Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlaf, Johannes - Schlagintweit - Schlajkjer, Erich - Schlan - Schlangenbad - Schlatter, Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virksomhed, der er meget omtvistet og diskuteret.
Han er en bevæget og stemningsfuld Fortæller,
en fin psyk. Iagttager, men han har fortabt sig
i teosofiske Sværmerier, der ikke har gavnet
hans Digtning. Af hans Værker kan endvidere
nævnes hans impressionistiske Prosalyrik »Im
Dingsda« og »Frühling«, Dramaerne »Meister
Oelze«, »Gertrud«, »Die Feindlichen«,
»Weigand«, Romanerne »Am toten Punkt«, »Aufstieg«,
»Mieze«, »Mutter Lieze«, Novellerne »Der alte
Hen. Weismann« og »Tantchen Mohnhaupt«. Af
hans kritiske, litteraturhistoriske og filosofiske
Værker kan fremhæves »Der Fall Nietzsche«,
»Novalis und Sophie v. Kühn«, »Religion und
Kosmos«, »Die Erde — nicht die Sonne« (1919).
(Litt.: Autobiografi i »Lit. Echo« [1902]; A.
Holz, »J. S.« [1902]; Lublinski, »Holz und
Schlaf« [1905]; K. Rotermund, »J. S.« [1906]).
C. B-s.
Schlagintweit [’∫la.gentwa^it] bayersk
Familie (München), bestaaende af fem Brødre, der
navnlig har gjort sig fortjente ved Rejser og
videnskabelige Undersøgelser. Faderen,
Joseph S., var en ikke ukendt Øjenlæge. De tre
ældste Sønner, Hermann (f. i München 13.
Maj 1826, d. smst. 11. Jan. 1882), Adolf (f.
9. Jan. 1829. myrdet i Kaschgar 26. Aug. 1857)
og Robert (f. 27. Oktbr 1833, d. i Giessen
6. Juni 1885) blev adlede og ophøjede i
Friherrestanden. Hermann og Adolf begyndte med
at gøre fysiske og geologiske Undersøgelser i
Alperne 1846—48, hvis Resultater foreligger i
»Untersuchungen über die physik. Geographie
der Alpen« (1850). 1851 fuldendte Hermann sine
Studier som Meteorolog og fysisk Geograf i
Berlin, 1853 Adolf sine i Geologi i München.
Paa Alex. v. Humboldts Foranstaltning blev
det af det britisk-indiske Kompagni og Kongen
af Preussen overdraget de to Brødre sammen
med Robert at foretage videnskabelige
Undersøgelser i Indiens [Højlande og Himalaja, særlig
over disse Egnes Meteorologi, Geologi og
Højdeforhold. Over Ægypten naaede de tre
Brødre 1854 Bombay. I de flg. 3 Aar foretog de
derpaa dels samlede, dels hver for sig en
Mængde Undersøgelser i de nævnte Retninger
over forsk. Egne af Indiens Højlande, navnlig
Himalaja, hvor de i den centrale Del naaede
en Højde af 6790 m, den største indtil da
naaede Højde. 1856 overskred Hermann og Robert
Himalaja, trængte ind i Tibet, besteg
Karakorum og Kwenlyn, hidtil saa godt som ukendte
Bjergkæder, og naaede ned i Øst-Turkestan.
Efter at være vendte tilbage over Himalaja
skiltes de, Robert drog gennem Indus-Landet til
Kysten og derfra til Ægypten, Hermann
gennem Hindustan og Bengalen til Ægypten, hvor
han atter forenede sig med Broderen, og
sammen naaede de 1857 tilbage til Europa (Triest).
Adolf agtede at forlænge sit Ophold i Asien et
Aar; Sommeren 1857 drog han over Himalaja,
krydsede Kwenlyn noget østligere end
Brødrene og naaede Kaschgar i Øst-Turkestan; paa
Wali Khan’s (en Eventyrer, der havde tilrevet
sig Magten i Byen) Befaling blev han myrdet
26. Aug. 1857. De to tilbagevendende Brødre
installerede deres rige Samlinger af
etnografisk og andet videnskabeligt Indhold i
Jägersburg ved Forchheim, hvor de ogsaa udarbejdede
Resultaterne af deres Rejser og Forskninger,
som foreligger i Results of a scientific mission
to India and High Asia (4 Bd, 1860—66) og i
»Reisen in Indien und Hochasien« (4 Bd,
1869—84). Robert blev senere Prof. i Giessen og
foretog 1869 og 1880 en Rejse i de Forenede
Stater og Kalifornien, hvis Beretning foreligger
i »Die Pacific Eisenbahnen in Nordamerika«
(1886). En fjerde Broder Emil (1835—1904)
kastede sig over indiske Sprog og særlig
Tibetansk. Han har udgivet »Buddhism in Tibet«
(1863), »Indien in Wort und Bild« (1881). Den
femte Broder Eduard (1831—66) var Militær
og tog 1860 Del i den sp. Ekspedition til
Marokko (»Der spanisch-marokkanische Krieg
1859-60« [1863]).
C. A.
Schlajkjer [’∫la^ikjər], Erich, tysk Forf.,
f. i Aabenraa 20. Novbr. 1867, gik i Skole i
Haderslev, var først Lærer, forsøgte sig som
Skuespiller, blev derpaa Journalist i Berlin, bl. a.
Teaterkritiker. Foruden et Bind Afhandlinger
»Berliner Kämpfe« (1901) har han skrevet
Romanerne »In schlimmen Händen« og forsk. dram.
Arbejder som Dramaerne »Hinrich Lornsen«,
»Der lahme Hans« og »Ausserhalb der
Gesellschaft«, samt Komedien »Des Pastors Rieke«
(1902), der ofte er spillet og vistnok er hans
betydeligste Værk. Han har deltaget i det
politiske Liv som Taler og Foredragsholder, ogsaa
gæstet Danmark.
C. B-s.
Schlan [∫la.n], se Slaný.
Schlangenbad [’∫laŋənba.t], Badested i
Taunus, i Hessen-Nassau, c. 4 km fra Stationen
Chaussehaus paa Linien
Wiesbaden—Langenschwalbach, 313 m o. H. S. ligger meget smukt
i en mod S. aaben Sidedal til Rhinen. Kilderne
er Akratotermer paa 28—31°, der udøver en
beroligende og styrkende Indflydelse paa
Nerverne, hvortil det gunstige Klima bidrager.
Badeindretningerne er udmærkede. S. (Sæson
1. Maj—1. Oktbr) søges næsten udelukkende af
Kvinder, især saadanne med svækket, Hvile
behøvende Nervesystem.
(Lp. M.) E. F.
Schlatter [’∫latər], Adolf, tysk
protestantisk Teolog, f. 16. Aug. 1852 i St. Gallen, blev
1881 Privatdocent og 1888 Prof. extraordin. i
Bern, men forflyttedes s. A. til Greifswald som
Prof. ord. i systematisk Teologi og
nytestamentlig Eksegese; derfra blev han 1893 kaldet til
Berlin som Modvægt mod den liberale Harnack,
men da han ikke befandt sig vel i Hovedstaden,
modtog han 1898 en Ansættelse ved Univ. i
Tübingen, hvor han virkede, til han 1923 faldt for
Aldersgrænsen. Han regnes for en af de
betydeligste Repræsentanter for den konservative
»biblicistiske« Retning, og har gennem mange
Aar udøvet en meget stor personlig Indflydelse
paa de Studenter, der kom til at sidde under
hans Kateder. Hans Arbejder drejer sig for
største Delen om nytestamentlige Emner, men
man sporer i Behandlingen en meget stærk
dogmatisk Interesse; ved Siden af meget
omtvisteligt indeholder de ofte yderst værdifulde
Iagttagelser. Sammen med W. Lütgert har han
siden 1897 udg. Skriftserien: »Beiträge, zur
Förderung christlicher Theologie«, hvori han selv
bl. a. har offentliggjort »Die Tage Trajans und
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
