- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
65

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schröder, Antoinette Sophie - Schröder, Friedrich Ulrich Ludewig - Schröder, Georg Engelhart - Schrøder, Hans Fredrik Ludvig - Schrøder, Ida Vilhelmine Emanuela

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Schröder [’∫rø.dər], Antoinette
Sophie
, f. Bürger, tysk Skuespillerinde, f. 1.
Marts 1781 i Paderborn, d. 25. Febr 1868 i
München. S. regnedes for sin Periodes betydeligste
Skuespillerinde i Tyskland, og E. Devrient
karakteriserede hendes Kunst saaledes, »at hun
paa den hamburgske Skoles Vej naaede den
weimarske Skoles Maal«, d. v. s., at der var
mere fantasifuld Opfattelse og rigere Udmaling
af Lidenskaber vend streng Naturlighed i
hendes Spil. Det »überschwengliche« i tysk
Skuespilkunst havde en Forkæmper i hende. Blandt
S.’s Roller, som hun viden om i Riget udførte
paa Gæstespil, var Fædra, Sappho, Medea,
Merope, Maria Stuart, Lady Macbeth. Hun var tre
Gange gift og optraadte sidste Gang 1859 i
München ved en 100 Aarsfest for Schiller. (Litt.:
Ph. Schmidt, »S. S., wie sie, lebt im
Gedächtnisz« [Wien 1870]; Karl Mantzius,
»Skuespilkunstens Hist.« VI [Kbhvn 1916]).
R. N.

Schröder [’Srø.der], Friedrich Ulrich
Ludewig
, tysk Skuespiller, Teaterdirektør og
dram. Forf., f. 3. Novbr 1744 i Schwerin, d. 3.
Septbr 1816 paa Rellingen ved Pinneberg i
Holsten. S., hvis Moder var Skuespillerinde ved
Ackermann’s Trup og senere ægtede Lederen,
kom allerede 3 Aar gl paa Scenen i Petrograd,
tilbragte en omtumlet Barndom, i hvilken han
anvendtes i adskillige Børneroller, men hans egl.
Teaterbane begyndte dog først Apr. 1759 i
Solothurn, hvor han udfoldede sine dram. Evner
som Komiker og Danser, men allerede i sit 17.
Aar vovede han sig med Held i Kast med
tragiske Roller. Efter sin Stedfader Ackermann’s
Død (1771) overtog S. sammen med Moderen
Ledelsen af »Det tyske Nationalteater« i
Hamburg og hævede dette ved sit Repertoirevalg og
sin nøjagtige Iscenesættelse til en Mønsterscene;
han havde bl. a. Fortjenesten af at indføre
Shakespeare, ganske vist i sin egen
Bearbejdelse, der undertiden afveg væsentligt fra
Digterens Tekst; Beg. skete 30. Septbr 1776 med
»Hamlet«, hvori S. spillede Aanden og 1.
Graverkarl. 1781 tiltraadte S. Engagement ved
Burgteatret i Wien, og efter at have virket der
i fire Aar, dannede han sit eget Selskab og
gæstede navnlig Altona, Lübeck og Hannover;
1786 vendte han tilbage til Hamburg, hvor han
i de flg. 12 Aar stod som Tysklands første
Teaterleder, hvis Virksomhed ogsaa havde Bet. for
danske Skuespillere og Forfattere. 30. Marts
1798 tog han som Grev Klingsberg i »Ringen
Nr. 2« Afsked for at tilbringe Resten af sit Liv
paa sin Landejendom Rellingen paa dansk
Territorium, men 1811 følte han det som sin Pligt
at overtage Teaterstyrelsen i Hamburg; dog nu
svigtede Heldet ham, og allerede efter Forløbet
af en Sæson trak han sig tilbage for bestandig.
S. var en genial Natur, i Kraft en ital.
Renæssanceskikkelse, der i sine c. 700 Roller evnede
at finde Udtryk for alle menneskelige Følelser,
saavel lystig Komik som fin Ironi, saavel
elegant Samtaletone som vægtig Forstand, og i
Tragedien raadede han over en baade jævn og
ophøjet Sahddruhed i Tale og Fremtræden, som
var af stor Virkning. Bl. hans bedste Skikkelser
nævner Samtiden Kong Lear og Den Gerrige;
han spillede ogsaa fl. Holberg’ske Henrikroller
samt Oldfux i »Den Stundesløse« og Herman
v. Bremen, men forøvrigt er langt den største
Del af hans Repertoire glemt, ligesom hans egen
Forfatter-, Oversætter- og
Bearbejdervirksomhed, der ikke vidnede om digterisk Talent, men
om dram. Haandelag. Hans Stykker er samlede
i »S.’s dramatische Werke« mit einer Einleitung
von L. Tieck, I—IV (Berlin 1831). (Litt.: F.
L. W. Meyer
, »F. L. S., ein Beitrag zur
Kunde des Menschen und Künstlers«, I—II
[Hamburg 1819; 2. Opl. 1822]; B. Litzmann, »S.
und Gotter. Briefe S.’s an Gotter« [Hamburg
1887]; Samme, »F. L. S., ein Beitrag zur
deutschen Litteratur- und Theater-Geschichte«, I—II
[Hamburg 1890—94]; Karl Mantzius, »De
store Skuespilleres Aarh.« [Kbhvn 1907]).
R. N.

Schröder [’skrø.dər], Georg Engelhart,
sv. Maler (1684—1750). S., Elev af D. v. Krafft,
malede Portrætter og Historiebilleder, flygtig,
men flot og ofte med stor malerisk Virkning.
Det dygtige maleriske Greb havde han især
tilegnet sig i Udlandet, hvor han fra 1703 opholdt
sig godt en Snes Aar. Her lagde han sig især
efter C. Maratti og Trevisani. Da han vendte
tilbage, blev han Hofportrætmaler (mange
Portrætter: Kong Fredrik og Ulrika Eleonora i
mange Eksemplarer, Lemke (1729) og
Selvportræt, begge i Kunstakademiet) og Hofintendant.
Som hans betydeligste Arbejde regnes
»Korsfæstelsen« (1738, Östermalm-Kirken i Sthlm).
Endvidere: »Nadveren« (i fl. Fremstillinger),
»Apollo og Muserne«, »Ildens og Luftens
Elementer« (Sthlm’s Nationalmuseum), M. Stenbock
(1708, Grippsholm) m. m. I Frederiksborg-Mus.
Portræt af Frederik I af Sverige og Ulrika
Elenora (fra Hirschholm Slot).
A. Hk.

Schrøder [’∫rø.der], Hans Fredrik
Ludvig
, norsk Skolemand og Teaterchef, f. i
Tønsberg 19. Juli 1836, d. i Oslo 16. Decbr 1902.
Efter 20 Aars Lærervirksomhed blev S. 1878
Medlem af Kria Teaters Direktion og Aaret
efter Teaterets Chef, hvilken Stilling han
tiltraadte efter først at have foretaget en
Europarejse for at studere scenisk Kunst og
Teatervæsen, og som han derefter indehavde i de flg.
20 Aar, indtil Kria Teater ved Udgangen af
Sæsonen 1898—99 nedlagde sin Virksomhed. Det
var en Guldalder i norsk Litteratur- og
Teaterhistorie, og S. var en samvittighedsfuld og
dygtig Administrator; men hans Syn paa Kunst var
forældet og borneret, og fl. af S.’s Afgørelser,
saglig hans Afvisning af Ibsen’s »Gengangere«,
vakte stærk Opposition mod ham. 1884—93 stod
Bjørn Bjørnson ved hans Side som artistisk
Direktør.
E. S-n..

Schrøder [skröð’ər], Ida Vilhelmine
Emanuela
, dansk Operasangerinde, f. i Kbhvn
29. Jan. 1858, gennemgik Konservatoriet, hvor
hun havde Carl Helsted til Lærer i Sang, og
debuterede 1880 paa det kgl. Teater som Zerlina
i »Don Juan«. I Kraft af sin sympatetiske
Stemme og sit sikre musikalske Naturel kom hun
hurtig ind i Repertoiret, udførte bl. a.
Titelrollen i »Mignon«, Zerlina i »Fra Diavolo«,
Pagen i »Figaro’s Bryllup«, Micaëla i »Carmen«
o. s. v. 1896 forlod hun Scenen og har siden
den Tid udfoldet en omfattende Virksomhed
som Lærerinde.
S. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free