- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
106

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Befolkningsforhold) - Schweiz (Statsforfatning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den Fordeling af Befolkningen efter Sprog,
der nu findes, har været omtr. den samme ved
de senere Folketællinger (Tallene kendes
tilhage til 1880), idet dog den romansktalende
Befolkning, der hører hjemme i visse Egne af
Graubünden, har holdt sig ret konstant og
derved er gaaet relativt tilbage. Der findes i S. en
ret stor Befolkning med Fødested og Hjemsted
i Udlandet; der var (1920) 402000 Indb., der
havde deres Hjemsted i Udlandet: 149000 i
Tyskland (særlig Baden og Württemberg), 135000 i
Italien, 57000 i Frankrig, 22000 i Østerrig. Det
ganske overvejende Antal blandt dem er
Arbejdere, der er midlertidigt beskæftigede i S.,
medens et Faatal er Folk, der af politiske
Grunde har søgt et Fristed der. Under
Verdenskrigens Ernærings- o. a. Vanskeligheder
maatte S. begrænse sin Gæstfrihed overfor
begge disse Kategorier. 1910 havde det samlede
Antal af Fremmede været 552000.

Befolkningens Aldersfordeling var (1920) flg.:
Mænd
1000’er
Kvinder
1000’er
0—9350343
10—19386391
20—29308346
30—39260283
40—49237251
50—59172192
60—69102126
70 og derover5677
Ialt18712009


Det ejendommelige Forhold, at der er færre
i den yngste end i den næstyngste Aldersklasse,
er en Følge af en stærk Nedgang i
Fødselshyppigheden. Nogle Hovedtal for Befolkningens
Bevægelser, hvoraf dette fremgaar, anføres
nedenstaaende:
Pr. Aar: Ægteskaber Fødsler Dødsfald
1901—05255029537060000
1906—10274819479458412
1911—15248538722954860
1916—20274707434057976
1921—22313447852249780
Pr. 1000 Indb.:
1901—057,427,817,5
1906—107,526,016,0
1911—156,522,714,3
1916—207,119,214,9
1921—228,020,212,9


Nedgangen i Fødselshyppigheden er i S. som
i de fleste Lande — naar bortses fra
Verdenskrigens Følger — ledsaget af en Nedgang i
Dødeligheden, men denne har dog været
svagere, og Fødselsoverskudet er derfor gaaet
tilbage fra c. 10 ‰ omkr. 1900 til 6 à 7 ‰ i de
senere Aar. Udvandringen fra S. har ikke noget
større Omfang; 1920—23 har den andraget 6 à
8000, i 1880’erne, da den var paa sit Højdepunkt,
naaede den i enkelte Aar op til 12 à 13000.

De største Byer i S. er Zürich (1920: 207000
Indb.), Basel (136000), Genève (135000), Bern
(104000), St. Gallen (70000), Lausanne (i Kanton
Vaud, 69000), Winterthur (Kanton Zürich,
50000), Luzern (44000), La Chaux-de-Fonds
(Kanton Neuchâtel, 38000), Biel-Bienne (Kanton
Bern, 35000). Mellem 10000 og 25000 Indb.
havde 15 Byer; i alt havde Byerne med over
10000 Indb. 1,1 Mill. Indb. For de mindre
Kommuner er By- og Landbefolkningen ikke
særskilt opgjort. S.’s særlige Forfatningsforhold,
Administrationens Decentralisering i
Kanton’erne, Befolkningens Hjemstavnsfølelse over for
den Kanton, de tilhører, har modvirket
Dannelsen af en enkelt stor Hovedstad ell. af enkelte
store Byer, og overhovedet har Byerne ikke
haft saa stor en Tiltrækningsevne paa
Befolkningen her som i andre Lande ell. Landsdele
med en lgn. industriel Udvikling.

Befolkningens Fordeling efter Erhverv (1920)
fremgaar i Hovedtrækkene af flg.:
1000’eri pCt.
Land- og Skovbrug m. v.104626,6
Haandværk og Industri163944,7
Handel, Omsætning, Gæstgiveri40311,7
Transport2474,9
Forvaltning og liberale Erhverv2235,3
Husgerning (Tyende)351,4
Ude af Erhverv2875,4
Ialt3880100,0

I. D.

Statsforfatning.

S. er siden 1815 en føderativ Republik, dannet
af 22 Kantoner — ell. rettere 25, idet 3 er
tvedelte i Halvkantoner —, der har selvstændig
Forfatning og Lovgivning, og som egenmægtig
styrer deres særlige Anliggender. Siden Novbr 1815
har Europas Stormagter tilsikret S. vedvarende
Neutralitet. Ifølge Forfatningen af 7. Aug. 1815
— og end mere i Tiden før 1798 — var
Kantonerne suveræne Stater, kun forbundne i
Forholdet udadtil og til Overholdelse af den indre
Fred. Ligesom i det tyske Forbund valgte hvert
Kanton sin Sendemand til Forbundsdagen,
»Tagsatzung«, hvor de fælles Sager afgjordes
iflg. de Instruktioner, Kantonet havde medgivet
ham. Den samledes hvert andet Aar, skiftevis i
Hovedstæderne for de 3 tonegivende — lige
siden 15. Aarh. mest fremragende — Kantoner,
Bern, Luzern, Zürich, de saakaldte »Vororte«,
og Forsædet førtes da af det paagældende
Vororts Sendemand. — Denne Forfatning afløstes
12. Septbr 1848 af en Statsordning, nærmest
lignende den nordamerikanske, og S. gik saaledes
fra at være et Statsforbund over til at blive en
Forbundsstat, og Grundtanken i
»Mediationsakten« (Mæglingsakten) af 1803 blev nu
virkeliggjort. Dog vedtoges en væsentlig
Ændring, idet der i St f. den nordamerikanske
Unions Præsident traadte et Forbundsraad
paa 7 Medlemmer, valgte af den forenede
Forbundsforsamling (ligesom Præsidenten i
Frankrig nu vælges af den forenede
Nationalforsamling) paa 3 Aar og styrende hvert sit Dept,
medens de i Forening udgør Landets Regering
med en aarlig skiftende
Forbundspræsident. Forbundsraadets Medlemmer kan ikke
have Sæde i Forbundsforsamlingen og staar
ikke i umiddelbar Forbindelse med denne; de
kan dog genvælges, og mange har i Tidens Løb
haft Sæde i Forbundsraadet i en længere
Aarrække, ja, indtil deres Død. De 7 Dept er 1) det
politiske og udenrigske, 2) Finans-, 3) Post- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free