Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulze, Gottlob Ernst - Schulze, Hans Henrik Schreiber - Schulze-Delitzsch, Franz Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremhæves: »Grundsätze d. allg. Logik« (1810) og
»Encyclopädie« (1814). (Litt.: K. Fischer,
»Gesch. d. Philos.« [3. Udg. 1900, VI, 51 ff.];
Maimon, »Briefe an Änesidemus« [i »Versuch
einer neuen Logik«, 1794]).
(A. T-n.).
Schulze, Hans Henrik Schreiber,
norsk Forf., f. i Solør 10. Juli 1823, d. i Oslo
28. Juni 1873. Som ung Jurist redigerede han
et Par Aar sin Hjembygds Blad. Halvtredie
Aars Tjeneste som Sorenskriverfuldmægtig i
Lofoten gjorde S. fortrolig med denne
Landsdel; hans friske Skildringer derfra i
»Christiania-Posten«, og »Skilling-Magazin« (1852 og 1853)
virkede paa Publikum som Aabenbarelsen af
en ukendt fjern Verden. Sammen med lignende
Skildringer fra Solør — han slog sig i 30 Aars
Alderen ned i sin Hjembygd som Sagfører —
blev disse Smaastykker udgivne i Bogform med
Titlen »Fra Lofoten og Solør« (1865, 2. Oplag
1866). Af samme solide og jævne Art var
»Skitser og Fortællinger« (1866) og »Smaastykker«
(1870). I sidstnævnte Bog var indtaget det lille
enakts Lystspil »Petter og Inger« og
Vaudevillemonologen »Bruden paa Staburet«; begge
gjorde Lykke paa Kria Teater 1869 og holdt sig
paa Repertoiret. Trykt blev derimod ikke det
treakts Eventyrdrama paa Vers »Haakon
Borkenskjæg«, der 1873 blev spillet paa
Folketeatret. Den joviale Selskabsmand var en
praktisk Jurist og interesseret Samfundsborger. 1868
mødte han som sit Amts Repræsentant paa
Stortinget og sluttede sig til Sverdrup’s
»Sagførerparti« og blev genvalgt for næste Periode,
men døde inden dennes Udløb. 1883 udgaves
et Bd »Udvalgte Skrifter« af S. med Portræt og
Biografi.
(C. Br.). Wt. K.
Schulze-Delitzsch [’∫oltsə-’de.let∫], Franz
Hermann, tysk Socialreformator og Politiker,
f. 29. Aug. 1808 i Delitzsch, d. 29. Apr. 1883 i
Potsdam. S. blev 1841 Dommer i sin Fødeby og
fik i denne
Stilling Tid til
praktisk-økonomiske Studier.
1848 indvalgtes
han i den
preussiske
Nationalforsamling, hvor
han sluttede sig
til venstre
Centrum; han
havde her
Forsædet i Udvalget
til
Undersøgelse af
Nødstilstanden inden
for Arbejder-
og
Haandværksstanden. Som
Medlem af 2.
Kammer det følgende Aar var han blandt
de Repræsentanter, der nægtede Skattebetaling,
under Anklagen herfor førte han et saa
glimrende Forsvar, at alle de Anklagede paa een
nær blev frifundne. Efteraaret 1849 oprettedes
efter S.’s Initiativ en Syge- og
Begravelseskasse, dernæst en Raastofforening for
Skomagerfaget i Delitzsch; 1850 grundlagde han saa sin
første Forskudsforening, hvilende paa
Princippet om Medlemmernes solidariske
Ansvarlighed, og Kassens demokratiske Selvstyre, idet
Princippet var, at Kassen var aaben for alle
Befolkningsklasser; for at frigøre sig for
Afhængighed søgte man inden for Kasserne at
opsamle Kapital ved at modtage Indskud fra
Medlemmerne. Dette blev Indledningen til en
storartet organisatorisk Virksomhed i Retning af
at oprette saadanne o. a. kooperative
Sammenslutninger Tyskland over. Sjælen i denne
Bevægelse, hvis Grundsætning var Hjælp til
Selvhjælp ved Samvirken af de økonomisk smaa
Kræfter, var S., der utrættelig fremmede sit
Værk, ikke mindst ved sin ledende Deltagelse
i det parlamentariske Liv efter 1861, først som
Medlem af den preuss. Landdag, senere af den
nordtyske Forbundsdag og den tyske Rigsdag.
Af S.’s forsk. kooperative Foretagender var det
dog navnlig Forskudsforeningerne (der
samtidig var Sparekasser), der fik varig Bet. Som
Politiker tilhørte S. Fremskridtspartiet,
hyldede den fri Konkurrence, Frihandel og alm.
Næringsfrihed; som Nationaløkonom er hans
Udgangspunkt Socialliberalismen, hans
Synspunkter nærmest dikterede af Bastiat. Allerede
tidlig (1859) havde S. taget Sigte paa at
tilvejebringe en Sammenslutning mellem sine
forskellige Foreninger; det lykkedes ham ogsaa at
faa oprettet et Centralbureau under sin Ledelse.
Heraf udviklede sig det store »Allgemeiner
Verband deutscher Erwerbs- und
Wirtschaftsgenossenschaften«, der grundlagdes 1864. Efter
S.’s Tilskyndelse oprettedes 1865 ogsaa en alm.
tysk »Genossenschaftsbank«, til Formidling af
de som Folkebanker (Sparekasser)
organiserede Laanekassers Pengeomsætning. Som Forf.
i sin Sags Tjeneste udfoldede S. en flittig og
populær Produktion, nærmest af øjeblikkelig
Interesse. Foruden at redigere de forsk.
Samvirkeforeningers Organ »Blätter für
Genossenschaftswesen« udgav han bl. a.
»Associationsbuch für deutsche Handwerker und Arbeiter«
(1853), »Vorschuszvereine als Volksbanken«
(hans Hovedværk, 1855; 6. Udg., omarbejdet af
Hans Crüger 1897) samt 6 Foredrag »Kapitel zu
einem deutschen Arbeiterkatechrlmus« (1863).
Dette sidste Skrift har navnlig Interesse
derved, at det fremkaldte Ferdinand Lassalle’s
Brochure »Herr Bastiat-Schulze von Delitzsch,
der ökonomische Julian« (1864), hvorved det
lykkedes den store Agitator at kaste et let Skær
af Komik over sin mindre behændige
Modstander. Uanfægtet af sin farlige Medbejler og hans
Program: Produktionssammenslutninger med
Statshjælp, fortsatte S. sin Propaganda for
Selvhjælpsforeninger og kunde i den sidste
Aarsberetning, han udgav for dem, med Stolthed
pege paa, at der indtil Udgangen af 1881 i
Tyskland var stiftet 3481 saadanne, foruden at
de havde udbredt sig til andre Lande, navnlig
Frankrig og Italien. Saaledes blev S.
Middelstandsbevægelsens Apostel og drivende Kraft.
Som en Anerkendelse af hans Bet. blev der
1863 overrakt ham en Æresgave paa 150000 Mk,
og sit Monument fik han 1891 i Delitzsch, 1899
i Berlin. (Litt.: A. Bernstein, »S.’s Leben
und Wirken« [2. Oplag, Berlin 1879]; F. A.
 |
| F. H. Schulze-Delitzsch. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
