Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwaben - Schwabenspiegel - Schwabiske Digtere - Schwabiske Forbund - Schwabiske Kejsere - Schwach, Conrad Nicolai - Schwaiger, Hans (Jan) - Schwalbach - Schwandorf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Besiddelser, der havde tilhørt de øvrige til den
schwabiske Kreds henhørende, men nu
mediatiserede Fyrster, blev henlagte. 1814 blev ogsaa
Leven mediatiseret, og 1849 indlemmedes de
hohenzollernske Fyrstendømmer i Preussen.
(Litt.: Pfister, »Pragmatische Geschichte
v. S.« [Heilbronn og Stuttgart 1803—27, I—V];
Leichtlen, »S. unter den Römern«
[Freiburg 1825]; C. F. Stälin, »Württembergische
Gesch.« [Stuttg. 1841—73, I—IV]; P. F. Hølin,
»Geschichte Württembergs« [Gotha 1882 ff.];
Keim, »Schwäbische Reformationsgeschichte«
[Tübingen 1855]; Schweizer, »Vorgeschichte
und Gründung d. schwäbischen Bundes« [1876];
Küpfel, »Der schwäbische Bund« [i »Hist.
Taschenbuch« 1883. 1884]).
(C. F.). H. J-n.
Schwabenspiegel [’∫wa.bən∫pi.gəl]. Efter at
Sachsenspiegel havde gengivet den i Sachsen i
Beg. af 13. Aarh. gældende Ret, følte man i
Sydtyskland Trang til et lgn. Værk, og der
fremkom saa først en højtysk Bearbejdelse (for
visse Partier Oversættelse) af Sachsenspiegel,
det saakaldte Deutschenspiegel (s. d.).
Dernæst forfattedes (vistnok i Augsburg
1274—75) med Deutschenspiegel som Grundlag en ny
Bearbejdelse, lempet efter schwabisk Ret, i
hvilken ogsaa det i Deutschenspiegel blot
oversatte Afsnit er mere selvstændigt behandlet.
Dette Værk kaldtes opr. for »Kejserret«, men
fik i 17. Aarh. Navnet S. S., der foruden
Sachsenspiegel har benyttet en stor Mængde andre
Kilder, kan ikke maale sig med sit Forbillede;
den er ofte vidtløftig, ukritisk og uklar og maa
benyttes med Varsomhed, men den er alligevel
af megen Bet. som Retskilde, især m. H. t.
Modsætningen mellem Pave og Kejser. Medens
Sachsenspiegel staar paa Kejserens Side, holder
S. paa, at Paven og Kirken har første Rang. S.
fik snart stor Anseelse og vid Udbredelse og blev
oversat paa Latin, Fransk og Bøhmisk. Nogen
Glosse findes ikke. (Udgaver af Lassberg [1840],
Wackernagel [1840] og Gengler [1853]).
(Ludv. H.). P. J. J.
Schwabiske Digtere [’sva’-] dannede blandt
de senere Romantikere en særlig Gruppe. Til
denne hører bl. a. Mænd som Uhland, Schwab,
Justinus Kerner, Hauff, Pfizer, Waiblinger.
Ejendommelig for disse Digtere, der ofte
anvendte schwabisk Dialekt i deres Værker, er
den folkelige, jævne lyriske Tone. Deres
foretrukne Kunstform er Folkesangen, Balladen,
Romancen, Anvendelsen af Sagn og den
historiske Begivenhed. Mörike skilte sig ud fra
Gruppen og vandrede sine egne Veje. (Litt.:
H. Heine, »Der Schwabenspiegel« [1838]; K.
Strackerjahn, »Die schwäbischen
Dichter und Rückert« [1883]; Ambros Mayr,
»Der schwäbische Dichterbund« [1886]; R.
Krauz, »Schwäbische Literaturgeschichte« [2
Bd 1899]).
C. B-s.
Schwabiske Forbund [’sva’-], se
Schwaben.
Schwabiske Kejsere [’sva’-], se
Schwaben.
Schwach [∫vak], Conrad Nicolai,
norsk Forf., f. paa Ringsaker 28. Marts 1793, d.
ved Skien 9. Septbr 1860. Han blev Student med
sidste norske Kuld ved Kbhvn’s Univ. og
fortsatte ved det ny aabnede i Oslo sit jur. Studium,
stærkt optaget af litterære Interesser. 1814
udgav han en Overs. af Tegnér’s »Nor«. Samme
Titel gav han den »Samling Smaadigte ved
norske Forfattere«, som han allerede til første Jul
efter Adskillelsen fra Danmark overraskede sit
»genrejste« Folk med. 1821—30 var S.
Sagfører i Arendal, derpaa Assessor i
Trondhjem, til han 1848 blev Sorenskriver ved
Skien. Sine mange Lejlighedsdigte, og, nærmest
Ingeman’ske, Ballader udgav han i 3 Bd (I og
II, 1837; III, 1846) samt »Samlede Skrifter«
med Musikbilag. Højst uheldig var hans Forsøg
paa at gøre Holberg efter, »Ny og sandfærdig
Vise om Peder Paars i Aarhus« (1843). Som
Medlem af Trondhjems Videnskabsselskab skrev
han dettes Historie (i Selskabets »Skrifter« for
1845) samt »Udsigt over de tre nordiske Rigers
Møntvæsen fra de ældste Tider til nuværende,
samt Grundrids af Heraldikken« (1842) foruden
en Del arkæologiske Afh. i Samtidens
Tidsskrifter. S. besørgede den posthume Udgivelse af
Zetlitz’s samlede Digte (1825), af Bjerregaard’s
»Digtninger« (1848), af M. Hansen’s »Noveller
og Fortællinger« (1855—58) samt af Wergeland’s
»Udvalgte lyriske Digte« (1846). Sine utrykte
Digte, deriblandt Overs. af Ovid’s Ars amatoria
og Remedia amoris, overlod han det
trondhjemske Videnskabsselskab til Opbevaring. Mest
kendt af S.’s nu ellers glemte Produktion er
Flagsangen »Mens Nordhavet bruser« samt det
humoristiske »Mit Portræt«. (Litt.:
»Portrætter af mærkelige Nordmænd«, I; Rolfsen’s
»Norske Digtere«; Elster’s »Ill. norsk
litteraturhist.« I, 555).
(C. Br.). E. S-n.
Schwaiger [’∫va^igər], Hans (Jan), østerr.
Maler, f. 28. Juli 1854 i Neuhaus (Böhmen), d.
1912 i Prag, Elev af Trenkwald, Würzinger og
Makart. Han levede længe i kunstnerisk
Ensomhed oppe i de mähriske Forkarpather. Her
opstod mange af hans besynderlige Skikkelser
fra Eventyrets, Folkeovertroens ell.
Bondekrigens Tid, en broget, barok Verden, skildret med
»Spillemandshumør og Rottefængerlune«. Ikke
med Urette har man kaldt S. »et Kronik- og
Genremenneske fra det 15. Aarh.«. Han
benytter fortrinsvis Vandfarveteknikken (et
Hovedværk i saa Henseende er hans store figurrige
Gendøberbillede). S. var længe ret ukendt,
indtil han kom i første Linie paa Wiens Secession
(1898 udgav Secessionen et Schwaiger-Heft).
Han har ogsaa malet en Del fra Holland (Gade
i Brügge, etc.), det Wiesner’ske Votivalter i
Prag, Fresker i Pruhonitz m. v.; han har
illustreret Hauff, udfort Scener efter Chaucer, en
Cyklus om Rottefængeren m. v. S. blev 1898
Prof. ved Prags Akademi, senere ved den tekn.
Højskole i Brünn. (Litt.: Biogr. ved Graul
[1894] og Fr. Taborsky [Prag 1904]).
A. Hk.
Schwalbach [’∫valbak], d. s. s.
Langenschwalbach.
Schwandorf [’∫va.ndårf], By i den tyske
Fristat Bayern, i Regeringsdistriktet Oberpfalz.
ved Nab. 356 m o. H., er Jernbaneknudepunkt
og har (1917) 6912 Indb. S. har en evangelisk
og 3 katolske Kirker. Paa Kreuzberg ligger et
Karmeliterkloster og en Valfartskirke. Byen
har en Amtsret, en stor Lervarefabrik, en
Begfabrik, en Stats-Imprægneringsanstalt,
Savværker og Bryggerier.
(M. Kr.). O. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
