Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scholtz, Wilhelm von - Schomburgh, Sir Robert Hermann - Schongauer, Martin - School Boards - Schoolcraft, Henry Rowe - Schoonhoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bl. hans senere Arbejder Skuespillene »Der
Wettlauf mit dem Schatten«, »Die Feinde«,
»Gefährliche Liebe« og »Die gläserne Frau«
(1924). Fremdeles et Par Digtsamlinger,
»Gedanken zum Drama«, 1—2, og »Lebensdeutung«
(1924). S. er en meget bevægelig og interesseret
Personlighed, til hvem der altid med
Opmærksomhed lyttes. (Litt.: Bruno Sturm, »W.
v. S.« [1902]).
C. B-s.
Schomburgh [ty. ’∫åmbork, eng. ’∫åmbəg],
Robert Hermann, Sir, tysk-eng.
Naturforsker (1804—65). S. rejste 1829 til de
nordamerikanske Fristater og 1830 til Vestindien,
hvor han bl. a. opholdt sig i længere Tid paa
den lille Ø Anegada, en af Jomfruøerne. S.
undersøgte nøje Naturforholdene paa Øen og
forfattede en eng. Beskrivelse af Øen og af de
dem omgivende hidtil lidet kendte, for
Skibsfarten farlige Grunde. Han sendte den til Royal
Geographical Society i London, hvor den
udkom i Bd II sd Selskabets Journal, og fik af
Selskabet Understøttelse til at foretage Rejser
og Undersøgelser i britisk Guyana (1835—39).
Han samlede paa disse Rejser et stort nyt zool.
og bot. Materiale, hvormed han berigede de
britiske Samlinger. Saaledes hjembragte han
Victoria Regia. Efter et Besøg i Europa, under
hvilket han udg.: Description of British Guyana
geographical and statistical (1840) og
Pragtværket: Views in the Interior of Guyana (1840),
sendtes han 1840 af den britiske Regering til
Sydamerika som Leder af en Kommission, der
skulde opmaale og afmærke Grænsen mellem
Britisk Guyana og Brasilien. Han fortsatte
derefter sine Undersøgelser i Guyana, ledsaget af
sin Broder, Botanikeren Richard S.,
hjembragte atter vigtige Samlinger og udnævntes
1845 efter Hjemkomsten til England af
Dronning Victoria til Knight (»Ridder«). 1848 blev
han britisk Konsul paa St Domingo og
afsluttede 1850 en for England meget gunstig
Handelstraktat med Kejser Soulouque. 1850—64 var
han britisk Konsul i Bangkok. I Royal
Geographical Society’s Skr skrev han i sine senere
Aar fl. interessante Meddelelser om St
Domingo og Siam, ligesom han i tidligere Bd havde
beskrevet sine Iagttagelser i Guyana.
V. S.
Schongauer [’∫o.nga^uar], Martin (kaldet
Hipsch Martin, »wegen seiner Kunst«),
tysk Maler og Kobberstikker, sandsynligvis f.
kort efter 1445 i Colmar, hvortil hans
kunstneriske Virksomhed vedblev at være knyttet,
formodentlig d. i Breisach 1491, var Søn og Elev
af Guldsmeden Caspar S. og uddannede sig i
Tilslutning til nederlandsk Kunst, særlig Rogier
van der Weyden, hvis Værker han maaske har
set i Nederlandene og i Beaune i Frankrig.
Der findes kun yderst faa Holdepunkter til
Oplysning om hans Liv og Datering af hans
Værker. Det store Maleri »Madonna im Rosenhag«
i Mus. i Colmar er paa Bagsiden troværdigt
dateret 1473. Foruden dette tilskrives ham af
stilistiske Grunde et mindre Antal Malerier, der
hverken er signerede eller daterede, saaledes
Madonnabilleder i München og Wien og »Kristi
Fødsel« i Berlin. Berømt er han især blevet
ved sin Virksomhed som Kobberstikker. Der
kendes i alt 115 Blade af ham, alle signerede
med hans Forbogstaver men intet dateret. Ved i
ydre Kendetegn — Formen af Bogstavet M i
Signaturen — og stilistiske kan Rækkefølgen
af Stikkene dog nogenlunde fastsættes. De
ældste gaar sandsynligvis tilbage til Slutn. af
1460’erne. Til dem hører »Madonna kronet af Engle«
(Lehrs 40), »Markedsrejsen« (L. 90), »Den hl.
Antonius« (L. 54), »Madonna med Papegøjen«
(L. 37) og fire Blade af en »Marienleben« (L.
5—7, 16), deriblandt det meget virkningsfulde
af Marias Død. Derefter følger bl. a. hans
største Blad, »Gangen til Golgata« (L. 9), en Række
Scener af Kristi Liv (L. 17, 18, 4, 8, 15), en
Apostelrække (L. 41—52); endelig regnes til
hans senere og seneste Blade bl. a. »Den hl.
Agnes« (L. 67), »Den hl. Laurentius« (L. 61) og
»Forkyndelsen« (L. 2—3).
S. er en typisk Repræsentant for den
sengostiske Stil i 2. Halvdel af det 15. Aarh. med
dens Blanding af Naturalisme og en sirlig,
preciøs Form, særlig fremtrædende i den meget
maniererte Behandling af Draperierne med de
utallige Folder og Bukler. Trangen til at give
livfulde, virkelighedstro Billeder viser sig ikke
alene i de morsomme Folkelivsblade, men giver
sig ogsaa noget paagaaende Udtryk i de
religiøse Skildringer; den enkle, storladne
Stemning, der findes baade i den Kunst, som ligger
forud for ham, og i den, der følger umiddelbart
efter, kan han ikke fastholde; men der er ofte
i hans Sikkelser en stor Ynde og overordentlig
Følelsesfuldhed. Tillige er han teknisk set en
af sin Tids bedste Kobberstikkere — det viser
sig bl. a. i hans glimrende Ornamentblade — og
er navnlig i de senere Blade naaet til stor
Fasthed og Kraft i Figurfremstillingen. (Litt.: H.
Wendland, »M. S. als Kupferstecher«
[Berlin 1907]; M. Lehrs, »M. S., Nachbildung
seiner Kupferstiche« [Berlin 1914]; J.
Rosenberg, »M. S. Handzeichnungen« [München
1923]; Max J. Friedländer, »M. S.« [Bibl.
d. Kunstgesch., Bd 42, Leipzig 1922]; M. Lehrs,
»M. S.« [Geschichte u. krit. Katal. d.
Kupferstichs im XV. Jh. Bd 5, Wien 1925]).
L. S.
School Boards [’sku’£-’båədz]. Ved
Elementary Education Act af 1870, hvorved det eng.
Folkeskolevæsen ordnedes, blev Landet inddelt
i Skoledistrikter og i disse i Reglen oprettet
Skoleraad (S. B.). De bestaar af 5—15 mandlige
og kvindelige Medlemmer, der vælges paa 3
Aar af de kommunalt skattepligtige mandlige
og kvindelige Indbyggere og har den Opgave at
føre Tilsyn med Skolerne og Opfyldelsen af
Skolepligten og sørge for, at der oprettes det
fornødne Antal Skoler.
Cl. W.
Schoolcraft [’sku.lkräft], Henry Rowe,
amer. Rejsende og Etnograf, f. 28. Marts 1793
i Staten New York, d. 10. Decbr 1864 i
Washington. S. foretog omfattende Rejser i
Nordamerika og opdagede bl. a. 1832 Mississippis
Kildesø Itasca Lake. Han var indiansk gift og
besad i sin Tid stor Autoritet i alle Spørgsmaal
vedrørende Indianerne. Hans Hovedværk:
Historical and Statistical Information respecting
the History, Condition, and Prospects of the
Indian Tribes of U. S. A. (6 Bd, Philadelphia
1851—57) har imidlertid paa fl. Punkter vist sig
upaalideligt.
K. B-S.
Schoonhoven [’sko.nho.fə(n)], By i den holl.
Prov. Zuidholland, ved Lek, 23 km Ø. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
