Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schubert, Franz Peter - Schubert, Hermann Cæsar Hannibal - Schuberth, Karl - Schubin, O. - Schubothe, Johan Henrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyske Sang (»Lied«). Den unge geniale Musiker
var kaldet til i sin Skjulthed at iklæde den
kraftig fremspringende tyske Lyrik (foruden
Goethe og Schiller, Uhland; Heine, Wilh. Müller
o. m. a.) dens musikalske Klædebon. Hans
Ungdommelighed viser sig egl. kun deri, at han
noget valgløst ogsaa sætter i Musik ret
intetsigende Poesier af ubetydelige Aander
(undertiden af Venskabshensyn); men paa den anden
Side vokser hans Genius med Digtenes Værd,
og han udfolder da ikke blot en svulmende og
varm Melodik, en dyb Følsomhed og en levende
Fantasi, men ogsaa en forunderlig moden
Kløgt, en genial Sans for Plastik og
Deklamation og, ikke mindst gennem en original ofte
meget dristig Harmonik, for enhver Nuance i
den musikalske Gengivelse af Digtet. Disse
Egenskaber gør ham til en Sangens Mester, der
i det væsentlige ikke er overtruffen af nogen
anden. S.’s Sange omfatter alle Former fra den
simple Strofesang i folkelig Stil (Visen) til store
malende Sangscener ell. Ballader. Saare
ejendommelig — til en vis Grad den højeste
Stigning i hans Sangværker — er den gribende,
halvt deklamatorisk holdte Musik til de (6)
Heine’ske Digte, der tillige trods den kunstnerisk
faste Form giver et levende Indtryk af hans
dybt melankolske, oprevne Sindsstemning i de
sidste Leveaar. — Musikhistorisk staar S. som
den første udprægede Romantiker. Og det ikke
blot ved sine Sange, men ogsaa gennem sin
Instrumentalmusik (Operaerne og Størsteparten af
Kirkemusikken kommer ikke mere i
Betragtning). Romantiker blev S. i Kraft af sit
medfødte sværmerisk-poetiske Naturel og under
Paavirkning af Tidsaanden. Romantiken i hans
Musik viser sig i noget svævende, udglidende i
Formgivningen, i det higende, drømmende og
dobbelttydige Indhold — et Vekselspil af
Taarer og Smil, en skiftende Belysning af samme
Melodi gennem vekslende Dur og Mol —, en
særlig Dyrken af klanglig Skønhed, af mættet
Farvegivning med Forkærlighed for romantisk
klingende Instrumenter som Violoncel og Horn
og endelig i en udpræget Sans for Lokalkolorit
(Ungarsk, Valsene, der blev Spirerne til den
Strauss’ske Vals). En ungdommelig Mangel paa
Begrænsningsevne og paa formel Sikkerhed kan
vel nu og da spores ogsaa i S.’s
Instrumentalmusik og har ladet en Del deraf gaa i Glemme
(til Dels rigtignok med Urette), men talrige af
disse frodige, stemningsrige og sjældfulde
Værker, særlig fra S.’s senere Aar, hører til den
absolutte Musiks ypperste og har navnlig
været bestemmende for de flg. Romantikere,
Schumann og Mendelssohn, der i
øvrigt for en Del har Æren af at have genopdaget
og genopført S.’s Instrumentalværker. Ogsaa
ved sine fine Klaverkompositioner i smaa
Former er S. Forløber for de nævnte og andre
romantiske Komponister, ligesom man endnu hos
Rich. Wagner kan spore Paavirkninger
fra den S.’ske Sangkomposition. (En thematisk
Fortegnelse over S.’s trykte Værker udgav
Nottebohm, en kritisk samlet Udgave af
hans Værker E. Mandyczewski (40 Bd);
den ældste S.-Biografi skyldes Kreiszle v.
Hebborn (1865), af de senere talrige skal
nævnes Biografier af Aug. Reiszmann, R.
Heuberger (i »Berühmte Musiker«),
Bourgault—Ducondray (i Musiciens célèbres),
Frost (i Great musicians), W. Klatte, W.
Dahms og O. E. Deutsch og L.
Scheibler (3 Bd); om Sangen særlig I. Rissé,
H. de Curzon, Moritz Bauer
(ufuldendt, kun 1 Bd udkommet), M. Gallet
(fransk).
W. B.
Schubert [’∫u.bərt], Hermann Cæsar
Hannibal, tysk Matematiker, f. 1848 i
Potsdam, d. 1911. 1876—1908 virkede han som Prof.
i Matematik ved »Gelehrtenschule des
Johanneums« i Hamburg. Han har i en Række Afh.,
af hvilke en 1875 prisbelønnedes af det danske
Videnskaberaes Selskab, beskæftiget sig med
Antalgeometri; i »Kalkül der abzählenden
Geometrie« (1879) indfører han Betegnelser for de
forsk. Betingelser, som en geom. Figur kan
underkastes, og regner symbolsk med dem.
Derved opnaas, at Antalgeometriens Ræsonnementer
og Resultater fremstilles klart for Øjet som
Regneoperationer og Formler. S. anvender ogsaa
Metoden paa Rum med mere end 3 Dimensioner.
Fra 1898 ledede S. Udgivelsen af en Række gode
Lærebøger i Matematik og mat. Fysik.
(»Sammlung S.«).
Chr. C.
Schuberth [’∫u.bərt], Karl, tysk
Violoncellist og Komponist, f. 25. Febr 1811 i
Magdeburg, d. 22. Juli 1863 i Zürich, var en Tid lang
ansat ved Teatret i Magdeburg, men foretog
fra 1833 omfattende Koncertrejser, der til sidst
førte ham til Petrograd, hvor han fik
Ansættelse som Univ.’s Musikdirektør, Dirigent for
Hofkapellet og Inspektør ved den til Teatret
hørende Musikskole. S. har skrevet to
Violoncelkoncerter, en Sonate foruden en Række
mindre Ting for Violoncel, en Oktet, 3 Kvintetter
og 4 Kvartetter for Strygeinstrumenter.
S. L.
Schubin [’∫u.bin], O., se Kirschner, L.
Schubothe [’sju.bo.tə], Johan Henrich,
Grundlæggeren af den S.’ske Boghandel, f. 15.
Maj 1761 i Kbhvn, men af tysk Slægt, d. smst.
4. Aug. 1828. Knap 14 Aar gl blev han som
Lærling knyttet til den Mumme’ske Boghandel
(grundlagt c. 1728 af Frantz Christian
Mumme) under dens skiftende Ejere, indtil
han 1. Jan. 1795 overtog Forretningen, som
havde Lokale paa Børsen, og drev den med
Dygtighed. Som betydelig Sælger af udenlandsk,
især tysk Litteratur, var han en flittig Besøger
af Messerne i Leipzig, men tillige virksom som
Forlægger, bl. a. af Rasmus Rask, Jens Krag
Høst, Oehlenschläger (»Poetiske Skrifter«,
1805) og Foersom’s Fordanskning af
Shakespeare (1807—18), og var meget (afholdt af de
Handlende paa Børsen, som 10. Maj 1825 gav
en Fest for ham i Anledning af hans 50 Aars
Boghandler-Jubilæum. Hans Medarbejder og
Svigersøn, Søren Boe Langhoff
(1797—1864), blev Arvtager til Firmaet, som 1859, ved
Grosserersocietetets Køb af Børsen, maatte
flytte til Pilestræde, hvor det siden 1803
ligeledes havde haft Lokale. Foruden ved Køb af
Bogtrykker Sebastian Popp’s Forlag (1835) og
Fred. Brummer’s Forlag (1838) udvidede S. B.
Langhoff yderligere Forlagsvirksomheden —
den talte Carl Bagger og Carl Bernhard blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
