- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
69

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schrötter, Leopold - Schtiplja - Schtschebrsheschin - Schtschekoziny - Schtschigry - Schtschutschin - Schu (Vægt i Kina) - Schu (ægyptisk Solgud - Schubart, Christian Friedrich Daniel - Schubert, Franz Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Interesse for Danmark, hvis Mejerivæsen han
havde til Hensigt at studere, nærmest som Led
i hans Kamp mod Tuberkulosen, men en Time
efter Gæsternes Bortgang døde han pludselig.
J. M.

Schtiplja Htipljal, se Štip.

Schtschebrsheschin [∫t∫æ’brзæ∫yn], se
Szczebrzeszyn.

Schtschekoziny [∫t∫ækå’tsiny], se
Szczekociny.

Schtschigry [∫t∫igri], Shchigry, By i
storrussisk Guv. Kursk, ligger 50 km Ø. f. Kursk
ved Banelinien Kursk—Voronesch. 3000 Indb. S.
er kendt for sine brogede, strikkede Bælter.
Byen driver betydelig Kornhandel, og i
Omegnen udvindes en rødbrun Okkerjord.
(H. P. S.). N. H. J.

Schtschutschin {’∫t∫ut∫in], se Szczuczyn.

Schu, Vægt i Kina = 0,01575 g.

Schu (Shu), Navn paa en af Ægypternes
Solguder. Han kaldes undertiden »S., Søn af
Ra ell. Re« og nævnes ofte sammen med en
Gudinde, hvis Navn man læser Tafnut, og som
synes at have været en Tvillingsøster til S.
S. fremstilles altid i Menneskeskikkelse, ofte
med langt Skæg, snart gaaende, snart siddende,
snart hvilende med det ene Knæ paa Jorden og
løftende begge Arme i Vejret. S. antoges at
have spillet en vis Rolle ved Verdens Tilblivelse;
idet han rejste sig op, løftede han den paa hans
Hoved hvilende Jordoverflade op af Uroceanet.
I Muuseerne (saaledes i Antiksamlingen og i
Glyptoteket i Kbhvn) ses oftere fint udførte smaa
Statuetter af S. i emailleret Ler; han hviler paa
højre Knæ og hæver Armene i Vejret. (Litt.:
Lanzone. Dizionario di Mitologia Egizia, S.
1159—1169 [Torino 1886]).
V. S.

Schubart [’∫u.bart], Christian
Friedrich Daniel
, tysk Digter, f. i Obersontheim
i Württemberg 24. ell. efter egen Opgivelse 26.
Marts 1739, d. i Stuttgart 10. Oktbr 1791.
Allerede i sin Skoletid i Nördlingen og Nürnberg,
og endnu mere i sin Studentertid i Erlangen,
hvor han studerede Teologi, førte han et
udsvævende Liv, som ødelagde hans Helbred og
paadrog ham Gæld, saa at Forældrene maatte kalde
ham hjem (1760). 4 Aar efter blev han ansat
som Kantor og Organist i Geisslingen og giftede
sig. Men tarvelige Kaar fik ham til at svire
paany. Foruden en Ode i Anledning af Kejser
Frants I’s Død, som lønnedes med et kejserligt
Digterdiplom, skrev han her sine »Zaubereien«
(1766) og »Todesgesänge« (1767), under
Paavirkning af Wieland og Klopstock. 1769 blev S.
ansat i Ludwigsburg som Organist og
Musikdirigent. Hans Vid, poetiske og mus. Begavelse
aabnede ham Adgang til de bedste Kredse, men
hans tøjlesløse Liv ude og hjemme skadede ham
meget. Hans Kone maatte tilsidst forlade hans
Hus, han blev arresteret og kort efter afskediget
og landsforvist (1773). En Tid levede han nu i
Mannheim, indtil en ubesindig Spot over
Akademiet fordrev ham til München. Han tænkte paa
at rejse til Stockholm og forsøge sin Lykke der,
men han naaede ikke længere end til Augsburg,
hvor han begyndte at udgive Tidsskr. »Deutsche
Chronik« (1774), der i »Sturm- und
Drang«-Periodens Aand angreb Jesuiterne. Da
Magistraten i Augsburg forbød Udgivelsen og udviste S.,
flyttede han til Ulm og fortsatte Tidsskriftet dèr.
Da han havde irriteret Hertugen af
Württemberg ved politiske Satirer, blev han lokket over
Grænsen ind paa württembergsk Territorium
(1777), arresteret og sat paa Fæstningen
Hohenasperg. Her sad han nu fangen i 10 Aar, det
første Aar i strengt Fængsel, indtil 1782 under
Bevogtning af den pietistiske og despotiske
General Rieger, som i lang Tid forbød ham Brugen
af Blæk og Papir, men senere benyttede ham
som Privatsekretær og Lejlighedsdigter. Først
1787 blev den ulykkelige, hvis Sundhed var
bleven undergravet, løsladt paa Foranledning af
den preuss. Regering og straks derefter — ved
Skæbnens Ironi udnævnt til Hofdigter, Hof-
Musik- og Teaterdirektør i Stuttgart. Hans Liv
fik nu en lysere Karakter, men helt kunde han
ikke give Slip paa sine uordentlige Vaner. Hans
Tidsskr. »Deutsche Chronik«, der var bleven
fortsat af hans trofaste Ven J. M. Miller i Ulm
til Fordel for hans Familie, fortsatte han under
Navnet »Vaterlandschronik«. I sine Digte er
han under Paavirkning baade af Samtidens
ældre og yngre Digtere. Hans Satirer er skarpe
som Knive, medens hans »Gedichte aus dem
Kerker« (1785) viser hans følsomme og
bevægede Sind, som var præget af »Sturm und Drang«.
Folkelige er ikke faa af hans Sange, som »Als
einst ein Schneider reisen soli« og »Alles ist
euer, o Worte des ewigen Lebens«. Fremdeles
maa bl. hans Digte nævnes »Die Fürstengruft«,
»Der Gefangene«, »Friedrich der Grosse« og
»Der ewige Jude« samt »Die Forelle«, som
Schubert komponerede. Et vigtigt og værdifuldt
Dokument er hans »Leben und Gesinnungen, im
Kerker aufgesetzt« (2 Bd, 1791—91). Den unge
Schiller blev i høj Grad paavirket af Schubart’s
Skrifter og Personlighed. »Gedichte«, udg. af
hans Søn Ludwig S. (1802—03), »Sämtliche
Gedichte« (1829), »Gesammelte Schriften« (8 Bd,
1839—40), Historisk-kritisk Udgave ved Hauff
(1884), Udvalg hos Kürschner (1883) udg. af
Sauer. (Litt.: Ludw. Schubart, »S.’s
Karakter« [1798]; D. F. Strauss, »S.’s Leben«
[1849]; G. Hauff, »S.« [1885]; E. Nägele,
»Aus S.’s Leben und Wirken« (1888); P.
Hermann
, »C. S.« [1888]; E. Holzer,
»S.-Studien« [1892]; K. M. Klob, »S.« [1912]).
(C. A. N.) C. B-s.

Schubert [’∫u.bərt], Franz Peter, østerr.
Komponist, f. 31. Jan. 1797 i Lichtenthal, en
Forstad til Wien, d. 19. Novbr 1828 i Wien. S.
var Søn af en Skolelærer, der i sit Ægteskab
med en Kokkepige havde 14 Børn. P. Gr. a. de
beskedne Kaar i Hjemmet (hvor i øvrigt
Tonekunsten ivrig dyrkedes) og sine sjældne
musikalske Anlæg blev S. optagen som Sangerdreng
i Hofkapellet og fik Ophold og Undervisning i
Konviktskolen. Her blev særlig Salieri hans
Lærer, der dog fik mindre Bet. for S.’s
Udvikling, idet Han vilde føre ham ind paa
Operakomposition og bort fra at behandle tyske
Sangtekster. S. var nemlig allerede meget tidlig
begyndt at komponere; Musikøvelserne i Kirken
og i Konviktet (hvor Symfonier og Kvartetter
opførtes af Eleverne) havde praktisk uddannet
ham. Det var særlig Sange (»Hagar’s Klage«,
»Das Mädchens Klage« af Schiller, hvilken S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free