- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
57

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouten-Øer - Schouw, Joakim Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Schouten-Øer [’skå^utə(n)-], se Ny-Guinea.

Schouw [skå^u’], Joakim Frederik,
dansk Botaniker, Meteorolog og Politiker, f. 7.
Febr 1789 i Kbhvn, d. 28. Apr. 1852 smst. Hans
Interesse for Naturvidenskaberne var tidlig
vakt; allerede
som 14-aarig
hørte han Vahl’s
bot.
Forelæsninger. Af
økonomiske Grunde
kom S. 1804 paa
et
Sagførerkontor. Samtidig
med sit
Arbejde her
forberedte han sig
til
Studentereksamen, som
han tog 1808.
Under fortsat
naturhistorisk
Studium og
Undervisning
i Skoler
arbejdede S. paa samme Tid med Juraen, tog 1811
den juridiske Eksamen og kom senere ind i
Kancelliet, hvorved han fik Raad til at
genoptage de afbrudte naturhistoriske Studier.
Netop i hin Tid begyndte Plantegeografien ved
Arbejder af Willdenow, Humboldt, Pyrame de
Candolle, Wahlenberg o. a. at forme sig som
selvstændig Videnskab, og da S. 1812 kom til
at foretage en bot. Rejse i Norge, vendtes hans
Tanker bestemtere i den Retning. Han
besluttede at undersøge Italien og Sicilien i
plantegeografisk Henseende, og efter at have taget
Doktorgraden 1816 (hans Disputats er: De
sedibus plantarum originariis
) tiltraadte han med
forsk. offentlig og privat Understøttelse en 3 1/2
Aars Studierejse for at sammenligne Forholdet
mellem Klima og Plantevækst. Efter sin
Hjemkomst søgte og fik han atter Orlov fra
Kancelliet samt en aarlig Understøttelse, idet han
tilbød at holde Forelæsninger i Plantegeografi,
og 1821 udnævntes han til ekstraordinær Prof.
i Botanik ved Universitetet. 1822 (egl. først Febr
1823) udkom hans betydningsfuldeste Arbejde:
»Grundtræk til en alm. Plantegeographie«, hvori
for første Gang i Videnskaben denne Gren fik
en omfattende og selvstændig, aldeles original
Behandling, og som ubestridt er betegnet som
et af den bot. Litteraturs Hovedværker. S.
udarbejdede selv en tysk Udgave (Berlin 1823), og
i Brudstykker publiceredes den kort efter
baade paa Fransk og Engelsk. I de flg. Aar
helligede S. sig især de Plantegeografien
nærstaaende Videnskaber, og paa Grundlag ogsaa
af originale Iagttagelser og Undersøgelser
offentliggjorde han (1826) det store Værk
»Skildring af Vejrligets Tilstand i Danmark«, der
er uden bot. Indhold. Ogsaa andre rent
klimatologiske Arbejder har S. publiceret, ligesom
hans Specimen Geographiæ comparativæ (1828)
var et vigtigt Bidrag til den fysiske Geografis
Fremme, Her bør ogsaa nævnes den 1832
fremkomne »Europa«, en let fattelig Naturskildring.
1823 blev S. Medlem af Videnskabernes
Selskab, og 1833 stiftede han sammen med
Eschricht den naturhistoriske Forening,
hovedsagelig for at udbrede naturhistorisk Kundskab
»hos den dannede Del af Folket«; som
populær Forfatter og Foredragsholder udfoldede S.
en overordentlig Virksomhed, og hans Bog
»Naturskildringer« (1837), der har været meget
udbredt i Folket, bærer Vidnesbyrd om hans store
Fremstillingsevne og mangesidige Kundskaber;
den efterfulgtes af en ny Samling (1845) og en
Rk. ny Udgaver paa Dansk og fremmede Sprog.
Efter en tredie Rejse til Italien blev S. 1841
efter Hornemann’s Død Direktør for den bot.
Have i Kbhvn, og 1845 blev han ordinær Prof.
Fra Aarene derefter kan især mærkes forsk.
Afh. om Italiens Trævækst, der sikkert var
Forarbejder til den Skildring af Italiens Klima og
Vegetation, som det ikke lykkedes S. at faa
færdig, men hvoraf dog første Del udkom 1839
(Tableau du climat et de la végétation de
l’Italie
); den er af rent klimatologisk Indhold.
(V. A. P.). A. M.

S.’s Deltagelse i det offentlige Liv begyndte
1834 med to Artikler i det af ham fra 1831
ledede »Dansk Ugeskrift«. I den første behandlede
han Spørgsmaalet om »Danmarks
Trykkefrihed« i fremskridtsvenlig Aand, i den anden
underkastede han Stænderanordningen en
nærmere Omtale, hvori han udtalte stærke
Betænkeligheder ved en mere udstrakt Valgret og
kun opponerede mod, at Grundejendommen i
Anordningen var skudt saa stærkt i
Forgrunden fremfor andre Garantier for Indsigt og
konservativ Tænkemaade. Aaret efter var han en
af Hovedmændene for den store Petition til
Kongen »om Pressens Forskaanelse for fl.
Indskrænkninger end de, der iflg. Lovgivningen
allerede finde Sted«. Skønt denne Optræden
ikke var velset paa højeste Sted, blev S. dog
s. A. kongevalgt Medlem (for Univ.) af begge
Kongerigets Stænderforsamlinger, og i dem
begge valgtes han derefter til Formand. Han
ledede Danmarks første Stænderforsamlinger med
en Dygtighed og et Retsind, som gjorde ham
til en af Landets mest ansete og betydende
Personligheder, og i hans Udtalelser saavel fra
Præsidentpladsen som under hans lejlighedsvise
Deltagelse i Forhandlingerne viste han sig
bestandig som en om end maadeholden saa dog
fast og paalidelig Talsmand for konstitutionelle
og frisindede Anskuelser. Af særlig Bet. var de
Ord, han 1840 udtalte fra Præsidentpladsen om
Ønskeligheden af en konstitutionel Forfatning og
særlig af, at Kongen vilde tage fat paa
Arbejdet for en saadan endnu i »de rolige Dage«.
Denne Udtalelse og S.’s hele uafhængige
Holdning mishagede Christian VIII’s Regering, og
skønt der ved Afslutningen af de to
Stænderforsamlingers Valgperiode ikke blot fra
Forsamlingerne, men ogsaa fra den kgl. Kommissarius A.
S. Ørsted blev udtalt den varmeste Anerkendelse
af det grundlæggende Arbejde, han som
Præsident havde udført, genvalgtes han ikke som
kongevalgt Repræsentant. Et Forsøg paa at
gøre ham valgbar til Folkevalgene ved at skaffe
ham den fornødne Grundbesiddere strandede
paa hans egen Vægring, og 1841—46 stod han
saaledes uden for Stænderforsamlingerne.
Derfor ophørte han dog ikke at tage virksom Del
i det offentlige Liv ved Artikler særlig i »Dansk

J. F. Schouw.
J. F. Schouw.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free