Jensen, Niels Frederik - Schiøtz, Hjalmar August - Schiøtz, Oskar Emil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og fornemmelig i Kraft af det Greb, han havde
paa at fremstille den Paagældende paa en
Maade, man i hans Tid kaldte »flatterende«. 1854
Medlem af Akademiet paa et Portræt af
Maleren J. L. Lund. Foruden Portrætter malede
S. ogsaa større Figurbilleder som »Kong
Vermund og Uffe« (1850), »Kristus i Gethsemane«
(1860), »En Fader, der frier for sin Søn i
Telemarken« (1862) og »En islandsk Brud, der
bliver pyntet af Moderen« (1866) samt ikke faa
Landskaber, til dels udførte over østerlandske
Motiver. S.’s første Udenlandsrejse, der
foretoges med Akademiets Understøttelse, varede 2
Aar og førte ham til Paris, England og Italien;
senere var han i Norge og paa Island og
1872—73 med det Ancker’ske Legat i Sydeuropa,
Ægypten og Palæstina.
(S. M.). P. J.

Schiøtt [sjøt], Julius Frederik, dansk
Forf., f. i Horsens 14. Decbr 1856, d. paa
Frederiksberg 16. Juli 1910. Efter at være blevet
Student 1874 helligede S. sig til fr. Filologi, i
hvilket Fag han bestod Magisterkonferens 1880.
Senere udgav han i Forening med Thora
Goldschmidt forsk. fr. Elementarbøger, særlig paa
Grundlag af Anskuelsesmetoden. Særpræget ved
S.’s litterære Virksomhed var i øvrigt hans
ivrige Deltagelse for Oplysningsarbejdet bl.
Samfundets lavere Klasser. Saaledes var han
Medstifter af »Foreningen til Oplysningens Fremme
bl. Kbhvn’s Arbejdere« og af
Studentersamfundets Arbejderundervisning; og i samme Retning
pegede hans Udgivelse af et folkeligt
Konversationsleksikon (1881) og hans Arbejde som
Redaktør ei det store populærvidenskabelige
Foretagende »Frem« (fra 1897). Tidligere havde S.
bl. a. redigeret Ugebladet »Nordstjernen«
(1884—96). 1894—99 var han Sekretær i
Industriforeningen. 1899 blev S. valgt til Direktør for
den zoologiske Have, som han med stor
Dygtighed ledede til sin Død.
J. Cl.

Schiøtt [sjøt], Valdemar Johannes
Ludvig
, dansk Musiker og Filantrop, f. 8.
Aug. 1826 i Kbhvn, d. 13. Apr. 1915 smst. 1841
begyndte han som Elev at spille i Kapellet, var
senere første Fløjtenist ved den ital. Opera paa
Hofteatret og gik 1852 i samme Stilling over i
det kgl. Kapel, hvor han virkede til 1888. 1853
blev han ansat som Musiklærer i det ældre
Blindeinstitut (Kædeselskabets), fulgte senere
med som 1. Musiklærer ved dettes Overgang til
Statsanstalt og afsluttede her sin Virksomhed
samtidig med sit 50 Aars Jubilæum; han
indførte det Braille’ske Nodesystem og
konstruerede dels selv, dels sammen med andre fl.
Apparater til Brug for spillende Blinde. Mest kendt
er S. som Stifter af »Skoleforeningen af 1866«,
der nu (1925) ejer en Kapital af 140000 Kr og
i Aarenes Løb har givet fri Skolegang i bedre
Skoler til c. 1350 Børn, men i øvrigt har han
ad mange andre Veje virket i Velgørenhedens
Tjeneste.
F. B.

Schiøttz-Jensen [sjøts-], Niels
Frederik
, dansk Maler, f. i Vordingborg 5. Febr 1855,
studerede, efter at have gennemgaaet
Akademiet, i Paris og Italien og har fra 1880 udstillet
Landskaber med stærkt fremtrædende Staffage,
saaledes »Høstfolk gaar hjem om Aftenen«,
»Fisketuren endt«, der 1895 fik Akademiets
Aarsmedaille, »Flynderfiskere« (1906). 1907—08 var
han i Italien.
(S. M.). P. J.

Schiøtz [∫øts], Hjalmar August, norsk
Øjenlæge, f. 9. Febr 1850 i Stavanger. S. tog
med. Eksamen 1877, rejste 1879 til Wien for at
studere Øjensygdomme, var 1880—81 Directeur
adjoint
ved Sorbonne i Paris, hvor han sammen
med Javal konstruerede det Oftalmometer, der
opkaldtes efter dem begge. Hjemkommet blev han
Reservelæge ved Rigshospitalet i Oslo og tog
Doktorgraden 1882 (»Om nogle optiske Egenskaber
ved Cornea). S. udnævntes til Prof. i
Oltalmologi 1901, idet Faget udskiltes fra Kirurgien.
S. A. blev han Overlæge ved Rigshospitalets
Øjenafdeling, der ogsaa gjordes selvstændig.
Oftalmometret fremvistes første Gang paa
Milano-Kongressen 1880 og dets endelige Form
demonstreredes i London 1881. S.’s Navn er imidlertid
ogsaa knyttet til Opfindelsen af et Tonometer
(1902—05), et Øjenspejl (1882), et
selvregistrerende Perimeter (1882—83) og et
Prismeapparat (1886). Flertallet af S.’s talrige Afh. er trykt
i Fagtidsskrifter og Kongresberetninger.
Beretningen om Oftalmometret foreligger i Annales
d’oculistique (1881), Bd 86, og i Javal’s
Mémoires d’opthalmométrie (1890). Han skrev
yderligere »Øjets Refraktionstilstande« (1891, 2.
Udg. 1904), »Om Øjenmusklerne« (1907) og
mindre Afh. om Refraktionsanomalier,
Astigmatisme, Skelen etc.
J. S. J.

Schiøtz [∫øts], Oskar Emil, norsk
Fysiker og Geolog., f. 3. Oktbr 1846 i Stavanger,
d. 24. Febr 1925 i Ørsta, Møre, tog
Reallærereksamen 1871. Efteraaret 1872 rejste S.
udenlands for i Göttingen, Heidelberg og Berlin at
studere Matematik og mat. Fysik. 1875 blev
han Universitetsstipendiat i Fysik og var
1875—1921 Prof. i Fysik. 1876—1923 var han Medlem
af »Den europæiske Gradmaaling« og har som
saadan fra 1891 overtaget Undersøgelserne
vedrørende Tyngdekraften i Norge. I dette
Øjemed har han saa godt som hver Sommer
foretaget Pendulobservationer i de forsk. Dele af
Norge, saa at man nu har et Net af Stationer
over hele Landet. En Del af Observationerne
er bearbejdet og udg.: »Resultate der im
Sommer 1893, 1894 ausgeführten
Pendelbeobachtungen« (1894, 1895). Tyngdekraften har han
behandlet i Arbejderne: Ȇber die Schweerkraft
auf dem Meere längs dem Abfall der
Kontinente gegen die Tiefe« (1907) og »Über die
Reduktion von Pendelbeobachtungen auf den
Meeresspiegel«, i »Beiträge zur Geophysik,
Zeitschr. für physik. Erdkunde« (1910).
1884—93 var S. Medlem af Undervisningsinspektionen,
1889—1922 Medlem af Kommissionen til at
undersøge og kcntrolere de ved Statens
Møntværksted benyttede Møntlodder og Balancer, samt
1890—1922 Medlem af Kommissionen til at føre
Opsyn med Rigsprototyperne for Maal og Vægt.
1877—80 arbejdede S. sammen med C. A.
Bjerknes i dennes hydrodynamiske Undersøgelser, og
det lykkedes ham at konstruere en fuldstændig
Samling Apparater, hvormed de af Bjerknes
udledede Fænomener paavistes i Paris 1879 og
i Sthlm 1880. 1897—1922 var S. Formand i
Elektricitetskommissionen og 1898—1922 Medlem af
Patentkommissionen. I Ferierne har S. fortsat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free