- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
87

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwanenflügel, Hermann Heinrich Louis - Schwann, Theodor - Schwannske Skede - Schwanthaler, Ludwig Michael v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Schwanenflügel [’∫va.nənfly’gəl], Hermann
Heinrich Louis
, dansk historisk Forf., f.
i Slagelse 17. Maj 1844, d. i Kbhvn 5. Febr
1921. S. blev Student 1864, studerede en kort
Tid Teologi, men forlod dette Studium for det
historiske, i hvilket han bestod
Magisterkonferens 1874, efter i nogle af de mellemliggende
Aar at have været Huslærer. S.’s sensitive
Gemyt bragte ham for en Stund i nært Forhold
til 1870’ernes »Gennembrud«, som dets
Kølighed over for fl. af Livets centrale Spørgsmaal
imidlertid senere fjernede ham fra. S.
debuterede i Litteraturen med en Monografi over
Wergeland (1876); en Aarrække gik nu med
Udarbejdelsen af det dygtige, men ensidige
Værk, »Oldtidens Kulturhistorie« (afsluttet 1884),
hvis Tendens S. senere selv har brudt Staven
over. De flg. Arbejder blev en Rk. Monografier
til den danske Litteraturs Historie, nemlig den
omfattende »Ingemanns Liv og Digtning« (1886),
»Peter Andreas Heiberg« (1891), med hvilken
S. erhvervede den filosofiske Doktorgrad, og et
mindre Arbejde om Carl Bernhard (1895). Ved
Siden heraf er gaaet en Virksomhed som
historisk Lærebogsforfatter, og S. har her
Fortjenesten af først at have understreget i Praksis den
pædagogiske Bet. af Undervisning i Kulturens
Historie. En fortsat indre Udvikling i religiøs
Retning satte sit Præg i hans omfattende
Levnedstegning af J. P. Mynster (2 Bd 1900—01),
hvis Fortale giver et ikke uvigtigt Bidrag til
dens Forfatters Biografi. Endvidere udsendte
S. i Hundredaaret for H. C. Andersen’s Fødsel
en Levnedstegning af denne (1905), og har
ligeledes mindededes Carl Bagger i en Monografi
(1907).
J. Cl.

Schwann [∫van], Theodor, tysk Histolog
og Fysiolog, f. i Neuss 7. Decbr 1810, d. i
Köln 11. Jan. 1882. S. studerede i Bonn og
Würzburg og senere i Berlin, hvor han var Elev
af Johannes Müller og hvor han 1834 tog
Doktorgraden med den berømte Afh. De necessitate
aëris atmosphærici ad evolutionem pulli in ovo
incubato
, i hvilken han viste, at Luft var
nødvendig for Fostrets Udvikling. Som Prosektcr
hos Müller udsendte han det klassiske Arbejde
»Mikroskopische Untersuchungen über die
Übereinstimmung in der Structur und dem
Wachstum der Thiere und Pflanzen« (1839),
der indeholdt hans Lære om Cellens
fysiologiske Bet. Umiddelbart derefter overtog han
Professoratet i Anatomi ved det fri (katolske)
Univ. i Louvain, men forflyttedes til Liège,
hvor han var Prof. i Fysiologi og komparativ
Anatomi 1848—50. S.’s Opdagelser ligger paa
mange Omraader. Skeden om Nervernes
Aksecylinder paaviste han 1838 (»Frorieps Neue
Notizen«, 1838). Den fik Navn efter ham, men
var dog tidligere set af Georg
Prochaska
. S. paaviste ogsaa den stribede
Muskulatur i Spiserørets øverste Del 1837 (Müller:
»Handb. d. Physiol.«, 1840, II, 36). I et andet
Arbejde anvendte han den samme Tanke, som
han havde haft med Hønsefostret, paa den
spontane Generation, og viste 1836, at
Forraadnelse skyldes levende Væsener, som dør
ved visse Forandringer i den omgivende Luft.
Samtidig med Cagniard-Latour (1837) erkendte
han Gærs organiske Natur (»Mitt. a. d. Verh.
d. Gesellsch. naturf. Freunde zu Berlin«, 1837,
II) og viste, at Gærplanten kan foraarsage den
Proces, der kaldes Gæring, og at denne kan
standses ved Opvarmning. Han paaviste 1835
Pepsinet (Müller’s Archiv, 1836), og 1841
anlagde han en Galdeblærefistel paa en Hund, og
viste, at Galden var nødvendig for Fordøjelsen.
S. var ogsaa den første, der studerede
Muskelkontraktionerne med fysiske og matematiske
Metoder. — S. er ikke den, der har opdaget
Cellen; Planteceller havde været kendt i
Aarhundreder »(Robert Hooke, 1667), dyriske
Celler ogsaa (Malphigi, Oken, Treviranus,
Schleiden, Raspail, Purkinje), men S. grundlagde
Cellelæren, idet han førte alle levende
Væsener tilbage til Cellen som Grundbestanddel.
Matthias Schleiden havde vist, at Planterne
udviklede sig fra Celler, og at hele Planten
bestod af Celler, dog delvis i omdannet Form.
Denne Teori overførte S. paa den dyriske
Organisme og lagde herved Grunden til den
moderne Opfattelse af de højere flercellede Dyr
som »en Republik af ligeberettigede, om end
ikke lige begavede Væsener« (Virchow). —
Betegnende for S.’s Stilling til videnskabelig
Forskning er, at han, inden Offentliggørelsen
af sit Skrift om Celleteorien, sendte det til
Biskoppen af Malines for at høre, om det stred
mod den kat. Kirkes Lære.
J. S. J.

Schwannske Skede [’svan-], se
Nervesystem.

Schwanthaler [’∫va.nta.lər], Ludwig
Michael v.
, tysk Billedhugger, f. 26. Aug. 1802
i München, d. Novbr 1848 smst. S. uddannedes
som Billedhugger af Faderen, Hofbilledhugger
Franz S. (1762—1820) og paa Münchens
Akademi; med sin stærke Interesse for det
maleriske, der ogsaa træder frem i hans Skulptur,
studerede han Malerkunst under A. Adam.
1835 udnævnt til Akademiprofessor beherskede
han i den flg. Aarrække Münchens officielle
Billedhuggerkunst. Paa Færde overalt selv ell.
med sin store Elevkreds med store dekorative
og monumentale Foretagender (til Königsbau,
Saalbau, Feltherrenhalle, Glyptoteket,
Ruhmeshalle tæt uden for München etc.), udfoldede
han en Virksomhed, der er ganske
beundringsværdig, hvad Massevirknlng angaar. Han
arbejdede let, hurtig, havde mange gode Ideer
(ikke med Urette kaldes han tysk Skulpturs
Romantiker i Modsætning til Klassikerne og
de moderne Realister), men baade p. Gr. a.
aandelig Begrænsning og Bestillingernes
overvældende Mængde naaede han saa godt som
aldrig i et enkelt Arbejde at give den fint
afvejede Form, det dybt og levende
karakterfulde, det fuldbaarne Kunstværk. Ofte mærkes
Hastværksproduktionen. Og den før saa
fejrede Kunstner huskes nu af et større
Publikum næsten kun for sin Kolos af en »Bavaria«
(Bronze, 19 m høj; ved München, 1837—48).
Her nogle af hans kendteste Værker: Relieffer
efter Pindar, Sofokles, Aischylos etc., Frisen:
»Argonautertoget«, »Afrodite-Myten«,
Kolossalstatuer af Wittelsbach’erne etc., alt i Münchens
Slot, Gavlfeltet med Hermanns-Slaget (1842,
Valhalla ved Regensburg, S.’s mest ansete
Arbejde), Sandstensstatuerne i Legemsstørrelse
af Venus, Diana m. fl. til Slottet i Wiesbaden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free