- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
73

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulhof, Leopold - Schulhoff, Julius - Schuli - Schulin - Schulin, Johan Sigismund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har beregnet fra 1878 sammen med Radau
Maanetabellerne efter Delaunay’s Teori. Han
har diskuteret Sampson’s Tabeller for
Juppiterdrabanterne; S. har sammen med J.
Bossert og efter dennes Død beregnet Stjerners
Egenbevægelse (Catalogue des mouvements
propres de 5671 étoiles
[1920]). Af hans øvrige
Arbejder nævnes: Sur les étoiles filantes (1894).
J. Fr. S.

Schulhoff [’∫u.lhåf], Julius, østerrigsk
Pianist og Komponist, f. 2. Aug. 1825 i Prag,
d. 13. Marts 1898 i Berlin, foretog
Koncertrejser i Tyskland, Frankrig, England, Spanien,
Rusland o. s. v., bosatte sig som Lærer i
Paris, men gik 1870 til Dresden og 1897 til
Berlin. S. har skrevet en stor Mængde
Salonkompositioner for Pianoforte.
S. L.

Schuli [’sju.-], Negerstamme i Mellemafrika,
NØ. f. Albert-Søen paa begge Bredder af Somerset
Nilen, bestaar af høje, kraftige Folk af forholdsvis
lys Hudfarve og for det meste med
Hovedprydelser. Tatovering forekommer kun
undtagelsesvis, men derimod brækkes de midterste
Tænder i Underkæben ud, og i Underlæben bæres
alm. et lille Kvartsstykke ligesom tunge
Jernringe paa Arme og Ben. Kvindens Stilling er
bedre end hos de fleste andre Negerstammer,
de har endog en Stemme med ved Valget af
Ægtefælle. S., saavel som deres Naboer
Madierne, er agerdyrkende, fredelige Folk,
uden større Stammesammenslutning, idet hver
Landsby styres, af sin Høvding. Deres Land
hører til britisk Protektorat Uganda.
C. A.

Schulin [sju’li’n], dansk grevelig Slægt, der
nedstammer fra Geheimeraad Johan
Sigismund S.
(s. d.), der 6. Apr. 1731 optoges i
den danske Adel og 31. Marts 1750 i
lensgrevelig Stand. Hans Enke, Catharine Marie,
f. Møsting (1714—70), stiftede det S.’ske
Fideikommis, der substitueredes med
Fideikommisgodset Frederiksdal (s. d.),
oprettet 15. Juni 1770. Deres Sønnesøns Søn,
Kammerherre, Grev Johan Sigismund S.
(1808—80), var Amtmand, sidst i Frederiksborg
Amt, og havde Sæde i Stænderforsamlingen i
Roskilde og en kort Tid i Landstinget. Hans
Søn, Kammerherre, Grev Vilhelm Peter
S.
(1849—1922), beklædte efterhaanden
Amtmandsembederne i Thisted, Holbæk og
Frederiksborg Amter. Sidstnævntes Farbroder,
Hofjægermester, Grev Christian Frederik
S.
(1822—73), tiltraadte Besiddelsen af Baroniet
Zeuthen efter sin Søster, Baronesse Sophie
Hedevig Zeuthen
, f. S. (1810—66), og
fik derefter ved Patent af 27. Marts 1867 Ret
til at føre det Zeuthen’ske Navn i Forbindelse
med sit eget. Efter hans Død gik Baroniet over
til hans Brodersøn, Hofjægermester, Grev
Christian Julius William S.
(1852—1919), der ifølge Patent af 10. Marts 1873 fik
samme Ret. Baroniet afløstes af sidstnævntes
Brodersøn (se Tølløse).
P. B. G.

Schulin [sju’li’n], Johan Sigismund,
Greve, dansk Udenrigs- og Statsminister, f. 18.
Aug. 1694 i Ansbach, d. 13. Apr. 1750 i Kbhvn,
Søn af en tysk Præst. Han drev
Universitetsstudier i Jena, Helmstedt og Leyden, og det
her erhvervede gode Navn skaffede ham efter
hans Hjemkomst Ansættelse som Hovmester for
Markgreverne af Brandenburg-Kulmbach,
Frederik Ernst og Frederik Christian, Brødre til
den daværende danske Kronprinsesse Sofie
Magdalene. Da
han senere
ledsagede den
ene af de
unge Grever til
Danmark, blev
han særdeles
vel modtaget
af Sofie
Magdalene og kom
snart, hvad der
blev af
afgørende Bet. for
hans Fremtid,
i saa høj Gunst
hos
Kronprinsen (Christian
VI), at denne i
et Brev (1729)
i de mest velvillige Udtryk lod ham forstaa,
at han kunde være sikker paa Ansættelse i
dansk Tjeneste, naar Lejlighed dertil gaves.
Den kom ved Frederik IV’s Død (12. Oktbr
1730), og allerede et Par Maaneder derefter
blev S. Direktør i Generalpostamtet og
Etatsraad, og efter 1731 at være blevet optaget i
den danske Adelsstand, blev han 1733 Sekretær
og 1735 (28. Maj) Oversekretær i tyske
Kancelli, ɔ: Udenrigsminister, hvorpaa han 1738
(28. Novbr) fik Sæde i Konseilet, efter at han
det foregaaende Aar havde faaet Adgang
dertil som voterende Assessor. Han var baade
afholdt og agtet for sit venlige, behagelige
Væsen og sin hæderlige Karakter, ligesom det
tjener ham til Ære, at han med oprigtig
Varme sluttede sig til sit ny Hjemland, hvis Sprog
han hurtig blev Herre over. S., en af de
dygtigste af de mange Tyskere, der i 18. Aarh.
fik Ansættelse i Danmark, forenede klar
Forstand og skarp Iagttagelsesevne med
udholdende Energi, smidig Behændighed med
koldblodig Ro og Besindighed, hvad der gjorde ham
særdeles skikket til diplomatisk Virksomhed.
Kongen nærede ikke blot hele sin Regeringstid
igennem fuld Tillid til ham i hans
Embedsvirksomhed, men følte virkelig Hengivenhed for
ham. Da S. var lige saa højt anskrevet hos
Dronning Sofie Magdalene og hos hendes
Moder, Enkemarkgrevinden af
Brandenburg-Kulmbach, der opholdt sig i Danmark og
havde meget at sige hos sin Svigersøn, førte dette
efterhaanden til, at han blev Kongefamiliens
fortrolige Raadgiver i dens private Affærer,
hvad der undertiden kunde blive temmelig
besværligt, da han maatte være til Stede med
Raad og Daad ved alle mulige Lejligheder.
Derved bortlededes dog ikke hans
Opmærksomhed fra Statens Tjeneste, der netop i Christian
VI’s sidste Regeringsaar krævede den største
Agtpaagivenhed paa det udenrigske
Styrelses-Omraade. Dengang S. afløste Iver Rosenkrantz
som Udenrigsminister (1735), var den politiske
Situation i Nordeuropa vel taalelig god for
Danmarks Interesser og vedblev at være det i

J. S. Schulin.
J. S. Schulin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free