- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
53

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schorlomit - Schorn, Johann Karl Ludwig von og Karl - Schorndorf - Schorr, Richard Reinhard Emil - Schotel - Schoten - Schoterland - Schott, Anton - Schott - Schott, Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Schorlomit [∫or-] (Ferrotitanit), et sort,
glasglinsende Mineral, som i kemisk og
krystallografisk Henseende staar Granaten nær, men
afviger ved at indeholde 12—22 % Titansyre;
den findes bl. a. paa Kaiserstuhl i Baden og
Magnet Cove i Arkansas.
(N. V. U.). O. B. B.

Schorn [∫årn], 1) Johann Karl
Ludwig von
, tysk , Kunsthistoriker (1793—1842),
blev 1826 Prof. i Kunst og Æstetik i München,
fik 1833 Ledelsen af Kunstsamlingen i Wien,
skrev »Theorie d. bild. Künste« (1835) og
indlagde sig særlig Fortjeneste ved en med
udmærkede Noter forsynet Overs. af Vasari
(fortsat af andre).

2) Karl, ovenn.’s Brodersøn (1803—50), tysk
Maler, Akademiprofessor i München, malede
større allegoriske Vægbilleder (saaledes til
Münchens Akademi), men var heldigst i mindre,
hist. Malerier, der ses i adskillige tyske
Samlinger.
A. Hk.

Schorndorf [’∫årndårf], By i den tysk«
Fristat Württemberg, ved Neckars Biflod Rems og
Banen Kannstadt—Nördlingen, med en smuk
gotisk evangelisk Kirke, et gl. Slot,
Latin-Realskole, Amtsret og Fabrikvirksomhed
(Jernmøbler, Knapper, Læder, Cigarer), Markeder og
(1919) 7018 mest evangeliske Indb. Da Byen 1688
belejredes af Franskmændene under Mélac, og
Raadet havde paabegyndt Underhandlinger om
Byens Overgivelse, reddedes Byen derved, at
Kvinderne med Borgmesterinden i Spidsen
opildnede Forsvarerne til at holde ud.
(M. Kr.). O. K.

Schorr [∫år], Richard Reinhard
Emil
, tysk Astronom, f. 20. Aug. 1867 i
Kassel, studerede i Berlin og München og blev
1889 ansat ved »Astronomische Nachrichten«,
hvis Generalregister for Bd 81—120 han udgav
1891 sammen med Kreutz. 1891 blev S. Assistent
ved Observatoriet i Karlsruhe, s. A. ved
Recheninstitut i Berlin, 1892 Observator ved
Observatoriet i Hamburg og er fra 1902 dets
Direktør; han har som saadan udg. »Mittheilungen«,
1—18. Af hans Publikationer nævnes
»Untersuchungen über die Bewegungsverhältnisse in
dem dreifachen Sternsysteme ξ Scorpii« (1889),
»Bemerkungen und Berichtigungen zu Carl
Rümker’s Hamburger Sterncataloge« (1897,
1899), »Sterncatalog der Zone 80° bis 81°
nördlichen Declination« (sammen med A. Scheller,
1900—01), »Die Hamburger Sternwarte« (1901),
»Die Hamburger Sonnenfinsterniss-Expedition
nach Souk-Ahras im August 1905«, I—II
(1905—13). Hans ny Bearbejdelse af Rümker’s
»Sterncataloge« udkom 1922 (Carl Rümker’s
»Sternverzeichniss« 1845), og han har ogsaa udgivet
»Tafel der Reduktions-Konstanten« (1907). Han
har tillige udg. »Sammlung von Hülfstafeln der
Hamburger Sternwarte in Bergedorf« og
»Eigenbewegungs-Lexicon« med Suppl. (1923). 1909
blev Observatoriet flyttet til Bergedorf, hvor der
under S.’s Ledelse er bygget et nyt, moderne
udstyret Institut, beskrevet i »Die Hamburger
Sternwarte in Bergedorf erbaut 1906—12«, og
som dets Direktør har han udg. »Astronomische
Abhandlungen der Hamburger Sternwarte in
Bergedorf« I—III (1909—13).

Schotel [sko.tə£], holl. Malerfamilie, 1)
Johannes Christianus (Jan Christian),
f. 1787 i Dordrecht, d. 21. Decbr 1838 smst.
S., Elev af M. Schoumann, virkede i Beg. som
Historiemaler og udførte sammen med sin
Lærer »De Franskes Tilbagetog fra Dordrecht«
og »Algier’s Bombardement ved Hollænderne og
Englænderne«, men vandt først ret Ry ved sine
Mariner (gerne oprørt Hav). I Rijksmus. i
Amsterdam fl. Malerier (»Stormpisket Hav« etc.), i
Fodor-Mus. »Fiskerhytter«; fl. Arbejder i tyske
Museer. I Dordrecht’s Domkirke rejstes der
ham 1840 et Mindesmærke. (Litt.: Jacobus
Schotel
, »Leven van den zeeschilder J. C.
S.« [Dordrecht 1840]). — 2) Petrus
Johannes
(1808—65), ovenn.’s Søn og Elev, fra 1856
virkende i Tyskland, malede ogsaa Søstykker:
»Havstille« (Mus. i Gent), »Stormfuld Sø« m. fl.
i Amsterdams Rijksmus., »Havnen ved Bath«
(Fodor-Mus.) etc. — 3) Christina
Petronella
(1818—54), Datter og Elev af J. C. S.,
malede Blomster og Stillelivsstykker.
A. Hk.

Schoten [sko.tə(n)], By i Holland, 3 km N.
f. Haarlem, Prov. Noordholland, har (1920)
13003 Indb.
G. G.

Schoterland [sko.tər£ant], Kommune midt i
den holl. Prov. Friesland, bestaar af 19
Landsbyer, hvoraf Heerenveen er den vigtigste. S.
har (1920) 16441 Indb. Agerbrug, Kvægavl og
Fremstilling af Tørv er de vigtigste Erhverv.
(M. Kr.). G. G.

Schott [∫åt], Anton, tysk Opera- og
Koncertsanger, f. 24. Juni 1846 paa Staufeneck i
Schwaben, d. 8. Jan. 1913 i Stuttgart, blev 1865
Officer i det württembergske Artilleri, optraadte
1870 paa Operaen i Frankfurt som Max i
»Jægerbruden« og lagde efter Krigen 1871 Vaabnene
paa Hylden for helt at hellige sig Sangkunsten.
Han debuterede allerede s. A. paa Operaen i
München, var 1872—75 ansat ved Berlin-Operaen
som lyrisk Tenor, senere i Schwerin og
Hannover som Heltetenor, var 1882 med Angelo
Neumann’s Wagner-Selskab i Italien og gæstede
derefter uden fast Engagement forskellige
Scener og Koncertsale i Europa og Amerika.
1886 optraadte han i Kbhvn, først ved en
filharmonisk Koncert, senere paa det kgl. Teater
som Lohengrin og Tannhäuser.
S. L.

Schott [∫åt] (B. Schott & Söhne i Mainz),
et af Verdens største Musikforlag, der
grundlagdes 1773 af Bernhard S. (død 1817) og nu
omfatter over 25000 Værker, deriblandt Beethoven’s
sidste Kompositioner, næsten samtlige Operaer
af Donizetti, Rossini, Auber, Adam, og fra den
nyere Tid Wagner’s »Mester sangerne«,
»Nibelungens Ring« og »Parsifal«. I Beg. af 18. Aarh.
grundlagdes Filialer i Antwerpen (senere flyttet
til Bryssel), i London og Paris. S. var det
første Firma, der anvendte Litografi til Nodetryk.
S. L.

Schott [∫åt], Wilhelm, tysk Orientalist, f.
3. Septbr 1807 i Mainz, d. 21. Jan. 1889 i Berlin.
S. blev 1838 Prof. i østasiatiske Sprog ved Univ.
i Berlin og 1841 Medlem af Videnskabernes
Akademi, i hvis Skr ligesom i Erman’s »Archiv
zur wissenschaftlichen Kunde von Russland«
der findes mange Afhandlinger af ham. S.
forfattede 1840 Katalogen over de kin. Værker i
Biblioteket i Berlin og skrev bl. a. »Entwurf
einer Beschreibung der chinesischen Litteratur«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free