- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
61

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schram, Peter Ludvig Nicolai - Schramberg - Schraudolph, v. - Schreck, Gustav - Schrecker, Franz - Schreckhorn, Gross- - Schreibersit - Schreiner - Schreiner, Emil Theodor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

pudsigste og uimodstaaeligste Udslag i hans private
Liv og Færden, og det uopslideligste, kaadeste
Humør, der ikke lod sig kue af noget, fulgte
ham til hans sidste Stund. (Litt.: E.
Brandes
, »Dansk Skuespilkunst«).
S. L.

Schramberg [’∫rambærk], By i det
sydvestlige Württemberg liggende i en af
Schwarzwalds Dale, ved Schiltach, 424 m o. H., har
Jernbanestation, to kat. og en evangelisk Kirke,
et smukt af Haver omgivet Slot, betydelig
Urindustri, Tilvirkning af Porcelæn, Majolika,
Emailgenstande, Stentøj og Straahatte,
Savmøller og (1919) 11440 Indb. I Omegnen findes fl.
Borgruiner og de smukke Bjergdale Bernech
og Lauterbach, den sidste med
Vandkuranstalt.
(M. Kr.). O. K.

Schraudolph, v. [’∫ra^udålf-], tysk
Kunstnerfamilie. 1) Johann (1808—79), hørte til
München-Skolen (under Cornelius), hjalp H. Hess
(s. d.) med Udsmykningen af Basilikaen og
Allerheiligenkirche i München og var overhovedet
stærkt paavirket af denne Kunstner. »Peter’s
Fiskedræt« m. m. ses i Münchens Pinakotek.
Hans Hovedværk er Udsmykningen af
Speyer-Domkirke. I dette mægtige Arbejde blev han
hjulpen af sin Broder og Elev 2) Claudius
(1813—91), der ogsaa stod Hess bi med de
nysnævnte Arbejder i München. Til Slottet i Athen
malede han nogle Fresker; senere opgav han
næsten Maleriet og gik i Kloster. — 3)
Claudius (1843—1902) uddannedes bl. a. af
Faderen J. v. S. og virkede fra 1883 som Direktør for
Kunstskolen i Stuttgart. Han har udført en Del
ret stemningsfulde Genrebilleder: »Pige ved
Klaveret«, »Faust og Wagner«, Dolce far niente m.
m., ogsaa talrige Illustrationer for Træsnit og
dekorative Malerier i Nürnbergs
Kunstudstillingssal m. m.
A. Hk.

Schreck [∫ræk], Gustav, tysk Musiker
(1849—1918), Elev af Konservatoriet i Leipzig, ved
hvilket han som anset Musikteoretiker 1877
ansattes som Lærer. Desuden beklædte S. det
bekendte Kantorat ved Thomas-Skolen i Leipzig.
S. har navnlig skrevet kirkelige Vokalværker,
men forøvrigt ogsaa Kantater og en Obokoncert
samt »Ausgewählte Gesänge des Thomanerchors
zu Leipzig« (1918).
W. B.

Schrecker [’∫rækər], Franz, østerr.
Komponist, f. 23. Marts 1878 i Monaco, uddannet ved
Wien’s Konservatorium, blev Leder af det
derværende »Philharmonische Chor« og tillige
Lærer i Komposition ved det k. k. Musikakademi;
1920 blev han valgt til Direktør for Berlin’s
»Hochschule« — efter Kretzschmar, en Kaldelse,
der da vakte Opsigt, idet S. væsentlig var blevet
kendt ved sine sensationssøgende Operaer, hvis
dristige og bizarre, paa det seksuelt
psykologiske ell. pathologiske spillende Emner S. selv
var Forf. til. Teatralsk virkningsfuldt
tilrettelagte og udnyttende en (E. T. A. Hoffmann’sk)
Fantastik og Æventyrlighed vakte disse Operaer
— »Der ferne Klang« (1912), »Das Spielwerk
und die Prinzessin« (1913) og navnlig »Die
Gezeichneten« (1878) — imidlertid en vis Opsigt
og opførtes paa adskillige Scener, dog vistnok
ikke udenfor Østerrig og Tyskland. Musikken
dertil var anlagt paa ydre Virkning og navnlig
baseret paa stærke Modsætninger og paa
dristige og overraskende klanglige Effekter, og S.
spiller som en Virtuos paa sit Orkester. Han er i
det hele en fremragende Tekniker af modernistisk
Type. Senere Operaer, der ikke alle synes fulgt
af samme Held, er »Der Schatzgräber«, »Der
rote Tod« og »Irrelohe« (1924); ved Siden deraf
har den produktive Komponist skrevet »Psalm
116« for Kor og Orkester, der først gjorde hans
Navn kendt (1901), forsk. Orkestermusik
(Ouverture »Ekkehard«, Suite, Intermezzo, Sinfonietta,
»Nachtstück«, »Vorspiel zu einem Drama«,
Kammersinfonie, »Ein Tanzspiel«), »Schwanengesang«
for Kor og Orkester og nogle Pantomimer.
(Biografier af Jul. Kapp [1921] og Rudolf St.
Hoffmann
[1921]).
W. B.

Schreckhorn [’∫rækhårn], Gross-,
Bjergtop i Berner-Alperne i den schweiziske Kanton
Bern, ligger 7 km N. f. Finsteraarhorn og
omgives fuldstændig af de to
Grindelwald-Gletschere. S., der er 4080 m høj, besteges første Gang
1861. 2 km længere mod NV. ligger Klein-S.,
3497 m.
(H. P. S.). O. K.

Schreibersit [∫ra^i-], en metallisk Forbindelse
af Fosfor, Nikkel og Jern (Fe4Ni2P),
forekommer i Meteorjern.
(N. V. U.). O. B. B.

Schreiner [∫ræ^inər], 1) Alette, f. Falch,
norsk Anatom, f. 18. Maj 1873 i Oslo. Efter med.
Eksamen 1899 opholdt hun sig to Aar i Prag og
Liège for at studere Børne- og
Kvindesygdomme. Hun giftede sig 1900 med nedenn. K. E. S.
og har deltaget ivrigt i hans videnskabelige
Arbejde. Selv har hun udg. »Det menneskelige
Legeme« I—II, (1900, 4. Udg. 1911); »Helselære«
(1910) og »Skabende Kræfter i Livsformernes
Historie« (1912). — 2) Kristian Emil, norsk
Anatom, f. 29. Juli 1874 i Oslo, tog med. Eksamen
1899 og studerede Anatomi i Würzburg
1899—1900, Embryologi i Prag 1900—01 og Cytologi i
Liège 1901—02. S. tog Doktorgraden 1902 (»Ueber
die Entwicklung der Amniotenniere« [»Zeitschr.
f. wiss. Zoologie«, Bd 71, 1902]) og ansattes som
Leder af den biol. Station i Drøbak. Han blev
Universitetsstipendiat i Biologi 1904, Prosektor i
Histologi 1906 og Prof. i Anatomi 1908. Sammen
med Hustruen har S. udg.: »Ueber die
Entwicklung der männl. Gesehlechtszellen von Myxine
glutinosa
« (I—II Arch. de Biol., Bd 21, 1905; III
Arch. f. Zellforsch., Bd 1, 1908), og »Neue
Studien über die Chromatinreifung der
Geschlechtszellen« (I—II Arch. de Biol., Bd 22, 1906; III
Anat. Anz., Bd 29, 1906; IV—V Vid. Selsk. Skr.,
Oslo, 1907) og desuden »Beiträge zur Histologie
u. Embryologie des Vorderdarmes der Vogel«
(Zeitschr. f. wiss. Zool., Bd 68, 1900). S.’s
Omordning af det anatomiske Institut blev af
indgribende Betydning for Undervisningen.
J. S. J.

Schreiner [’∫ræ^inər], Emil Theodor,
norsk Skolemand, f. i Oslo 26. Novbr 1831, d.
15. Novbr 1910. Student 1849, filologisk
Kandidat 1855, efter at han 1854 havde opnaaet
Accessit for en Besvarelse af Universitetets
Prisopgave »Om Parodien i den græske
Litteratur«. Efter nogle Aars Virksomhed dels ved
private Skoler i Oslo, dels som
Universitetsstipendiat i klassisk Filologi blev han 1863
Adjunkt og 1864 Overlærer ved Katedralskolen i
Oslo, befordredes 1872 til Rektor i Skien, 1877
til Rektor i Drammen og 1894 til Rektor ved
Katedralskolen i Oslo, fra hvilken Stilling han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free