- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
102

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Naturforhold m. m.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kløfter paa Bjergskraaningene, Dalgletschere,
der fra et højtliggende større Firnomraade
sender en lang Gletschertunge ned i en Dal, og
Plateaugletschere, fra hvis vidtstrakte
Firnomraade der udgaar fl. Gletschere i forsk.
Retninger. Man tæller i alt 1077 Gletschere i S., for
største Delen hørende til de to første Typer,
medens den tredie Type (der er saa udbredt
f. Eks. i Skandinavien) kun kan opvise nogle
faa Eksempler. Den største i S. og i hele
Alpeomraadet er den 24 km lange og i Gennemsnit
1800 m brede Aletschgletscher i
Finsteraarhorn-Gruppen. Foruden ved Gletscherne sker der
ved det rindende Vand, Bjergskred og Laviner
en saadan Erosion og Nedbrydning, at der er
faa Steder paa Jorden, hvor der er en saa
iøjnefaldende og tit skæbnesvanger Virksomhed
i den livløse Natur som i S. Hertil kommer, at
Jordens indre Kræfter heller ikke er komne til
Ro endnu, men med Mellemrum indtræffer der
Jordskælv. Ved den schweiziske
Jordskælvskommission er det blevet konstateret, at der aarlig
indtræffer c. 32 Jordskælv i S.

Floder og Søer. S.’s hydrografiske
System fik allerede i Istiden sin nuv. Skikkelse og
Udformning. De vandrige Gletscherbække
gravede sig dybe og bestemte Lejer, som de ogsaa
senere har beholdt. Vandskellet mellem Donau
og Rhinen fik sin nuv. Beliggenhed, og Rhinen
banede sig en ny Vej mellem Schwarzwald og
Vogeserne.. Hidtil var den ved Basel veget af
mod SV. for gennem Lavningen mellem
Altkirch og Besançon at forene sig med Rhône.
Efter disse Forandringer har S. nutildags
gennem de 4 store Flodsystemer Rhinen, Rhône,
Po og Donau Afløb til 4 saa fjerntliggende Have
som Nordsøen, det vestlige Middelhav,
Adriaterhavet og Sortehavet. Alene den lille
Münster-Dal i den østlige Del af Graubünden
kommer ikke ind under disse Flodsystemer, da
den afvandes til Adige. Med Sortehavet staar
S. kun i Forbindelse gennem Donaus Biflod Inn,
der afvander Engadin-Dalen i Graubünden ell.
i alt 1717 km2. Vandskellet mellem Tilløbene til
Rhinen, Rhône og Po dannes af Skt-Gotthard
Massivet, hvor alle de betydeligste schweiziske
Vandløb udspringer og strømmer mod alle
Himmelegne. Den, der modtager Tilløb fra det
største Areal af S., er Rhinen, der i alt dræner
28910 km2; over Halvdelen af dette Omraade
falder paa Aare, hvilken Biflod i mange
Henseender er at betragte som S.’s nationale Flod.
Fra det Øjeblik, Rhinen er opstaaet ved
Sammenløb af Vorderrhein og Hinterrhein, indtil
den har passeret Boden-Søen, optager den
intet større Tilløb fra S.; men mellem
Schaffhausen og Basel modtages Syd fra Thur, Aare
og Birs. Gletscherne spiller en vigtig Rolle ved
de schweiziske Floders Vandforsyning. Rhinen
modtager Tilløb fra 266 km2 Gletscher- og
Firnflade og Aare desuden fra 485 km2. Den
schweiziske Del af Rhinen er 332,5 km, og Aare
har en Længde af 485 km. Sidstnævnte Flod
danner i Forening med sine Tilløb Afløbet for
de fleste schweiziske Søer. Den
gennemstrømmer Brienzer- og Thuner-Søerne og modtager
gennem Zihl Tilløbet fra Neuchâteler- og
Bieler-Søerne, gennem den 159 km lange Reuss
fra Vierwaldstätter- og Zuger-Søerne og
gennem Limmat (132 km) fra Züricher-Søen.
Rhône, der i S. er 252 km lang, dræner kun 17
% af Landet ell. 7170 km2; men den har Tilløb
fra største Delen af dets Gletschere, idet 1041
km2 af dens Strømomraade i S. er dækket af
evig Sne. Fra Skt Gotthard til Genfer-Søen
gennemstrømmer Rhône den lange Dal, der i
det væsentligste udgør Kanton Wallis, men
optager ikke større Tilløb. Ved Genève optager
den Arve, der kommer fra Savoyen, og endelig
modtager den ved Lyon gennem Saône og
Doubs Vandet fra Jurabjergenes nordvestlige
Side. Syd paa fra Skt Gotthard strømmer
Ticino, der afvander 2500 km2 af S., gennem Lago
Maggiore til Po. I Bjergene faar de
schweiziske Vandløb, naar de svulmer op under
Snesmeltninger ell. ved, at Föhnvinden smelter
store Partier af Gletscherne, let Karakter af
Vildbække, der snedriver store Mængder af
Sand og Grus, som aflejres i det rolige
Flodleje paa Dalbunden. Floden kommer derved til
at strømme over sine Bredder og foraarsager
Skade paa de dyrkede Marker. Og navnlig i
de senere Aarh., da saa mange af
Bjergskovene, der »binder« Jorden, er hensynsløst
borthuggede, er meget Kulturland i S. ødelagt
gennem Vildbækkene. Det er derfor blevet en
vigtig Opgave ved Plantning af Skov og Bygning
af talrige Dæmninger at spærre af for
Vildbækkenes Jordtransporter. En ikke ringe Rolle
i S.’s landskabelige Karakter og Skønhed
spiller Vandfaldene. Nogle af disse opstaar
kun under Snesmeltninger ell. ved heftigt
Tordenvejr og forsvinder straks igen. Af
permanente Vandfald i S. fremhæves det 300 m høje
Staubbach i Lauterbrunnenthal i Kanton Bern
samt Rhin-Faldet i Nærheden af Schaffhausen.
Flere Steder findes Strømsnævringer; saaledes
danner Rhinen ved Rheinfelden de saakaldte
Höllenhaken, hvor Vandet ligesom styrter hen
over Trappeafsatser. — I sine talrige Søer,
der giver Landskabet et saa tiltalende Præg,
har S. et andet Minde om Istiden, idet mange
Søbassiner af Istidens Gletschere er udhulede
ell. i hvert Fald udvidede og derigennem har
faaet deres nuv. Omrids. For de enkelte Søers
Vedk. er Forholdet dog ret forsk., og man kan
ikke give almene Regler for deres Tilblivelse.
De egl. Højfjeldssøer, der i stort Tal findes paa
Passene, i Højdalene ell. i Bassiner paa
Klippeskraaningerne, kan direkte tilskrives
Gletscheres Virksomhed. For andres Vedk. har tektoniske
Forstyrrelser ell. det rindende Vands Udhuling
muligvis været grundlæggende; men ogsaa i
disse Tilfælde kan Isen have spillet en Rolle
ved at udfylde Bassinet og forhindre dets
Tildynding, hvilken Skæbne efter Istiden har
truffet den ene Alpesø efter den anden. Endelig
er mange Søer i S. opstaaede ell. hævede ved,
at en Moræne ligger tværs over en Dal og
dæmmer dens Vandløb op. Dette er saaledes
til Dels Tilfældet med Züricher-Søen. De
umaadelige Slammasser, der af Vandløbene føres ud
i Søerne, foraarsager en hurtigt
fremadskridende Udfyldning af deres Bassiner og
Formindskelse af deres Areal.

Klima. Siden 1863 er S. forsynet med et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free