- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
40

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmiedeberg, Johann Ernst Oswald - Schmiegelow, Ernst Carl - Schmitson, Teutwart - Schmitt, Aloys og Georg Aloys - Schmitt, Florent - Schmitthenner, Adolf - Schmoller, Gustav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Muskarin, hvis Syntese ved Iltning af Cholin
han opdagede, ligesom ogsaa, at Atropin virker
som Modgift derimod. Herved kom S. ind paa
de Forhold, hvorunder visse Gifte kan modvirke
andre. Han var den første, der foretog en saa
vel farm. som kem. Undersøgelse af
Digitalisbladene, og hans Fremstilling af dette Lægemiddels
Indflydelse paa Hjertet har været af afgørende
Bet. for Opfattelsen af dets Virkning. Bl.
Arbejder af særlig Bet. kan nævnes Undersøgelser
over Koffeïnets ejendommelige Indvirkning paa
Musklerne og dets saavel som Theobrominets
urindrivende Virkning, fremdeles hans Studier
over Kamferets Virkning og Forhold i
Organismen foruden mange andre, delvis udførte
sammen med ell. af hans talrige Elever. Kort efter
sin Tiltræden af Professoratet i Strasbourg blev
S. Medstifter af »Archiv f. experimentelle
Pathologie u. Pharmacologie«, der foruden
Farmakologi omfattede Fysiologi, eksperimentel Patologi
og beslægtede Videnskaber. Hans Hovedværk,
»Grundriss der Arzneimittellehre«, hvis første
Udgave udkom i 1883, er senere udkommet i
mange Opl., til Dels under ændret Titel.
E. K.

Schmiegelow [’∫mi.gəlå^u], Ernst Carl
dansk Ørelæge, f. 13. Oktbr 1856 i Rønne,
Student 1873. cand. med. 1879, Dr. med. 1882 (Testis
og Epididymis Udviklingshistorie), efter at have
studeret Anatomi i Leipzig. Paa Rejser til fl. af
Europas Hovedstæder uddannede han sig derefter
i Otologi, og han foranledigede, at der
oprettedes en otologisk Poliklinik ved Kbhvn’s
Kommunehospital. Han ledede denne indtil 1898, da der
oprettedes en Universitetsklinik ved Frederiks
Hospital, som han overtog, idet han udnævntes
til Docent ved Univ. Den overflyttedes som
særlig Afdeling til Rigshospitalet 1910, og S. blev
dens Overlæge, Universitetsprof. 1916. S. har
tillige ledet en otologisk Afdeling ved Skt. Josephs
Hospital og var Medstifter af Kbhvn’s Poliklinik.
S.’s Bet. ligger ikke alene i, at han har været
Lærer for en Mængde nord. Otologer, men tillige
i, at han ved sin store kir. Evne har været
Foregangsmand paa fl. Omraader. Hans
Operationer paa Strubehovedet er saaledes med Rette
berømte. Sine store Erfaringer har han nedlagt
i en Mængde Afh. og i »Ørets Sygdomme«
(1893), der er kommet i fl. Udgaver. Han
stiftede Oto-laryngologisk Selskab i Kbhvn, samlede
omtr. alle Danmarks Læger i Dansk medic.
Selskab (1919), og er Medlem af mange
udenlandske lærde Selskaber. S. er ogsaa kendt som
Legatstifter.
J. S. J.

Schmitson [’∫metsån], Teutwart, tysk
Maler, (1830—63), Autodidakt, især knyttet til Wien
(hvor han døde), vurderedes først efter hans
Død højt, fordi han allerede i 1850’erne og
1860’erne med Held og Dygtighed praktiserede
det senere saa moderne »Frilufts- og
Frilysmaleri«. Han malede Portrætter, Landskaber, Dyr-
og Figurbilleder, var især dygtig som
Hestefremstiller. I Karlsruhe’s Galeri ses »Ungarske
Heste«, i Berlin’s Ravené-Galeri
»Studetransport«.
A. Hk.

Schmitt [∫met], 1} Aloys, tysk
Klaverspiller og Komponist (1788—1866), levede sin
længste Tid som Virtuos og Lærer i Frankfurt a. M.;
han udgav værdifulde instruktive Værker
foruden en Del Kompositioner i forsk. Genrer.

2) Georg Aloys, foreg.’s Søn, tysk
Musiker (1827—1902), rejste omkr. som
Klaverspiller ogsaa uden for Tyskland, blev derefter
Operakapelmester, 1857 i Schwerin, hvor han
udfoldede en betydningsfuld Virksomhed. Sine
sidste Aar levede S. i Dresden. Han var en
flittig Komponist, dygtig Dirigent og gjorde sig
bl. a. fortjent ved at fremdrage ældre Værker
af musik-historisk Interesse.
W. B.

Schmitt [’∫mit], Florent, fr. Komponist,
f. 28. Septbr 1870 i Blamont, Elev af Paris’
Konservatorium og 1900 belønnet med Prix de
Rome
; 1922 blev han Direktør for Lyons
Konservatorium. S. er en af de betydeligste
nutidige fr. Komponister; hans allerede store
Produktion, udmærket ved Fantasi, Fylde, Energi,
Klarhed og pragtfuld Orkestration, tilhører
moderne (nærmest impressionistisk) Retning og er
øjensynlig paavirket af Debussy og russ. Musik;
den omfatter Orkesterværker som En été.
Le palais hanté
(efter Poé). Rêves, La tragédie
de Salome
, bearbejdet efter en Ballet (opført i
Kbhvn), forsk. anden Teatermusik,
Klaverstykker, Sange med Klaver og med Orkester,
a cappella-Kor, Kammermusikværker (Lied et
Scherzo
opført i Kbhvn).
W. B.

Schmitthenner [’∫methænər], Adolf, tysk
Forfatter (1854—1907), var ved sin Død Præst
i Heidelberg. Han har skrevet en Række fine og
indtagende, meget læste Romaner og
Fortællinger som »Novellen«, »Leonie«, »Ein
Michel-Angelo«. Efter hans Død udkom »Das Tagebuch
meines Urgrossvaters« og Fortællingen
»Vergessene Kinder«. (Litt.: H. Spiero, »Deutsche
Geister« [1910]).
C. B-s.

Schmoller [’∫målər], Gustav, tysk
Socialøkonom og -historiker, f. 24. Juni 1838 i
Heilbronn, d. 27. Juni 1917 i Harzburg, 1864 Prof. i
Halle, 1872 i Strasbourg, 1882 i Berlin. S. blev
1884 Medlem af det preuss. Statsraad, fra 1899
Berlins Univ.’s Repræsentant i det preuss.
Herrehus. S. deltog 1872 i Stiftelsen af Verein für
Sozialpolitik og blev som saa mange andre af
den Grund benævnt Katedersocialist, en for S.
meget vildledende Betegnelse, da han baade som
Økonom og som Politiker nærmest var
konservativ, men med Afsky for alle Yderligheder
forenede han dyb Interesse og Forstaaelse af det
sociale Spørgsmaals Bet. og Rækkevidde. Dette
Spørgsmaal er for S. ikke et Problem, der
specifikt er knyttet til Nutidens Industri, men det
har bestaaet, saa længe man har kendt
Arbejdsdeling og privat Ejendomsret til Jord og
Kapital, hvoraf følger Klassemodsætning, — for saa
vidt er for S. som for Marx Historien først og
fremmest Læren om Klassekampene. Fra 1881
udgav S. først alene, senere sammen med
Sering, »Jahrbücher für Gesetzgebung und
Verwaltung«, hvori S. selv har offentliggjort en
Række navnlig socialhistoriske Afh. Medens S.
var Prof. i Strasbourg, fordybede han sig bl. a.
i denne Bys økonomiske Historie og har herved
indgaaende studeret Laugsvæsenets Historie:
»Die Strassburger Tucher- und Weberzunft« (i
13.-17. Aarh., 1879). En Del af S.’s talrige
økonomisk-historiske Afh. er samlede i de 4
Værker: »Zur Litteraturgeschichte der Staats- und
Sozialwissenschaften« (1888), »Zur Sozial- und
Gewerbepolitik der Gegenwart« (1890), »Umrisse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free