Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 1814 skulde erklæres for opløst af
Forbundsdagen, hvor det klerikale Parti havde Magten.
Men Sommeren 1847 fik de Liberale Flertal paa
Forbundsdagen, efter at de ultramontane havde
maattet fratræde Styrelsen i Genève og Skt
Gallen, og det vedtoges nu, at Forbundet skulde
skride ind mod de 7 Kantoner; da disse afviste
alle Opfordringer til at nedlægge Vaabnene,
besluttede Forbundsdagen i Bern 4. Novbr 1847
milit. Eksekution i de genstridige Kantoner,
hvorefter en Forbundshær paa over 100000 Mand
under Anførsel af Oberst Dufour tvang Freiburg
og Zug til Overgivelse og besatte Luzern efter at
have drevet Særforbundets Tropper ud af deres
forskansede Stillinger (23. Novbr. s. A.); dette
havde til Følge, at Schwyz, Uri, Unterwalden og
Wallis opgav videre Modstand, og inden
Maanedens Udgang var den saakaldte
»Sonderbundskrieg« endt med Særforbundets fuldstændige
Nederlag. De 7 Kantoner maatte forandre deres
Forfatninger og betale Krigsomkostninger.
Hermed var ogsaa Spørgsmaalet om en Forandring
af Forbundsforfatningen afgjort til Fordel for
Revisionsvennerne, og uden at tage Hensyn til
Frankrig’s, Rusland’s, Østerrig’s og Preussen’s
Fælleserklæring om, at de ikke vilde tilstede en
Formindskelse af de suveræne Rettigheder, der
iflg. Forfatningen af 1814 tilkom de enkelte
Kantoner, en Erklæring, hvis Bet. svækkedes ved
Februarrevolutionen i Paris, vedtog
Forbundsdagen en ny Forfatning (der endnu i det
væsentlige er gældende), hvorved S. forvandledes
fra et løst sammenhængende Statsforbund til en
fast sammensluttet Forbundsstat efter amer.
Mønster. Fællesregeringen, under hvilken
Ledelsen af de udenrigske Anliggender (med Ret
til at erklære Krig og slutte Fred), Krigs-, Told-,
Post- og Møntvæsen henhørte, og som desuden
skulde garantere de enkelte Kantoners
republikansk-demokratiske Regeringsformer (med
Lighed for Loven, Trosfrihed, Forsamlings- og
Pressefrihed o. s. v.), kom nu til at bestaa af to
lovgivende Kamre, Stænderraadet (valgt af
Kantonerne) og Nationalraadet (der repræsenterede
hele Schweizerfolket), medens den udøvende
Magt blev lagt i Hænderne paa et
Forbundsraad paa 7 Medlemmer, hvis Formand som
Forbundets øverste Embedsmand førte Titel af
Forbundspræsident. Denne Forfatning
traadte i Kraft 12. Septbr 1848, og 6.
Novbr s. A. traadte den første
Forbundsforsamling sammen i Bern, der skulde være
Centralregeringens Sæde, og valgte det første
Forbundsraad. Det blev det liberale Parti, der fra
da af og lige til Nutiden i det væsentlige kom til
at præge den politiske Udvikling. Siden 1848
har den indre Ro i S. ikke lidt nogen alvorlig
Forstyrrelse, og den flg. Tid blev en
Opgangsperiode for Landet, baade paa den aandelige og
materielle Kulturs Omraader, idet Næringslivets
frodige Trivsel gik Haand i Haand med en
storartet Udvidelse og Forbedring af
Samfærdselsmidlerne (bl. a. blev Skt-Gotthard-Tunnelens
Anlæg 1869 sikret ved en Subsidiekonvention med
Tyskland og Italien), medens
Undervisningsvæsenet ved frugtbringende Reformer hævedes til
et i fl. Henseender mønsterværdigt Trin. Den i
det hele taget jævne og ensartede kulturelle
Udvikling i de fleste Kantoner fremmedes ved
Centralregeringens ihærdige Arbejde paa
Gennemførelsen af Fællesskabet i Krigs-, Told-, Post- og
Møntvæsen, i Maal og Vægt og Retsplejens højere
Instanser. Forholdet til Udlandet var godt efter
den ny Forfatnings Ikrafttræden, idet alle
Tvistemaal ordnedes paa fredelig Maade. Da
saaledes Preussen, efter at Royalisterne i Neuchâtel
3. Septbr 1856 havde gjort et mislykket Forsøg
paa at omstyrte den siden 1. Marts 1848 i dette
Kanton bestaaende republikanske Regeringsform
og atter gøre Frederik Vilhelm IV af Preussen
til Neuchâtel’s Hersker, forlangte, at de fangne
Oprørere skulde løslades, og foretog
Rustninger, da denne Fordring afsloges, lykkedes det
ved fr. Mægling at afvende Krigsfaren, idet
Forbundet gik ind naa at løslade de fængslede
Royalister, mod at Preussen opgav sin Ret til
Neuchâtel. Mindre heldigt var Forbundet, da det
1860. efter at Sardinien havde afstaaet Savojen
og Nizza til Frankrig, gjorde Fordring paa
Faucigny og Chablias. S. maatte 1862 nøjes med, at
Frankrig anerkendte Distrikternes Neutralitet og
overlod Forbundet et Stykke af Dappel-Dalen,
der 1815 var blevet tildelt S., men ikke dengang
kom i dettes Besiddelse. Dette Forlig skadede
ikke det gode Forhold mellem de to Nabostater,
og den for S. særdeles gunstige Handelstraktat,
der 1864 afsluttedes mellem Frankrig og
Forbundet, bidrog end ydermere til at styrke
Schweizernes fr. Sympatier, der, efter at den
slagne fr. Østhær under den fransk-tyske Krig
1870—71 var gaaet over Forbundets Grænse (1.
Febr 1871) og havde overgivet sig til den her
staaende Forbundshær, gav sig Luft i temmelig
alvorlige Demonstrationer mod Tyskerne i
Zürich, saa at denne By endogsaa i nogen Tid
maatte holdes besat af Forbundstropper. Saa
snart det ved disse Begivenheder fremkaldte
Røre nogenlunde havde lagt sig, tog
Forbundsregeringen atter fat paa den fl. Aar gamle Plan
til en Forfatningsrevision, hvis Gennemførelse
var bleven nødvendig, efter at de fleste Kantoner
havde forandret deres Særforfatninger saaledes,
at de fik en udpræget demokratisk Karakter, idet
der indrømmedes Folket Ret til direkte
Afstemning over Lovforslag, det saakaldte Referendum,
med Vetoret og Ret til, naar et vist Antal
Borgere stemte derfor, at kræve Afstemning over et
forelagt ell. Fremsættelse af et nyt Lovforslag,
den saakaldte Initiativret. Det Revisionsforslag,
Forbundsregeringen fremsatte 5. Marts 1872, og
som indeholdt Bestemmelser om, at Lovgivning
vedrørende Civil-, Straffe- og Ægteskabsret,
Jernbane-, Forsikrings-, Bank- og Fabrikvæsen
skulde henhøre under Forbundet, der tillige
udelukkende skulde have Raadighed over Militæret,
og endvidere foreskrev, at Dødsstraffen skulde
afskaffes, at Forbundet skulde garantere alle
Schweizerborgere fuld Tros- og
Samvittighedsfrihed, og at Elementarundervisningen skulde
være obligatorisk og gratis, samt ogsaa over for
Forbundet indførte Referendum, Veto- og
Initiativret for Folket, blev imidlertid, da foruden
de ultramontane og konservative ogsaa de
liberale i de fr. Kantoner stemte imod det, 12. Maj
s. A. ved en Folkeafstemning forkastet med
261096 Stemmer mod 255585 og med 13 Kantoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
