- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
22

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlesinger, Frank - Schlesiske - Schlesiske Krige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Yerkes Observatory; 1905 blev han Direktør for
Alleghany Observatory i Pittsburg og er fra
1920 Direktør for Yale University Observatory
New Haven, Conn. S. har publiceret talrige Afh.
i videnskabelige Journaler, bl. a. i
Astrophysical Journal, hvor han er Medarbejder, og i
Publications of the Alleghany Observatory,
hvoraf han har udg. I—V (1910—20), over
Reduktion af fotografiske Plader,
Stjerneparallakser (Photographic determinations of
parallaxes of stars 1919
[1923]), Variation af
Polhøjden, spektroskopiske Dobbeltstjerner.
J. Fr. S.

Schlesiske Digterskoler [’sjle’-] er Navnet
paa to litterære Bevægelser i 17. Aarh. Dog
deltog andre Forfattere end just schlesiske i
disse Digterskoler. I den første schlesiske Skole
var Opitz den ledende og den, som blev
Bevægelsens Teoretiker. Til ham sluttede sig
Dramatikeren Gryphius, Lyrikerne Paul
Fleming
og Simon Dach,
Epigramdigteren Logau, ogsaa A. Buchner, der var
Opitz’ nære Elev og udviklede hans Teorier
videre. I den anden schlesiske Skole var
Hoffmann v. Hoffmannswaldau og
Caspar v. Lohenstein de Ledende, og omkr.
disse to schlesiske Digtere, som har skabt sig
et herostratisk Minde ved deres raa og
svulstige Retorik og slibrige Skrifter efter italiensk
Modepoesis Forbillede, grupperede sig en Rk.
andre tyske Skribenter.
C. B-s.

Schlesiske Krige [’sjle’-]. Med dette Navn
betegnes de 3 Krige, som Frederik II af
Preussen 1740—63 førte imod Kejserinde Maria
Theresia af Østerrig og hendes Forbundsfæller om
Besiddelsen af Schlesien, hvilke endte med, at
Frederik II beholdt denne Provins.

1. Krig 1740—42. Ved Kejser Karl VI’s
Død 20. Oktbr 1740 ansaa Frederik II, der efter
sin Fader havde arvet en slagfærdig Hær paa
80000 Mand og en Kassebeholdning paa 10 Mill.
Thaler, Øjeblikket for gunstigt til at erobre den
nævnte Provins. Samtidig med, at han aabnede
Underhandlinger i Wien for ad fredelig Vej at
naa sit Maal, lod han dog 16. Decbr 1740 en
Hær paa 25000 Mand rykke ind i Landet,
hvilket i Januar var taget i Besiddelse med
Undtagelse af Fæstningerne Glogau, Brieg og
Neisse. Forhandlingerne i Wien førte ikke til
noget Resultat; i St f. udvirkede Østerrig, at
Kong Georg II af England vilde slutte en
Alliance med Holland, Sachsen og Rusland mod
Preussen, som nu forstærkede sin Hær i
Schlesien. 9. Marts indtog General Leopold v.
Dessau, der skulde holde Sachsen i Skak, Glogau,
medens Hovedhæren under Kongen rykkede
frem til Jägerndorf. En østerr. Hær under
Neipperg søgte nu over Freudenthal og Neisse
at afskære Frederik II Tilbagetoget over
Breslau, men Sejren ved Mollwitz 10. Apr., hvor
20000 Preussere overraskede 19000 Østerrigere,
aabnede atter Forbindelsen, hvorefter Brieg
erobredes. Disse Sejre hindrede Dannelsen af
den planlagte Koalition, og Georg II forsøgte
nu at forlige Preusserne og Østerrigerne,
medens Frankrig og Bayern søgte at vinde
Preussen som Forbundsfælle i deres Kamp om de
østerr. Arvelande. Frederik II afviste dog de i
saa Henseende af Marskal Belle Isle fremsatte
Forslag og lod gennem den eng. Gesandt
Hyndford Maria Theresia adspørge, om hun vilde
afstaa Nedreschlesien. Da hun dog afslog dette,
sluttede Frederik 4. Juni 1741 i Breslau et
defensivt Forbund med Frankrig, men han
opdagede snart dets egoistiske Planer og lagde
derfor Juni—August sin Hær i Lejr ved Strehlen.
I Septbr forsøgte Kongen dog at erobre Neisse
og at tvinge Neipperg til Slag, men begge Dele
mislykkedes, og han besluttede derfor at
indlede Underhandlinger med sin Modstander.
Underhandlingerne førte imidlertid ikke til noget
Resultat, og Frederik begyndte derpaa
Kampen paa ny i Forbindelse med Franskmændene
og Bayrerne, der 26. Novbr 1741 havde stormet
Prag. Da Østerrigerne herefter under
Khevenhüller rykkede ind i Bayern, besluttede
Frederik at hjælpe det ved med 30000 Mand
Preussere, Sachsere og Franskmænd at gøre et Stød
mod Wien gennem Mähren, som General
Schwerin allerede havde besat. Forsk.
Vanskeligheder tvang dog Kongen, i Beg. af Apr.
1742, tilbage til Böhmen, hvor han vilde yde
Franskmændene Hjælp. 17. Maj sejrede han
med sine 28000 Mand over Prinsen af
Lothringen, der over Olmütz var marcheret til Prag,
ved Chotusitz. Maria Theresia blev derefter
villig til at slutte Fred, og ogsaa Frederik
ønskede at komme ud af sin Forbindelse med
Franskmændene, hvorefter 11. Juni en
Præliminærfred sluttedes i Breslau, der fulgtes af
den endelige Fred i Berlin 28. Juli, ved hvilken
Maria Theresia afstod største Delen af
Schlesien og Grevskabet Glatz.

2. Krig 1744—45. Efter Fredsslutningen
opnaaede Maria Theresia store Fordele over
sine andre Fjender, hvilket foruroligede
Frederik, saa meget mere, som ogsaa England
stillede sig paa Østerrigs Side. Allerede Febr
1744 besluttede han derfor at gribe til Sværdet
paa ny for at sikre Schlesiens Erobring, og
han forbandt sig i Juni atter med Frankrig og
Bayern, efter at Prinsen af Lothringen var
rykket ind i Elsass. Da Frankrigs Hjælp
syntes noget tvivlsom, besluttede Frederik II i
Juli at føre Krigen paa egen Haand og rykkede
i Aug. med en Hær paa 80000 Mand i 3
Kolonner fra Peterswald, Zittau-Braunau, ind i
Böhmen, og efter at Kolonnerne havde forenet sig
foran Prag, faldt denne Fæstning efter kort
Belejring 16. Septbr. Kongen rykkede derpaa
videre ned ad Moldau og erobrede Tabor, Budweiss
og Frauenberg, men agtede ikke paa den fra
Pfalz komne østerr. Hærstyrke under Batthyani,
saaledes at denne kunde forene sig med Prinsen
af Lothringen, der uden at forstyrres af Bayrerne
ell. Franskmændene i Ilmarch fra Elsass var
rykket til Böhmen. Endelig fik Kongen ogsaa
uventet Sachserne paa Halsen, idet de opstillede
sig ved Eger og forenede sig med Østerrigerne,
der nu kommanderedes af Marskal Traun.
Preusserne maatte opgive Prag og gaa tilbage
fra Stilling til Stilling, saa at i Slutn. af Decbr
hele Böhmen var opgivet, medens den Preuss.
Hær var svundet ind til det halve. Østerrigerne
oversvømmede nu hele Øvreschlesien, medens
de i Jan. 1745 sluttede en Alliance med Sachsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free