- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
112

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Samfærdsel) - Schweiz (Hærvæsen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Samfærdsel.

De schweiziske Floder er p. Gr. a. deres
rivende Løb ikke egnede til Skibsfart. Kun en
kort Strækning af Rhinen mellem Stein og
Schaffhausen besejles. De faa Kanaler, der
findes i S., er særlig byggede af Hensyn til
Vandløbenes Regulering og tjener kun i ringe Grad
Trafikken. Her nævnes dog Aare-Kanalen, der
forbinder Aare med Bieler-Søen, og
Linth-Kanalen i St. Gallen. En større Rolle spiller Søerne,
idet alle over 20 km2 med Undtagelse af
Walen-Søen paa Grænsen af St Gallen og Glarus, der
med sine jævnlige Kastevinde er farlig at
befare, besejles af Dampere. Allerede 1823 blev
den første Damper sat i Gang paa Genfer-Søen,
og derefter fulgte 1824 Boden-Søen, 1826 Lago
Maggiore og 1827 Neuchâtel-Søen. I 19. Aarh.
er de schweiziske Samfærdselsmidler af alle
Arter gaaede fremad med Kæmpeskridt, hvilket
først og fremmest skyldes det opblomstrende
Turistliv og dernæst den med Landets
Beliggenhed flg. Transithandel over Alperne. Medens
det endnu i 18. Aarh. hed sig, at »over Alperne
gaar ingen Vogn«, er nu selv den mest afsides
liggende By i det mindste ved Landevej bragt
i Forbindelse med Omverdenen, og over
Højbjergene fører nu ypperlige Køreveje gennem
talrige Pas som Simplon, over hvilket
Napoleon I lod bane Vej, Pillon Bruchberg, Brünig,
Furka, St. Gotthard, Klausen, Oberalp,
Lukmanier, Lenzerheide, Luziensteig, Bernhardin,
Splügen, Julier, Albula, Flüela, Ofenberg,
Bernina, Maloja samt den 1891—94 anlagte
Grimsel-Landevej. At Vejnettet paa Slettelandet er af
udmærket Kvalitet, er en Selvfølge. Overhovedet
har de schweiziske Ingeniører i
Vejbygningskunsten, hvad enten det gælder Landeveje ell.
Jernbaner, udviklet sig til store Mestere, af
hvem hele Europa har lært. Siden den første
Jernvej 1847 aabnedes mellem Zürich og
Basel, er Landet efterhaanden blevet
overspundet med et helt Net, hvis samlede Banelængde
1922 udgjorde 5780,8 km. Iflg. Forbundslov af
1852 overlades Banebygningen til Kantonerne
og private Selskaber. Den Plan, man da i de
flg. Aar søgte at gennemføre for S.’s Banenet,
gik ud paa at føre en Hovedlinie gennem den
helvetiske Højslette fra Genève til Boden-Søen
og fra denne lade Sidelinierne gaa saa langt
som muligt op imod de høje Alpeovergange.
Allerede Gennemførelsen af dette System voldte
Teknikerne store Vanskeligheder, som de
imidlertid overvandt gennem en Rk. dristige
Broanlæg og Tunneler, der vakte stor Beundring.
Men alt dette var kun at betragte som
Forberedelse til et endnu mægtigere Foretagende:
Anlægget af St. Gotthard-Tunnelen, der
besluttedes 1869 efter Overenskomst mellem S. og
Italien. Da den ny Jernvej mellem disse to
Lande aabnedes 1882, skete som med eet Slag
en Frontforandring af hele S.’s Banenet, idet
den ny Linie blev Hovedaaren, i Forhold til
hvilken den gl. Højslettelinie kun blev af lokal
Bet. Dette avlede yderligere talrige
Baneprojekter, og der opstod en Periode med
Spekulation og Svindel. De schweiziske Jernbaner er
anlagte og ejes til Dels af private Selskaber, af
hvilke det største er Jura-Simplon-Selskabet,
der er opstaaet ved Sammenslutning af et Par
ældre Selskaber, og som 1889 ved
Forbundsdekret fik overdraget Gennemførelsen af
Simplon-Banen med den mægtige Tunnel, der
fuldførtes 1906. Som Regel giver Regeringen
Baneselskaberne Koncessioner paa Anlægget og
Driften i 30 Aar, efter hvilken Tids Forløb Staten
har Ret til at erhverve Linierne for en Sum,
der beregnes som 25 Gange det gennemsnitlige
Udbytte af de sidste 10 Aars Drift. Efter et
Par Forsøg, der strandede dels paa
Vanskeligheden ved Købesummens Beregning, dels paa
Folkeafstemningen 1891, lykkedes det endelig
1898 at faa Overdragelsesvilkaarene i Orden,
saaledes at Jura-Simplon-Selskabets Baner 1903
og Skt Gotthard-Selskabets 1909 overgik til
Statsejendom. 1906—13 byggede et fr. Selskab
Lötschberg-Banen (med den 14506 m lange
Tunnel) for c. 83 Mill. frc. P. Gr. a. S.’s mange
Bjerggrupper og Bjergtoppe, der besøges af
Turisterne, er Landet særlig godt forsynet med
Bjergbaner, der benytter Tandhjuls- ell.
Traadtovssystemerne. Af saadanne Linier nævnes
Lausanne—Ouchy, Zermatt—Gornergrat samt
de Baner, der fører til Toppen af Rigi og
Pilatus. Særlig mærkelig er det Baneanlæg, der, til
Dels gennem Tunnel, fører op til Jungfraujoch,
709 m under Toppen af Jungfrau; Banen er
bygget 1896—1912 med en Bekostning af 12 Mill.
frc. — Det schweiziske Telegrafvæsen
kom allerede 1851 ind under Forbundets
Ledelse og har haft en jævn og stadig Udvikling
uden de Rystelser, der har hjemsøgt
Jernbanerne. S.’s Telegraflinier havde 1923 en Længde
af 2061 km imed en samlet Traadlængde paa
40770 km. Der fandtes 2312 Telegrafkontorer og
besørgedes 1923 5,7 Mill. Telegrammer,
hvoriblandt c. 3,4 Mill. til og fra Udlandet og 0,8
Mill. Transittelegrammer. S. havde samme Aar
en Telefon traadlængde paa 686175 km,
og der stedfandt 104 Mill. Samtaler. Det
schweiziske Postvæsen, der tidligere
var overordentlig vanskeligt og indviklet, gik
1843 ind under Forbundsregeringen og har
siden taget et mægtigt Opsving. Det var i Bern,
at den store internationale Postkonvention
1874 kom til Verden. S.’s Postvæsen besørgede
1923 256 Mill. Breve, hvoraf 60 Mill. til ell. fra
Udlandet, 98 Mill. Postkort (29 Mill. udenrigsk),
123 Mill. trykte Sager (35 Mill.) samt 4 Mill.
Postanvisninger (0,5 Mill.) til et samlet Beløb
af 330 Mill. frc. (15 Mill. frc.).
(H. P. S.). O. K.

Hærvæsen.

Den schweiziske Hær er en Militshær;
den har til stadig Tjeneste kun et
Instruktionskorps (c. 185 Officerer) og Vagter ved
Fæstningsværker (c. 225 Mand). Ved Bedømmelse af
Hæren maa dog stadig holdes for Øje, at der i
Schweiz gøres umaadelig meget for
Ungdommens milit. Opdragelse, at der ved L. er
paalagt en stor Del af de til Hæren hørende
Personer Udførelse af visse, milit. Øvelser, medens
de er hjemsendte, samt endelig Landets
eksceptionelle geogr. Forhold.

Ordning, Uddannelse og Forvaltning hviler
paa Hærlov af 12. Apr. 1907 med Ændringer af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free