- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
75

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schultz, Julius Vilhelm - Schultz, Nils Stockfleth - Schultz, Per Magnus Herman - Schultzberg, Anshelm Leonard - Schultze, Max Johann Sigmund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Schultz, Julius Vilhelm, dansk
Billedhugger, f. i Kbhvn 21. Maj 1851, begyndte sin
kunstneriske Uddannelse med den Hensigt at
blive Gravør; men efter at have gennemgaaet
Akademiets yngre Klasser bestemte han sig for
Billedhuggerkunsten og fik 1870 Afgangsbevis
som Modelerer. Han arbejdede under Jerichau,
hvem han snart kunde yde værdifuld Bistand
ved Udførelsen af større Værker; paa
Charlottenborg-Udstillingen 1873 debuterede han med
to Arbejder, »En sovende Hyrdedreng med sin
Hund« og Statuen »Filoktetes«; navnlig det
sidstnævnte vandt megen Paaskønnelse. 1874
kom 3 Portrætmedailloner, 1875 Statuen »Ivar
Huitfeldt« samt Relieffet »Johannes prædiker i
Ørkenen«; for det 1877 udstillede Relief »Jesus
tor Disciplenes Fødder« fik Kunstneren den
store Guldmedaille, og s. A. modtog han
Akademiets store Stipendium, med hvilket han
rejste til Paris, særlig i den Hensigt at søge
Uddannelse som Medaillør. Han udførte i de 1 1/2
Aar, han opholdt sig i Frankrig, fl. Stempler;
men da han fra Paris havde begivet sig til
Rom, vendte han tilbage til den egl.
Billedhuggerkunst og modelerede der bl. a. sin
Gruppe »Adam og Eva«, der efter at have
været udstillet 1881 blev bestilt i Marmor til
Nationalmuseet; paa Verdensudstillingen i
Paris 1889 blev den hædret med Sølvmedaille.
1885 rejste S. med det Ancker’ske Legat i
Tyskland, Frankrig og Italien; s. A. udstillede han
foruden en Buste af Sarah Bernhardt »Den
Madvig’ske Æresmedaille«, 1886 et Gravmæle
til Pastor H. H. Møller’s Grav paa
Frederiksberg Kirkegaard. 1890 kom Gruppen »En
Moder med sit Barn«, der af Staten blev købt til
Ribe Stiftsmuseum, 1893 Statuen »Judith«. De
to Statuer af Baggesen og »Den unge
Oehlenschläger« blev begge støbte i Bronze og
erhvervede til Nationalmuseet. De blev begge i
større Maalestok opstillede henh. i Korsør og
paa en Plads i Falkoneralleen i Kbhvn. 1904
Lærer ved Akademiets Kunstskole for Kvinder,
1908—18 Prof. ved Akademiet.
(S. M.). P. J.

Schultz [∫ults], Nils Stockfleth, norsk
Præst og Politiker, f. i Krødsherad 14. Marts
1780, d. i Oslo 30. Maj 1832, blev Student 1799,
cand. theol. 1802. I Studenternes Væbning
»Kronprinsens Livkorps« deltog han 1801 og
1807 i Kbhvn’s Forsvar, første Gang som menig,
sidste Gang som Kaptajn og Kompagnichef.
1809 blev han residerende Kapellan ved Vor
Frue Kirke i Trondhjem, og i dette Embede
blev han staaende til sin Død. S. indlagde sig
betydelige Fortjenester af Trondhjems
Skolevæsen og af Videnskabernes Selskab, hvis
Vicepræses og Præses han var i en lang Rk. af
Aar. Han repræsenterede i den sidste Del af
sit Liv Trondhjem paa alle Storting fra 1814
med Undtagelse af 1821 og 1830. S. var
Præsident i Odelstinget 1818 og 1824 og i det samlede
Storting 1827, og faa Repræsentanter blev saa
udnyttede i Komiteernes Arbejde som han. I
fl. Henseender var han en typisk Repræsentant
for Embedsmandsoppositionen paa de første
Storting. Selv udgav han nogle Lærebøger i
Engelsk samt enkeltvis fl. Prædikener og
Lejlighedstaler. Efter hans Død udgaves »Taler og
Vota paa Kongeriget Norge’s Storthinge i
Aarene 1814, 1815, 1818, 1824, 1827 og 1828«
(1834) og en Aargang Prædikener, der udkom
i 2 Opl. (1838 og 1843).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Schultz [∫ults], Per Magnus Herman,
sv. Astronom, f. 7. Juli 1823 paa Jernværket
Nyqvarn i Södermanland, d. 8. Maj 1890 i
Sthlm, studerede i Upsala: og ansattes 1848 som
Assistent, 1859 som Observator ved
Observatoriet smst. 1878 blev S. dets Direktør og tillige
Prof. i Astronomi ved Universitetet. S. har
fornemmelig beskæftiget sig med at observere
Stjernehobe (»Mikrometrisk bestämning af 104
Stjernor inom teleskopiska Stjerngruppen 20
Vulpeculæ« [1873]; »Mikrometrische Bestimmung
einiger teleskopischen Sternhaufen« [1886]) og
Stjernetaager (Micrometrical observations of
500 Nebulæ
[1874], Measures of nebulæ [1893]).
Han har desuden skrevet »Astronomiska
observationskonsten« (1878) og »Sferiska
astronomiens grundbegrepp« (1879) samt beregnet
Elementerne for Asteroiden Alexandra (54).
J. Fr. S.

Schultzberg [’∫ultsbærj], Anshelm
Leonard
, sv. Maler, f. 28. Septbr 1862 i Falun.
Han gik paa Sthlm’s Akademi 1882—86, fik kgl.
Medaille for »Høstlandskab« og studerede i
Frankrig under Cormon. 1900 blev S. Medlem
af det sv. Akademi. Han har fortrinsvis valgt
Motiver fra Dalarne. »Valborgmässafton i
Bärgslagen« m. m. kom til Nationalmuseet i Sthlm;
Kunstmuseet i Kbhvn ejer »Vinterdag i
Dalarne« (1888), »Vinteraften i Skoven« kom til
Budapest’s Gal., »Juninat« (1906) til Gal. i Skt
Louis. En Del Arbejder af S. saas paa den
baltiske Udstilling i Malmø 1914 og paa den
sv. 1916 i Kbhvn.
A. Hk.

Schultze [’∫oltsə], Max Johann
Sigmund
, tysk Mikroskopiker, f. 25. Marts 1825
i Freiburg im Br., d. 16. Juni 1874 i Bonn,
studerede Medicin i Greifswald og 1846—47
sammenlignende Anatomi i Berlin hos Johannes
Müller. 1849 blev han Doktor og 1850
Prosektor i Greifswald, men gav sig imidlertid mere
af med zoologisk-anatomiske Studier, saaledes
at han 1851 publicerede et større Arbejde over
Turbellarierne. Derefter opholdt han sig en
Tid ved Adriaterhavets Kyst og udgav 1854 sit
velkendte smukke Arbejde over Rhizopoderne
»Über den Organismus der Polythalamien«.
1854—59 opholdt han sig i Halle som ekstraordinær
Professor i Anatomi og udførte her bl. a. sine
Undersøgelser over Lamprettens Udvikling og
over Fiskenes elektriske Organer. 1859 kom han
til Bonn, hvor han skabte sig et moderne
Laboratorium og om sig samlede talrige Elever.
Herfra udsendte han f. Eks. sine Studier over
Nethindens Bygning, »Über Muskelkörperchen
und was man eine Zelle zu nennen habe« og
over de hvide Blodlegemers Bevægelser. I
Mikroskopiens Historie er S. et af de store Navne,
idet hans Paavisning af Celleprotoplasmaet som
en af Cellens vigtigste Bestanddele — i
Modsætning til Cellehinden, som ofte mangler —
utvivlsomt er det første store Fremskridt siden
i Schwann’s Dage; endvidere var han en
fortræffelig Præparator og i Virkeligheden
Skaberen af den moderne mikroskopiske Teknik.
1865 grundlagde han Tidsskriftet »Archiv für

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free