- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
18

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schleisner, Christian Andreas - Schleisner, Peter Anton - Schleissheim, Ober- - Schleiz - Schlemihl - Schlenther, Paul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for hvilket han tilbragte to Aar i München, hvor
han saa fuldstændig tilegnede sig den der
raadende Malerskoles Kolorit og Foredrag, at der
ikke blev Spor af national Ejendommelighed
tilbage; i tyske Samlinger, til hvilke han i Aarenes
Løb solgte ikke faa af sine Arbejder, gør disse
ikke i mindste Maade Indtryk af noget
fremmedartet. 1847 blev S. agreeret ved Akademiet
paa sit figurrige »Scene i et Værtshus«
(»Brokkens Bod«), der blev købt af Kongen og indlemmet
i Nationalgaleriet; Medlem blev han 1852 paa
en »Scene af dansk Sømandsliv«. Sin anden og
sidste Udenlandsrejse foretog han 1866 med det
Ancker’ske Legat. »Kobbersmedenes Værksted«
(1859) tilhører Nationalgaleriet, men er ikke
ophængt. Hans Emner var smaa Genrescener,
Behandlingen meget konventionel. Af den
Eckersberg’ske Skoles trofaste Naturstudium havde
han intet, men sin Popularitet bevarede han til
det sidste.
(S. M.). P. J.

Schleisner [’sjla^i’snər], Peter Anton,
dansk Læge, f. i Lyngby 15. Juni 1818, d. i
Kbhvn 26. Febr 1900. S. tog med. Eksamen 1842,
blev Reservelæge ved Almindelig Hospital, viste
stor videnskabelig Sans i en Monografi om
Barselfeberen (1846) og udsendtes 1847 til Island for
at undersøge en Epidemi af Mundklemme, der
rasede bl. de nyfødte Børn. Det lykkedes ham
at give Anvisninger, saa at Epidemien aftog, og
han konstaterede samtidig forsk. nosografiske
Forhold paa Island, f. Eks. Leversygens
Afhængighed af Hydatiderne. Disse og andre Forhold
behandlede han i sin Disputats (»Forsøg til en
Nosografi af Island«, 1849), den første, der blev
skrevet paa Dansk, og om Island undersøgt
fra et lægevidenskabeligt Standpunkt, tysk
Overs., Slesvig 1855), og han førtes derved ind i
den offentlige Hygiejne, som han studerede i
England og Frankrig 1849—51, indtil han 1851
blev Distriktslæge i Kbhvn og 1853—64
Medicinalinspektør i Slesvig. Forjaget af Krigen blev
han Stadslæge i Kbhvn 1865—86. I
Sundhedskollegiet indvalgtes han 1872. Saare mærkeligt
er det, at S. var en ivrig Forkæmper for
Kontagionismen, paa et Tidspunkt, da man ellers
holdt paa Miasmer som Aarsag til de epidemiske
Sygdomme. Dette kom frem under
Koleraepidemien 1853, og det Skrift om »Koleraens
Optræden i Danmark«, som han fremlagde paa
Kolerakonferencen i Wien 1874, vakte overalt
den største Opsigt og fik Bet., selv længe efter at
S.’s Teorier var anerkendte i Udlandet. Han
bekæmpede ogsaa fyndigt Fenger’s Plan om at
udrydde Saarinfektionerne ved at oprette
»blandede« Afdelinger, og han drog Konsekvenserne af
sine Standpunkter ved at oprette de for
epidemiske Sygdomme bestemte Hospitaler, Øresunds-
og Blegdamshospitalet. S. ordnede ogsaa
Medicinalstatistikken og sørgede for en lettere
Adgang til Vaccination.
J. S. J.

Schleissheim, Ober- [’∫la^isha^im-], Landsby
i det sydlige Bayern, 12 km N. i. München ved
Banen München—Regensburg, har Garnison,
Fabrikation af Landbrugsmaskiner og
Ølbryggeri og c. 1000 Indb., er navnlig kendt for sit
smukke Lystslot, som Kurfyrst Max
Emanuel lod opføre 1684—1704 i sen fr.
Renaissancestil. Slottet rummer en værdifuld
Malerisamling af holl. og højtyske Kunstnere cg har
en pragtfuld Marmortrappe. Slotshaven er
anlagt i gl fr. Stil.
(M. Kr.). O. K.

Schleiz [∫la^its], By i den tyske Fristat
Thüringen, tidligere Hoved- og Residensstad i
Fyrstendømmet Reuss-Schleiz, 1848—1918
Anden-Residensstad i Reuss-Gera, ligger ved Saales
Tilløb Wiesental, 23 km VNV. f. Plauen, (1919)
6848 Indb. Byen har et nyere Slot, hvor
Fyrsten residerede, 3 protestantiske Kirker, den
ene med Fyrstegrave, en Latinskole, et
Lærerseminarium, Døvstumme- og Idiotanstalt,
Vajsenhus og Amtsdomstol, desuden
Fabriksvirksomhed (Væverier, Metal- og Trævarer,
Legetøj) og godt besøgte Kvæg- og Svinemarkeder.
Her fødtes Porcelænets Opfinder Böttger. I
Nærheden ligger Lystslottet
Heinrichsruhe og 4 km SV. f. Byen Slottet Burgk,
en gl Borg, der ligger romantisk paa et højt
Punkt ved Saale, som ved sine talrige
Bugtninger forhøjer Landskabets Skønhed. S.
nævnes 1273 som Slowitz, et Navn, der er af
umiskendelig sorbisk (vendisk) Oprindelse, og
fik 1359 Stadsret.
(M. Kr.). O. K.

Schlemihl [∫le’mi.l], i tysk Folkesprog det
samme som »Pechvogel«, en der altid kommer
galt afsted. »Peter S.« er Hovedpersonen i
Chamisso’s Fortælling af samme Navn. Ordet siges
at stamme fra Jiddish; en saadan Person
betegnes her som shelim mazzol, hvilket maaske kan
være forvansket til S.
J. P.

Schlenther [’∫læntər], Paul, tysk Kritiker
og Dramaturg, f. 20. Aug. 1854 i Insterburg, d. i
Berlin 4. Maj 1916. Han studerede tysk Filologi
ved Universiteterne i Leipzig, Heidelberg, Berlin
og Strasbourg, promoverede 1880 i Tübingen og
var derpaa i Aarene 1883—84 Redaktør ved
»Deutsche Literaturzeitung«, 1886 blev han
Teaterkritiker ved »Vossische Zeitung« og Leder af
Søndagstillægget. S. kom til at høre til den
Kreds af litterært og kunstnerisk interesserede
Mænd, som sidst i 1880’erne samlede sig om Otto
Brahm, det frie Teater i Berlin og Tidsskr.
»Freie Bühne für modernes Leben«, det senere
»Neue deutsche Rundschau«. Særlig Gerhart
Hauptmann’s Digtning gjorde et stærkt Indtryk
paa S., og han viede Digteren en udførlig
kritisk Værdsættelse, ligesom han blev en af
Henrik Ibsen’s Bannerførere paa tysk Grund. I en
halv Snes Aar — indtil 1910 — ledede S.
Burgteateret i Wien. Af nord. Forf. har han indført
Sven Lange paa Burgteateret med »Stille Stuer«.
Efter sin Afgang fra Burgteateret bosatte S. sig
i Berlin og blev knyttet til »Berliner Tageblatt«
som Teaterkritiker. Han ledede i sine sidste
Leveaar Festspillene paa Goetheteateret i
Lauchstädt, ved hvilke bl. a. Holberg’s »Erasmus
Montanus« blev opført. S. var sammen med sin
Ven, Prof. Julius Hoffory, en ivrig Forkæmper
for Holberg’s ypperste Komedier i Tyskland og
har udg. en Overs. af dem, »Dänische
Schaubühne« (1887). Bl. hans øvrige Værker kan
foruden »Gerhart Hauptmann« (ny Udgave 1912)
nævnes Piecen »Botho von Hülsen und seine
Leute, eine Jubiläumskritik« (1883), der vakte stor
Opsigt, »Frau Gottsched und die deutsche
Komödie«, »Genesis der Freien Bühne«, »Der
Frauenberuf im Theater«, Karakteristikkerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free