- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
64

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schreyvogel, Joseph - Schrieck, Otto Marseus (Marcellis) van - Schroll, Johannes Zeuthen - Schroth's Kur - Schrumpf, Augusta - Schrøder, Abel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tagebücher«, 1810—23, udg. af K. Glossy (1903).
(Litt.: Sauer, »Zur Geschichte des
Burgtheaters« Wien 1903]).
C. B-s.

Schrieck [fan-’skri.k], Otto Marseus
(Marcellis) van
, kaldet Schnuffelaer,
holl. Maler, f. i Nijmegen 1619 ell. 1620, d. i
Amsterdam 1678, rejste i Italien, England og
Frankrig. Hans lille Speciale er Gengivelse af
Jordsmonnet og dets Planter med deres Befolkning
af smaat Kryb, Biller, Insekter o. s. v. Kolde og
haarde i Farven vidner hans taalmodig udførte
Billeder mere om naturhistorisk Interesse end
om kunstnerisk Sans. Billeder af S. i
Amsterdam, i Uffizi’erne i Firenze og særlig talrig i
tyske Samlinger, ogsaa i Stockholm’s
Nationalmus.
(A. R.). A. Hk.

Schroll [∫rål’], Johannes Zeuthen,
dansk General, f. 27. Marts 1831, d. 28. Jan. 1916.
Han blev Sekondløjtnant ved Rytteriet 1849,
deltog med Eskadronen Barth i Slaget ved Isted og
var paa Højskolen 1853—57, hvorefter han kom
til Generalstaben. 1861 blev han Ritmester og
ansat ved Kommandantskabet paa Als, 1863
Souschef ved 1. Division. Som saadan deltog han i
Kampen ved Mysunde og Forsvaret af Dybbøl,
men blev efter Slaget 18. Apr. Souschef ved
Overkommandoen i St f. Major Rosen og efter
Fredsslutningen Souschef ved 2.
Generalkommando. Efter at have gjort Tjeneste ved
Fodfolket 1867—70 kom han tilbage til
Generalstaben, sendtes 1871 til Frankrig for paa nært Hold
at studere den fransk-tyske Krig, hvis
strategiske Ledelse han overlegent fremstillede i
»Militært Tidsskr.«. 1873 Oberst og Chef for 3.
Bataillon og 1879—85 Chef for Generalstabens
taktiske Afdeling, i hvilken Stilling og som
Medlem af mange Kommissioner han udfoldede
megen Dygtighed. Da »Forsvarsbevægelsen« 1880
opstod, støttede han denne ved at yde en
Mængde Bidrag til Bladet »Vort Forsvar«, særlig af
polemisk Natur, idet han forstod at afkræfte de
mod Forsvarsplanen af 1879 fremsatte
Indvendinger med den fornødne Vægt; desuden var
han Formand for den Militærkomité, der
opfordrede Officerer til at holde Foredrag ell. skrive
oplysende Artikler om Forsvarsvæsenet. 1885
blev S. Generalmajor og Generalinspektør for
Rytteriet, for hvilket Vaaben han altid havde
næret særlig Interesse, og hvis Uddannelse i
moderne Retning han fremmede. Men allerede 1887
blev han Chef for Generalstaben og udfoldede
ogsaa som saadan en betydelig Virksomhed.
1896 blev han Generalløjtnant og
kommanderende General i 2. Generalkommandodistrikt, men
forflyttedes Aaret efter til 1.
Generalkommandodistrikt. P. Gr. a. Alder afgik han 1901 fra
Krigstjenesten. S. var en fremragende dygtig
Officer, der i højeste Grad havde Hærens Tillid.
1911 blev han Ridder af Elefanten.
(P. Nw.) E. C.

Schroth’s Kur [∫ro.ts-] bestaar i
Anvendelsen af en Diæt, af hvilken Drikkevarer er
udelukkede ell. i alt Fald indskrænkede til et
Minimum, da en fuldstændig Fjernelse af
Vædske af Føden ikke vilde kunne taales. Selv med
Tilladelse til at nyde visse Mængder Vædske kan
Patienterne kun vanskelig udholde Kuren, der
varer nogle Uger. Den indrettes derfor i Reglen
paa den Maade, at der mellem de »tørre Dage«
indskydes »Drikkedage«. Ved Anvendelsen af
denne Kur har Blodet Tendens til at blive rigere
paa faste Bestanddele, Urinen bliver mere
koncentreret, og derved begunstiges Opsugningen af
sygelige Vædskeansamlinger i Legemet, af
Betændelsesudsvedninger, ligesom ogsaa for stor
Udspiling af Mavesækken derved kan
formindskes. Behandling med denne Kur er forsøgt ved
saadanne Tilstande og ogsaa med et vist Held,
men har dog ikke fundet alm. Indgang, dels
fordi de fleste Patienter vanskelig finder sig i den
Ubehagelighed, det er at skulle tørste saa stærkt,
dels ogsaa, fordi den ikke er ganske uden Fare,
idet der kan komme Dannelse af Nyregrus og
en betydelig Afmagring og Afkræftelse; men i
en modificeret Form benyttes den dog. Paa lgn.
Principper grunder sig ogsaa den saakaldte
Oertel-Kur (se Aandedrætskure) ved
Behandl, især af Hjertesygdomme.
(A. F.). H. I. B.

Schrumpf [sjrompf?], Augusta, f. Smith,
dansk-norsk Skuespillerinde, f. i Kbhvn 19.
Novbr 1813, d. i Bergen 7. Febr 1900. 16 Aar gl
kom S. til Norge, hvor hendes Fader var født,
og 21. Septbr 1829 debuterede hun paa Kria
Teater som Rosine i Beaumarchais’ »Barberen
i Sevilla«. I de 30 Aar, S. virkede her, udførte
hun paa Dansk over 400 Roller af den mest
forsk. Art, fra Dronningen til Soubretten, fra
Adelsdamen til Bondepigen, f. Eks. Desdemona
i »Othello«, Zerline i »Fra Diavolo«, Jolanthe i
»Kong René’s Datter« og Fenella i »Den
Stumme«. S. var næppe noget betydeligt Talent, men
en meget habil Skuespillerinde, hvis Kunst den
ældre Generation omfattede med Sympati,
medens den yngre stod hende fjernere, fordi
Nationalitetskravet i hendes sidste Aar gjorde sig
stærkt gældende. Hun naaede at medvirke ved
Ibsen’s Debut i Oslo, idet hun udførte Margit i
»Gildet paa Solhaug« (Marts 1856), og optraadte
sidste Gang 16. Marts 1860 i »Damernes Fe«.
1832 havde hun indgaaet Ægteskab med
Teatrets Kapelmester August S. (Litt.: T. Blanc,
»Christiania Teaters Historie 1827—77« [Oslo
1899]).
R. N.

Schrøder [’skrøðər], Abel, dansk
Billedskærer, d. 1675 i Næstved, hvor hans Slægt i
et Par Grenerationer synes at have virket i
Billedskærerfaget. Efter eget Sigende levede
han i smaa Kaar, og foruden Billedhugger var
han i 42 Aar Organist ved Skt Morten’s Kirke
i Næstved. Men hans Produktion var dog meget
anselig, idet den omfattede 15 Altertavler og
11 Prædikeskole foruden en Del andre
Arbejder i sjællandske Kirker. Hans ældste Arbejder
findes i Gunderslev og Vordingborg Kirker.
Hovedværker er Altertavlen og Prædikestolen i
Holmens Kirke i Kbhvn (1661—62), vældige og
fantasifulde Snitværker i overdaadig
Bruskbarok. Ogsaa Altertavlerne i Præstø og Næstved
Skt Morten er meget anselige, og en
ornamental Figur som Trolden (Trolleslægtens
Vaabenmærke) under Prædikestolen i Vejlø Kirke
illustrerer, at A. S. var en Kunstner i sit
Fag. I sine sidste Leveaar har han ogsaa
leveret Arbejder til norske Kirker. (Litt. Chr.
Axel Jensen
, »Snedkere og Billedsnidere«
[Kbhvn 1911]; H. Fett i »Norske
Fortidsminders Aarsberetning«, 1904).
C. A. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free