Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlesiske Krige - Schlettstadt - Schleswig-Holstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Polen og Holland med det Formaal at dele det
Preuss. Monarki imellem sig. Imidlertid
forberedte Frederik sig til at levere sine Modstandere
et knusende Slag. Efter nogle mindre Sejre ved
Ratibor, Habelschwerdt og Landshut, der
hævede hans Troppers Mod, lykkedes det ham Maj
1745 at lokke Prinsen af Lothringen med 70000
Mand ind i Midtschlesien, og efter at Kongen
havde bragt sin Hær op paa 60000 Mand,
overraskede han 4. Juni sin Modstander ved
Hohenfriedberg og vandt en glimrende Sejr. Fjenden
forfulgtes ind i Böhmen, men Kongen lod sig dog
nøje med at besætte dets Grænsedistrikter. 26.
Aug. paatog England sig at forskaffe Preussen
Fred paa Betingelsen af status quo, hvorfor
Frederik gik ud fra, at Krigen var forbi, saa at han
kun beholdt 22000 Mand ved Trautenau, lige
over for de dobbelt saa stærke Østerrigere.
Prinsen af Lothringen besluttede derpaa 30. Septbr
at angribe Kongen i hans ugunstige Stilling ved
Soor, men han led et stort Nederlag. Desuagtet
vilde Østerrig og Sachsen fortsætte Krigen, og
for Vinteren planlagdes, at en Hær fra Sachsen
skulde rykke ind i Mark-Brandenburg, medens
Prinsen af Lothringen over Lausitz skulde hindre
de preuss. Tropper i Schlesien fra at gaa
derhen. Frederik erfarede først denne farlige Plan
af den sv. Gesandt i Berlin og samlede straks en
Hær i Schlesien, medens et Korps under
Leopold Dessau opstilledes ved Halle. Med en
mindre Afdeling kastede nu Kongen 23. Novbr Karl
af Lothringens Fortropper tilbage ved
Katholisch-Hennersdorf, hvad der bevirkede, at denne gik
tilbage til Böhmen, og 15. Decbr slog Dessau
Sachserae under Rutowski ved Kesselsdorf.
Dessau og Frederik forenede sig derpaa og besatte
18. Decbr Dresden, hvorefter Kongen tilbød Fred
paa Betingelsen af status quo. Maria Theresia
vilde dog ikke opgive Kampen endnu og sendte
sin Underhandler i Dresden, Grev Harrach,
Befaling til ikke at slutte Fred med Preussen, kun
med Frankrig. Befalingen indtraf imidlertid for
sent; ved England’s Mægling var Frederik
kommen Franskmændene i Forkøbet og sluttede 25.
Decbr Freden i Dresden, der ganske bekræftede
Freden i Breslau.
3. 1756—63 ogsaa kaldet
Syvaarskrigen (s. d.). (Litt.: »Die Kriege Friedrich des
Grossen« [herausgegeben vom grossen
Generalstabe, 1. Del, 3 Bd, Berlin 1890—93]; v. Alten,
»Handbuch für Heer und Flotte«, IX Bd, [1912]).
(P. Nw.). E. C.
Schlettstadt [∫læt∫tat], se Sélestat.
Schleswig-Holstein [’∫le.svek-’hål∫ta^in ell.
’∫læs-], Provins i den tyske Fristat Preussen,
danner den sydlige Del af den jyske Halvø,
grænser mod N. til Danmark, mod Ø. til
Østersøen, den oldenburgske Prov. Lübeck, Fristaden
Lübeck og den til Mecklenburg-Strelitz
hørende Prov. Ratzeburg, mod SØ. til
Mecklenburg-Schwerin, mod SV. — langs Elben — til den
Preuss. Prov. Hannover og Fristaden Hamburg
og mod V. til Nordsøen. Helgoland og de
Nordfrisiske Øer i Nordsøen og Fehmern i Østersøen
hører til S.-H., som omslutter adskillige til
Nabostaterne hørende smaa Enklaver. Prov.’s
Areal er 15027 km2, og den har (1919) 1462668
Indb., 97 pr km2. Den danner
Regeringsdistriktet Schleswig, som deles i 5 By- og 17
Landkredse samt Landkommunen Helgoland.
Provinsialregeringens Sæde er Kiel. Af S.-H. maatte
Tyskland 1920 efter den ved Versailles-Freden
fastsatte Afstemning afstaa 3992,7 km2 med
(1910) 166348 Indb. til Danmark. 1913 var 8074
km2 Agerland og Have, 3703 km2 Enge og
Græsgange, 307 km2 Mose og 1173 km2 Skov.
Ved Erhvervstællingen 1907 sysselsattes 371539
Personer ved Land- og Skovbrug og Fiskeri,
235541 ved Grubedrift og Industri og 129427 ved
Handel og Samfærdsel.
Landet mellem den danske Grænse og
Eideren, Sydslesvig, slutter sig i Henseende
til Terrainforhold nøje til det øvrige Jylland.
Østkysten er høj og stejl og stærkt indskaaret:
Flensborg Fjord paa Nordgrænsen, Slien
(Schlei), Eckernförde Fjord og Kieler Fjord,
Landskaberne mellem de dybt indskærende
Fjorde har egne Navne; saaledes kaldes
Landet mellem Flensborg Fjord og Slien Angel,
mellem Slien og Eckernförde Fjord Svansen og
mellem Eckernförde- og Kieler-Fjord
Dänischwohld. Vestkysten er lav og flad og forløber
temmelig regelmæssigt; det eneste Fremspring
er Halvøen Eiderstedt. De nordfrisiske Øer er
Rester af det Marskland, som tidligere laa her
inden for Klitterne, men som Havet nu til Dels
har bortskyllet; Klitterne er delvis bevarede
paa Halvøen Eiderstedt, der mod SV. skyder
ud mellem Eider-Mundingen og Hever-Strøm;
paa Øerne derimod findes kun hist og her nogle
Rester af dem. Af Øerne, der ved lave Vader
skilles fra Fastlandet, nævnes fra Syd til Nord:
Nordstrand og Pelworm, der sammen med
nogle mindre danner Gruppen Halligerne, Amrom,
Føhr og Sild, den sidste ved Listerdyb skilt
fra Rømø. Den østlige Del er, som
gennemgaaende hele Jyllands Østside, et stærkt bølget,
smukt og frugtbart, med Moræneler dækket, ret
skovrigt Land, der i Gennemsnit hæver sig til
mellem 30 og 60 m og i Reglen falder brat af
til Fjordene; Angels højeste Punkt er
Skjærsbjerg, 72 m; det betydeligste Højdedrag er
Hüttener Bjerge i Dänischwohld SV. f. Eckernförde;
her ligger S.’s højeste Punkt, Scheelsberg, 106
m. Den midterste Del af Landet i en Bredde
af 15—22 km er for største Delen jævn og ikke
videre højtliggende, dækket af sandede
Hedestrækninger og Moser, som dog nu for en stor
Del er opdyrkede. Disse Flader skraaner, som
i Nørrejylland, ganske jævnt ned mod
Vestkysten, der dog her har en fra Nørrejyllands
Vestkyst helt forsk. Karakter, idet den dækkes
af en frugtbar Marskbræmme, en aldeles jævn
Engslette, der i det højeste hæver sig til c. 5
m og mange Steder ved store Digeanlæg maa
beskyttes mod Havet. Vandløbene mod V. er
selvfølgelig efter hele Landets Bygning ligesom
i Nørrejylland de største. Der nævnes fra Nord
til Syd: Vidaa, hvis nederste Løb danner
Landegrænsen, Læk Aa, Søholm Aa, Arl Aa, Husum
Aa og Eider, der i højre Bred optager Serg
og Trene (Treaa). Vandløbene paa Østsiden er
kun ubetydelige. Af de mange smaa Indsøer
er Witten Sø i Dänischwohld den største. —
Ang. Holsten og Lauenburg, se d. Art.
(Litt.: J. P. Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
