- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
122

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Historie) - Schweizer, Alexander - Schweizer, Kaspar Gottfried - Schweizere - Schweizerfløjte - Schweizeri - Schweizer Land - Schweizerost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

almindelige Historie under Titler som »Geschichte
schweizerischer Eidgenossenschaft«, »Geschichte
von S.«, »Schweizergeschichte« o. s. v. leverede
Johannes von Müller [Leipzig
1786—1808, I—V, 1. Abtheil.], fortsat af
Glutz-Blotzheim [Zürich 1816, V, 2. Abtheil.],
Hottinger [smst. 1825—29, VI og VII],
Vuillemin [smst. 1842—45, VIII—X] og
Monnard [smst. 1847—53, XI—XV];
Vögelin [3. Opl., Zürich 1861, I—IV];
Henne-Am-Rhyn [3. Opl., Leipzig 1877, I—III];
Strickler, [2. Opl., Zürich 1874]; Geilfusz [4. Opl.,
Zürich 1878]; Dierauer [Gotha 1887 ff.]. En
Behandling af enkelte Perioder gav: Kopp,
»Geschichte der eidgenössischen Bünde«
[Luzern, Leipzig og Berlin 1845—62, I—V];
Vischer, »Die Sage von der Befreiung der
Waldstätte« [Leipzig 1867]; Meyer v.
Knonau
, »Die Befreiung der Waldstätte« [Basel
1873]; Huber, »Die Waldstätte bis zur festen
Begründung ihrer Eidgenossenschaft«
[Innsbruck 1861]; Lorenz, »Leopold III und die
Schweizerbünde« [Wien 1860]; v. Rodt, »Die
Kriege Karls des Kühnen« [Schaffhausen
1843—44, I—II]; Gelzer, »Die drei letzten
Jahrhunderte der Schweizergeschichte« [Aurau
1838—39, I—II]; Tillier, »Gesch. der helvetischen
Republik 1798—1803« [Bern 1843, I—III];
Samme, »Geschichte der Eidgenossenschaft
während der Herschaft der Vermittelungsacte
1803—13« [Zürich 1845—46, I—II], »Während der
sogenannten Restaurationsepoche 1814—30«
[Zürich 1848—50, I—III] og »Während der Zeit des
sogénannten Fortschritts 1830—48« [Bern
1854—55, I—III]; Baumgartner, »Die S. in ihren
Kämpfen und Umgestaltungen 1830—50« [Zürich
1853—65, I—III]; Feddersen, »Gesch. der
schweizerischen Regeneration 1830—48« [Zürich
1867]; J. Meyer, »Gesch. d. schweizerischen
Bundesrecht« [Wintherthur 1874—78, I—II];
Gelpke, »Kirchengeschichte der S.« [Bern
1856—61, I—II]; Elgger, »Kriegswesen und
Kriegskunst der schweizerischen Eidgenossen
im 14., 15. und 16. Jahrhundert« [Luzern 1873];
Oechsli, »Quellenbuch zur
Schweizergeschichte« [Zürich 1836]; Secrétan, Galerie suisse,
Biographie nationale
[Lausanne 1874—79,
I—III]; M. Heierli, »Urgeschichte der S.« [1901];
Vechsli, »Die Anfänge der schweizerischen
Eidgenossenschaft« [1891] og »Geschichte d. S.
in XIX. Jahrh.« [1913]; Schweizer,
»Geschichte der schweizerischen Neutralität« [1895];
Schollenberger, »Geschichte d.
schweizerischen Politik« [1906—08]; Hilty,
»Politisches Jahrbuch d. schweizerischen
Eidgenossenschaft« [1886 og derefter aarlig], »Quellen zur
Schweizergeschichte [med uafsluttet Bindrække,
begyndt 1877]; Tidsskrifterne »Jahrbuch für
schweizerische Geschichte« [fra 1876] og
»Anzeiger f. schweizerische Geschichte« [fra 1870];
Barth, »Bibliographie der Schweizer
Geschichte«).
(C. F.). H. J-n.

Schweizer [’∫va^itsər], Alexander,
reformert Teolog, f. 14. Marts 1808 i Murten, d. 3.
Juli 1888, var Prof. i Zürich og hørte til
Schleiermacher’s nærmeste Disciple, men stod
i øvrigt inden for den moderne fri Retning i
Teologien. Hans Felter var især den praktiske
Teologi og Dogmatikken. Bl. hans Skr maa
nævnes »Die christliche Glaubenslehre nach
protest. Grundsätzen dargestellt«, I—II
(1863—72), »Die protest. Centraldogmen in ihrer
Entwicklung innerhalb der reformierten Kirche«,
I—II (1854—56), »Homiletik der evang.-protest.
Kirche« (1848) og fem Bd Prædikener
(1834—62).
A. Th. J.

Schweizer [’∫va^itsər], Kaspar Gottfried,
russ. Astronom, f. 16. Febr 1816 i Wyla, Schweiz,
d. 6. Juli 1873 i Moskva, studerede i Zürich,
Königsberg og Pulkovo. 1845 kom S. til Moskva,
blev 1849 ansat ved Observatoriet smst., 1856
dets Direktør og 1865 tillige Prof. i Astronomi
ved Univ. S. har opdaget flere Kometer og
observeret Solpletter. I sine »Untersuchungen über
die in der Nähe von Moskau stattfindenden
Localattraction« (1862, 1864, 1884) har han
henledet Opmærksomheden paa de ejendommelige
Lodafvigelser, som han havde fundet i Omegnen
af Moskva.
J. Fr. S.

Schweizere [’sva^i’tsərə]
(Schweizergarde), se Schweizerregimenter. —
S. bruges ogsaa dels i Bet. af Dørvogtere,
Portnere, Portiers, dels som Navn for »Hollændere«,
Mejerister, Mælkeriejere.

Schweizerfløjte [’sva¨i’tsər-], en 8 Fods
Fløjtestemme i Orgelet.

Schweizeri [sva^itsə-] er en gl Betegnelse paa
et Mælkeribrug, hvor den største Del af
Køernes Mælk benyttes til Fremstilling af
Schweizerost ell. lgn. Ostesorter.
B. B.

Schweizer Land [sva^i’-], Grønlands Østkyst,
et højt Fjeldparti, der er omgivet af Is og
ligger fra 20 til 100 km NNØ. f. det inderste af
Sermilik Fjord ved Angmagsalik. Dets højeste
Fjeld, Mont Forel, ligger paa 67° n. Br. og er
3440 m højt; det er det højest maalte Fjeld
paa Grønland. S. opdagedes 1912 af Dr. A. de
Quervain af Zürich. (Litt.: »Medd. om Grønl.«
LIX).
G. F. H.

Schweizerost ]’sva^i’tsər-] er den i de
skandinaviske Lande alm. benyttede Betegnelse paa
en storpibet Ost, der er en gl og betydelig
Eksportvare fra Schweiz, hvor den kaldes
Emmenthalerkäse efter en Dal i Kanton
Bern. Det er den samme Ost, som i Frankrig
kaldes Gruyère efter Landsbyen Gruyère i
Nærheden af Freiburg, hvorfra Produktionen
har udbredt sig ind over den fr. Grænse. I
Schweiz benyttes derimod Navnet Gruyère oftest
som Betegnelse for halvfede Kvaliteter. —
Særlig i Kanton Bern er Produktionen af S. meget
gl. Tidligere foregik den fortrinsvis i
Sommermaanederne oppe i Alperne, nu foregaar den
fortrinsvis i Dalene, og mange Steder hele Aaret
rundt. Den bedste Kvalitet af Ost fremstilles
alene af nymalket Mælk af Køer, der fodres
med Græs og Hø. Anvendelse af Kraftfoder og
Rodfrugter anses for at være skadelig for Ostens
Kvalitet. — De schweiziske Bønder har i
umindelige Tider ladet Ostningen foregaa i
Fællesskab. Allerede 1815 vides der at have været
grundlagt et Andelsosteri i en Dal i Kanton
Bern, hvilket efterlignedes i andre Dale, alt
efter som man fik kultiverede Græsarealer. Til
hvert enkelt Osteri leveres hyppigst Mælken af
kun 70—200 Køer. Straks efter Malkningen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free