- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
38

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Peter Poulsen - Schmidt, Valdemar - Schmidt, Wilhelm - Schmidt, Wilhelm Adolf - Schmidtbonn, Wilhelm - Schmidt-Cabanis, Otto Richard - Schmidten, Henrik Gerner v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forening i Spidsen for en paa disse Principper
grundet Anstalt paa Cathrinelyst ved Sorø, og
3 Aar senere blev S. Eneforstander for en lgn.
Anstalt paa Bøgildgaard, som Staten indkøbte
og overdrog S. tillige med en fast Sum en
Gang for alle til Bedriften. Fra 1842 kom dertil
et aarligt Tilskud paa Finansloven, da det
havde vist sig, at Anstalten ikke kunde bære sig
selv, og Bøgildgaard blev nu en under
Undervisningsministeriet hørende Opdragelsesanstalt
for forsømte Børn. Af saadanne har S., der
vedblev at virke i sin Gerning til sin Død,
opdraget en Mængde til hæderlige og dygtige
Mennesker, der ogsaa efter Bortgangen fra
Anstalten betragtede denne som deres egentlige
Hjem og S. som deres fælles Fader.
F. B.

Schmidt, Valdemar, dansk Arkitekt,
f. 9. April 1864 i Øster-Kondrup ved
Randers. Han lærte Murerhaandværket, gennemgik
Kunstakademiet og fik Afgangsbevis som
Arkitekt herfra 1892. Han er Elev af Prof. Hans I.
Holm. S. har vundet 1. Præmie i flg. 3
Konkurrencer: »De Gamles Hjem«, i Aarhus (1899),
Duevejens Skole paa Frederiksberg (1904),
Kertemindes Raadhus (1908), samt 2. Præmie
for Kirken i Rønne (1908). Han har bygget
Badeanstalten »Kjøbenhavn« (1903), »De
Gamles Hjem i Aarhus« (1904), Skt Johannes Kirke
i Aarhus (1905), Duevejens Skole (1906),
Kreditforeningsbygningen i Viborg (1907) (efter
Kampmann’s Skitser) og Raadhuset i
Kerteminde (1911). Desuden forsk. Byggearbejder for
Kbhvn’s Belysningsvæsen, bl. a.
Kontorbygningen, Hj. af Bernstorffsgade og
Stoltenbergsgade, »Scala«-Teatrets Ombygning og Hotel
»Terminus« samt fl. store Beboelsesbygninger i
Kbhvn og Boliger for Private. I Vendsyssel har
S. bygget Kirkerne i Øster-Hjermitslev, Rødhus
og Brønderslev, i Odense har han udført
Istandsættelsen og Tilbygning til Skt Knud’s Kloster.
1917—21 var S. Medlem af Frederiksberg
Kommunalbestyrelse.
C. B-r.

Schmidt [∫met], Wilhelm, tysk Ingeniør
(1858—1924), er særlig kendt som Opfinderen
af »Overhederlokomotivet« (1898), som selv de
konservative Englændere har kaldt det største
Fremskridt i Lokomotivbygningens Historie
siden Stephenson’s Dage. Foruden en
Kulbesparelse paa fra 15—20 % bliver ved disse
Lokomotiver opnaaet en Forøgelse af Lokomotivets
Trækkeydelse paa indtil 50 %. Saa godt som
alle Toglokomotiver bygges nu med Overheder
og kun mindre, navnlig Rangerlokomotiver,
bygges endnu for alm., mættet Damp. S. har
konstrueret fl. forsk. Overhedertyper, nemlig
Langkedeloverhederen (den første),
Røgkammeroverhederen, Røgrørsoverhederen (som bruges mest
ved de danske Statsbaner) og
Smaarørsoverhederen (se nærmere Lokomotiv, S. 986).
Ved Indførelse af overhedet Damp har det
været muligt at benytte mindre Damptryk og dog
opnaa samme Ydelse som tidligere med større
Damptryk. De sidste 12 Aar af S.’s Virken
var optaget af Indførelse af høje
Dampspændinger, paa 60 og fl. Atmosfærer; S. har
ligeledes her indledet et betydningsfuldt Afsnit i
Dampmaskinens Historie.
G. K.

Schmidt [∫met], Wilhelm Adolf, tysk
Historiker (1812—87), var 1851—60 Professor i
Zürich, siden i Jena og har givet lærde Bidrag
til Oplysning af hist. Emner lige fra det gamle
Grækenland til Nutiden. Mest Bet. har hans
Fremstilling af »Pariser Zustände während der
Revolutionszeit« (3 Bd, 1874—76), hvori han
bygger paa det hemmelige Politis Papirer, som
han havde offentliggjort i Tableaux de la
révolution française
(3 Bd, 1867—70), men just
ikke paa den mest tilfredsstillende Maade. Af
S.’s andre Skr kan nævnes: »Epochen und
Katastrophen« (1874) og »Das Perikleische
Zeitalter« (2 Bd, 1877—79).
Kr. E.

Schmidtbonn [’∫metbån], Wilhelm, tysk
Forfatter, f. i Bonn 6. Februar 1876, studerede
Filosofi og Litteratur i sin Fødeby og var
senere knyttet som Dramaturg til Luise Dumont’s
Teater i Düsseldorf. Han har skrevet lyrisk
farvede Dramaer og Tragedier som »Der Graf
von Gleichen« og »Der Zorn des Achilles«. Af
hans righoldige Produktion kan endvidere
fremhæves Dramaerne »Mutter Landstrasse« og
»Der verlorne Sohn«, Tragikomedien »Hilfe!
Ein Kind ist vom Himmel gefallen«, Lystspillet
»Der spielende Eros« og Romanen »Der
Heilsbringer«. Hans sidste Arbejde er Lystspillet
»Maruf, der tolle Lügner« (1925).
C. B-s.

Schmidt-Cabanis [∫met-ka’ba.nes], Otto
Richard
, tysk Humorist og Satiriker
(1838—1903), var først Boghandler, forsøgte sig
derefter 1860—67 som Skuespiller, bl. a. i Rostock
og Köln, men Sygdom hindrede hans Karrière.
Han blev 1867 Redaktør af Damebladet
»Viktoria«, 1869 Medredaktør af Ad. Glaszbrenner’s
»Berliner Montagszeitung«, hvis Eneredaktør
han blev ved Glaszbrenner’s Død 1876. Endelig
overtog han 1895 det kendte Vittighedsblad
»Ulk«, hvor hans politiske Satire frit kunde
tumle sig. Han, hvis Vid var af udpræget
berlinsk Kolorit, har udg. en Række humoristiske,
satiriske og parodierende Digtsamlinger, efter
at have debuteret med »Verstimmte Akkorde«
(1869). Nævnes kan »Allerlei Humore« (4 Bd,
1872), »Was die Spottdrossel pfiff«, »Zoolyrische
Ergüsse«, »Wechselnde Lichter«,
»Pessimistbeetblüten jüngstdeutscher Lyrik«, »Nervöse
Humoresken«, »Lachende Lieder« og
»Stechpalmenzweige« (1899).
C. B-s.

Schmidten [’smeten], Henrik Gerner
v.
, dansk Matematiker, f. 1799 i Nærheden af
Vejle, d. 1831 paa Skt Croix. S., der op. vilde
være Officer og 1816 blev Sekondløjtnant i
Artilleriet, dyrkede ved Siden af sine militære
Sysler Matematikken med stor Iver; allerede
1819 fik han Videnskabernes Selskabs
Sølvmedaille for en Afh. om lineære
Differentialligninger, som udgaves af Selskabet. Efter en
fleraarig Studierejse erhvervede han 1825
Magistergraden ved et Arbejde om Rækker og bestemte
Integraler og ansattes straks efter som Lektor
ved Kbhvn’s Univ.: 1827 blev han ekstraord.
Prof. ved Univ. og 1829 Lærer i Matematik ved
Polyteknisk Læreanstalt. 1825 optog
Videnskabernes Selskab ham som Medlem. Som
Universitetslærer hævede S. Fordringerne til de
Studerende, og han har vist sin mat. Begavelse
i fl. Afh. i Videnskabernes Selskabs Skrifter og
i Gergonne’s Annaler. Af hans Arbejder kan
nævnes: »Ledetraad ved Forelæsninger over
Aritmetik og Algebra« (1829) og »Kort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free