- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
103

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Naturforhold m. m.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget stort Antal meteor. Stationer, der er
spredte over Landet fra Højsletten til de
højeste Alpepas som Skt Bernhard (2478 m o. H.)
og til Toppe som Säntis (2500 m). S. hører i
klimatisk Henseende til Mellemeuropa, hvor
Overgangen fra Kystklima til Fastlandsklima
fuldbyrdes. Kun lidt af Landet, nemlig Kanton
Ticino og nogle faa Dale i Graubünden, hører
til Middelhavsomraadet med dets allerede
subtropiske Karakter. Mellem disse to Former af
Klima i S. er Alperne ikke alene Grænsen, men
de virker ogsaa omdannende paa disse.
Saaledes har de sydlige Dale p. Gr. a. Skraaningen
mod Syd og de skærmende Bjerge saa mildt
et Klima, som det paa jævnt Land først
træffes flere Breddegrader sydligere. Gaar man til
Rhône-Dalen i Wallis, der ligger paa samme
Bredde som Ticino, men er indespærret af
Bjerge baade mod Nord og Syd, træffer man
Temperaturer, der ikke er meget lavere end
Ticinos, men det klimatiske Præg er dog her
mellemeuropæisk ligesom paa Højsletten. Af
Middeltemperaturer anføres den varmeste og
koldeste Maaneds for Geneve 19,5° og 0°, for
Basel 19,0° og 0° og for Lugano 21,5° og 1,3°.
Aarets Middeltemperatur er for de to
sidstnævnte Steder henh. 9,5° og 11,4°. I Ticinos
Dalstrøg naar den aarlige Middeltemperatur
stedvis 13°, i Wallis og ved Genfer-Søen er
den 10—10,5° og paa Højsletten 7—10°. I
Alperne synker den i en Højde af c. 2000 m til
0°, og i Jura er Temperaturerne
gennemgaaende noget lavere end paa de samme Højder
i Alperne. I Modsætning til de sydlige Alpedale
er der flere nordlige, i hvis beboede Egne der
allerede indtræder ualmindelig stærk Kulde.
Saaledes har Bevers i Øvre Engadin en
Januartemperatur paa ÷ 9,9° og et gennemsnitligt
Minimum paa ÷ 26,9°. En Undtagelse danner
de saakaldte Föhndale som øvre Rhin-Dal og
nedre Reuss-Dal, der hjemsøges af de varme
Föhnvinde og derfor har en ret høj
Middeltemperatur. En anden Hovedfaktor i det
schweiziske Klima ligger i Modsætningen
mellem Dal og Bjerg, hvor man fra Dalens milde
Klima hurtigt kommer op i den evige Snes
Regioner, og des hurtigere, jo mere brat
opstigende Bjerget er. Varmen aftager meget
langsommere paa Bjergsiderne om Vinteren end
om Sommeren. Man regner, at den aftager 1°
for hver 224 m, man stiger opad om Vinteren,
148 m om Foraaret, 137 m om Sommeren og
193 m om Efteraaret ell. i Gennemsnit for hele
Aaret 175 m. Følgelig udmærker Klimaet i de
højere Alpeegne sig ved en forholdsvis mild
Vinter ved Siden af en kold Sommer.
Minimumstemperaturen paa Store Skt Bernhard er
÷ 27,2°, men i Geneve er den ÷ 23,3°, og i
Engadin synker Termometret hyppigt under ÷
30°, hvilken Temp. endnu ikke er iagttaget paa
nogen Højdestation. Aftager Luftvarmen med
Højden, tiltager derimod Straalevarmen stærkt,
hvad der maa tilskrives de højere Luftlags
mindre Tæthed og ringe Mængde af Vanddamp.
Jordbunden paa Højbjergene kan derfor
være i Besiddelse af en meget betydelig
Varmegrad, hvad der forklarer den forholdsvis rige
Vegetation, der udfolder sig paa høje
Fjeldsider. En anden klimatisk Ejendommelighed,
som; ytrer sig stærkt i de schweiziske Dale, der
er lukkede mod Syd og Vest, er det
paafaldende Forhold, at der hyppigt hersker streng
Kulde i Dalen, samtidig med at
Bjergskraaningerne og Toppene er forholdsvis varme.
Aarsagen hertil ligger i den stærke natlige
Udstraaling fra Højderne, hvorfra den tunge,
tolde Luft langs Bjergets Sider synker ned og
lejrer sig paa Dalbunden, der Uger igennem
kan dækkes af iskold Taage, medens Solen
skinner paa Bjergene. For Plantekulturen spiller
dette en Rolle, idet mange Planter trives bedst
paa Skraaningerne, og tillige har dette
Forhold haft Indflydelse paa Bebyggelsen, idet
mange Gaarde og Landsbyer er byggede ikke
paa Dalbunden, men paa Bjergsider og
Forhøjder. De fremherskende Vinde er i de højere
Alperegioner sydvestlige; men disse
Luftstrømninger spores kun lidt i Dalene. Rolig Luft er
her overvejende, ell. Vinden afledes saaledes,
at dens Retning bliver betinget af Dalenes
Forløb. Hyppig i S. og særlig i de mod N. og NV.
udmundende Dalstrøg er den varme og tørre
Føhnvind, der med stor Heftighed styrter ned
fra Alpekammen og ved sin abnormt høje
Varmegrad giver disse Dale en 1—3° højere
Middeltemperatur end Nabodalene, hvor den ikke
blæser. Man regner i S. c. 41 Føhndage om
Aaret, og heraf falder 17 paa Foraaret, 5 paa
Sommeren, 10 paa Efteraaret og 9 paa
Vinteren. Navnlig om Foraaret hilses Føhnen med
Glæde, naar den i Løbet af faa Dage smelter
Sneen —, hvorved der ganske vist ogsaa
hyppigt fremkaldes store Oversvømmelser — og
kalder Foraarsplanterne frem. I mange Dale
optræder desuden Bjerg- og Dalvinde, der
skifter regelmæssig, saaledes at de om Dagen
blæser op, om Natten ned gennem Dalen.
Nedbøren er i S. forholdsvis betydelig p. Gr. a.
Alpernes Tilstedeværelse, og Regnmængden
vokser fra begge Sider rask ind imod
Alpekammen. Medens Sydtyskland har en aarlig
Nedbør paa c. 80 cm, har Basel 90, Zürich
114, Rigi 153 og Einsiedeln 160. Endnu raskere
vokser den Syd fra p. Gr. a. den større
Stejlhed. Saaledes har Milano 96 cm, Lugano 171 og
Bernhardin 193. En forholdsvis ringe
Regnmængde har Dale som Wallis (60—70 cm), hvor
de begrænsende Kæder udtørrer Luften.
Gennemgaaende er Nedbøren størst i en
Bjerghøjde af c. 2000 m. Kommer man op over
Snegrænsen (2700—3000 m), ophobes Aaret
igennem de mægtige Snemasser, der danner
S.’s Bræer. M. H. t. Nedbørens Fordeling paa
de forsk. Aarstider er der at bemærke, at den
er størst om Sommeren i de nordlige Alpedale,
om Efteraaret i de sydlige Dale og noget mere
ligelig fordelt over hele Aaret i de højeste
Bjergegne.

Plante- og Dyreverden. Den
helve-tiske Højslette er i Lighed med Mellemeuropas
lavere Egne overhovedet fuldstændig forvandlet
igennem Kulturen. Man mener, den opr. har
set ud som et Parklandskab med afvekslende
Skov og Græsland efter Jordbundens
Beskaffenhed. Skoven har for største Delen været
Bøgeskov; hist og her har der staaet en Egeskov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free