- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
80

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumann, Carl Moritz - Schumann, Clara Josephine - Schumann, Georg Alfred - Schumann, Maximilian - Schumann, Robert Alexander

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1873 Dr. phil. i Breslau, ved hvis bot. Have
han var Assistent 1872—76; samtidig var han
Lærer. 1884 blev han Kustos ved det kgl. bot.
Mus. i Berlin, hvilken Stilling han besad til sin
Død; fra 1892 fik han Titel af Prof., og var
fra 1893 Docent ved Univ. S. har publiceret en
stor Mængde Arbejder af morfologisk Karakter.
Han har bearbejdet fl. Familier til den af
Eichler udgivne Flora brasiliensis og endnu fl. til
Engler og Prantl’s »Die natürlichen
Pflanzenfamilien« samt til Engler’s »Das Pflanzenreich«.
Et særlig fortjenstfuldt Arbejde har S. udført
ved sine omfattende Studier over Kakteerne
(»Gesamtbeschreibung der Kakteen« [1897—98;
2. Opl. 1903]; »Blühende Kakteen. Iconographia
Cactaeearum
« [1900—04, 4 Bd]; »Die
Verbreitung der Cactaceæ im Verhältnis zu ihrer
systematischen Gliederung« [1899]). Han udgav
(siden 1891) »Monatsschrift für Kakteenkunde«
og var i mange Aar Formand for »Deutsche
Kakteengesellschaft«. Blandt hans morfologiske
Arbejder skal nævnes: »Beiträge zur
vergleichenden Blüthenmorphologie« (1887),
»Blüthenmorphologische Studien« (1889) og »Neue
Untersuchungen über den Blüthenanschluss« (1890)
og »Morphologische Studien« (1892, 1899).
Ogsaa biologiske Undersøgelser har S. udført og
offentliggjort, saaledes »Die Ameisenpflanzen«
(1889) og »Über afrikanische Ameisenpflanzen«
(1891). Endelig har han bearbejdet forskelligt
floristisk Stof (»Die Flora der deutschen
ostasiatischen Schutzgebiete« [1887], »Die Flora
von K. Wilhelms-Land« [1889] og »Die Flora
von Neu-Pommern« [1898]), udg. en »Lehrbuch
der systematischen Botanik« (1894) og sammen
med A. Meyer besørget 2. Udg. af Berg og
Schmidt’s »Atlas der offizinellen Pflanzen«
m. v.
A. M.

Schumann [’∫u.man], Clara Josephine,
født Wieck, tysk Klaverspillerinde, Robert
S.’s Hustru (1819—96), var Elev af sin Fader
Friederich Wieck i Leipzig, der uddannede
hendes overordentlig store Evner i en streng,
men grundig Skole, saaledes at hun allerede
som 13-aarig Pige begyndte sine Koncertrejser;
paa disse fejredes hun overalt, men hendes
aandelige Udvikling fremmedes særlig, efter at
et Barndomsvenskab til Robert S., ligeledes
Wieck’s Elev, var gaaet over til en gensidig
øm Kærlighedsfølelse. Imod deres Forbindelse
stillede Wieck sig paa det skarpeste, og først
efter aarelang Udholdenhed og uhyggelige
Stridigheder, der endog førte til en Retssag, kunde
Clara ægte S. (1840). Sin Virtuosvirksomhed
fortsatte hun herefter, om end i mindre
Omfang, saa længe S. levede. 1878—92 var hun
Lærerinde ved Hoch’s Konservatorium i
Frankfurt a. M. I denne By døde hun. — Clara S. var
en af Tidens første Klaverspillere, lige
udmærket ved Intelligens og Sjælfuldhed; særlig
fortræffelig fortolkede hun Beethoven, Chopin og
Robert S. — Hun udgav, til Dels i Fællig med
sin Mand, nogle mindre Kompositioner
(Klaverkoncert og mindre Stykker, Violinromancer og
Sange), ligesom hun udgav Robert S.’s samlede
Værker (hos Breitkopf & Härtel) og hans
Ungdomsbreve (Litt.: Berthold Litzmann,
I—III [fl. Oplag] og W. Kleefeld).
W. B.

Schumann [’∫u.man], Georg Alfred,
tysk Musiker, født 25. Oktbr 1866 i Königstein
i Sachsen, studerede ved Konservatoriet i
Leipzig, blev Orkesterdirigent i Danzig og derefter
i Bremen. 1900 blev han Leder af Berlins
»Singakademie«, hvilken Stilling S., der nyder
betydelig Anseelse som Musiker, endnu
beklæder. S. har navnlig i de senere Aar udfoldet
en stor Produktion, dog af noget ujævn
Beskaffenhed. Han har skrevet Symfonier, Suiter o. a.
Orkesterværker (Variationer, Ouverturer m. m.),
Kammermusikværker, Koncertkantater (særlig
»Amor und Psyche«) o. a. m.
W. B.

Schumann [∫u.man], Maximilian
(1827—89), opr. preuss. Oberstløjtn. i
Ingeniørkorpset, traadte 1872 ud af Hæren og kastede sig
over Konstruktionen af Pansertaarne, for hvilke
han blev en af Banebryderne. Knyttedes senere
til Gruson-Værkerne, sejrede med sine
Konstruktioner ved Skydeforsøgene ved Bukarest
(1886) og gjorde sig til Talsmand for de
saakaldte Panserbefæstninger (se Fæstning),
der i deres reneste Form fandt Anvendelse ved
Sereth-Linien (s. d.) i Rumænien. Hans mest
kendte Værker er: »Die Bedeutung drehbarer
Geschützpanzer »Panzerlafette« für eine
durchgreifende Reform d. permanenten Befestigung«
(1884), »Die Panzerlafetten und ihre fernere
Entwickelung« (1885).
Sch. P.

Schumann [’∫u.man], Robert
Alexander
, tysk Komponist, f. 8. Juni 1810 i Zwickau
(Sachsen), d. 29. Juli 1856 i Endenich ved Bonn.
S. var Søn af en Boghandler, hvis litterære
Interesse (for
øvrigt ogsaa hans
Disposition til
Sindssyge) S.
arvede. Han
viste tidlig
digteriske og
musikalske Anlæg
og blev en
dygtig Klaver- og
Cellospiller;
han var
begejstret for Natur
og Kunst, stærkt
optaget af
sværmeriske
Venskabsforhold,
fuld af
Fantasteri,
Følelsessvælgeri og
Overmod — kort sagt et udpræget romantisk
Temperament. S. var bestemt til at blive Jurist
og kom for Studiets Skyld til Leipzig og
Heidelberg. Juraen dyrkedes dog ikke saa meget
som Poesi og Musik, og endelig fik S. Lov af
sin Moder (Faderen var død 1826) til at blive
Musiker; et Brev fra S.’s Lærer, den højt ansete
Friedrich Wieck gjorde Udslaget. S. skulde nu
uddannes til Klavervirtuos, men en ved
Eksperimenteren fremkaldt delvis Lammelse af
højre Haand tvang ham til at opgive denne Plan.
S. kastede sig da des ivrigere over
Komposition og udgav »Variationer« (Op. 1) og
»Papillons« (Op. 2) for Klaver. Snart efter (1834)
blev S. Redaktør af det af ham og ligesindede

R. A. Schumann.
R. A. Schumann.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free