- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
123

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweizerost - Schweizerregimenter(-garder) - Schwelm - Schwendener, Simon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baade Morgen og Aften, maa hver Bonde bringe
sin Mælk til Osteriet, og i Bjergene maa Mælken
hyppigst bæres paa Ryggen i en stor flad
Træspand, medens den i Dalene ofte transporteres
paa en lille Vogn, trukken af en Hund. —
Ostningen foretages i en stor Kobberkedel, og der
anvendes hyppigst hjemmelavet Løbe. — Den
store flade Ost maa helst have en Vægt af
70—100 kg, og den er hyppigst 8—12 Maaneder
gl., inden den er tjenlig til Forbrug. Som Regel
sælges den dog fra Osteriet i meget yngre
Alder, og Lagringen foregaar hos store
Eksportfirmaer, hvoraf nogle er over 100 Aar gl. — En
vellykket S. skal være fuldstændig tæt i Massen
med Undtagelse af de store, jævnt fordelte Øjne,
der ikke maa være helt tørre, men helst hver
maa indeslutte en klar »Taare«.
Udskudsvarerne kan være meget forsk. »Niszlere« med mange
smaa Huller, »Gläslere« med lange Spalter og
»Pustere« med meget for store Huller er særlig
frygtede. Fejlene angives at hidrøre fra daarlig
(»syg«) Mælk, og da saadanne Oste ofte er
meget vanskelige at sælge selv til usle Priser,
gælder det for enhver Bestyrer af et Osteri altid
at være meget nøjeseende med Mælkens
Kvalitet ved Modtagelsen.

»Dansk S.« er en Efterligning, som er bleven
tilvirket paa forsk. sjællandske Herregaarde
lige siden 1830. »Jarlsbergost« er en norsk
Efterligning. Begge er mindre og ikke saa
storpibede som de ægte S.
B. B.

Schweizerregimenter(-garder) [’sva^itsər-].
Frihedskampen mod Østerrig fremkaldte den
schweiziske Soldats Ry og gav Anledning til, at
fremmede Fyrster ved Hvervning søgte at faa
Schweizere i deres Sold, hvilket skete i stor
Udstrækning. Egl. S. opstaar dog først, efter at
Schweiz officielt havde erklæret sig for
Neutralitetspolitik, og dannedes da af Schweizere,
som Fyrsterne hvervede med ell. uden
Kantonernes Mellemkomst. Grundlaget for S.’s
Organisation skriver sig fra 1553 og fremkom ved
en af Henrik II af Frankrig med nogle af
Kantonerne afsluttet Kapitulation. Kongen
udnævnte Regimentschefen, medens Kaptajnerne
udnævntes af Kantonerne. Frankrig bød de bedste
Betingelser, og Tilgangen var her saa stor, at
c. 700000 Schweizere har været i fr. Sold fra
Frihedskrigen indtil 1792. I Revolutionstiden
fandtes 1790 endnu 12 Regimenter, af hvilke
Garderegimentet indlagde sig udødelig Hæder
ved Forsvaret af Tuilerierne (Løven i Luzern).
S. fandtes imidlertid mange andre Steder,
saaledes i Spanien, Sardinien, Holland, Sicilien og
Kirkestaten. Den fr. Revolution opløste S., men
de indførtes igen under Restaurationen og
afskaffedes først definitivt 1830.
Forbundsregeringen i Schweiz forbød 1848 Kantonerne at
afslutte Militærkapitulationer med fremmede
Magter, og Indførelsen af den alm. Værnepligt
maatte nødvendigvis føre til S.’s Forsvinden.
Paven har gennem Aarh. haft og har endnu en
Schweizergarde paa c. 100 Mand.
(B. P. B.). E. C.

Schwelm [’∫wælm], By i preussisk Provins
Westfalen, Regeringsdistrikt Arnsberg, ved
Schwelm, er Jernbaneknudepunkt og med
elektrisk Sporvej forbunden med den 4 km
vestligere liggende Elberfeld-Barmen, har en
evangelisk-luthersk, en reformert og en kat. Kirke,
en Synagoge, et Realgymnasium, Realskole,
Vajsenhus, Amtsret og (1919) 19790 Indb. Byen har
Fabrikation af Maskiner, Jern-, Staal- og
Messingvarer, Støberier, Traadtrækkerier,
Forniklingsanstalter, en Emailleringsfabrik og
Tilvirkning af Træskruer, Jernfade, Fortepianoer,
Papir, Pibeslanger, Støvlebeskyttere, Lædervalser
m. m. I Nærheden findes Jerngruber og en
tidligere benyttet, efter Byen opkaldt
Sundhedsbrønd med jernholdigt Vand.
(M. Kr.). O. K.

Schwendener [’∫vændənər], Simon,
schweizisk-tysk Botaniker, f. 1829 i Buchs i Kanton
Skt Gallen, d. 1919 i Berlin. I sin Ungdom
uddannede S. sig til Folkeskolelærer og fik ogsaa
et Hverv som saadan. For sin videre
Uddannelses Skyld kom S. 1849 til Genf, hvor han
hørte Forelæsninger ved Akademiet og bestod
en offentlig Prøve i naturvidenskabelige Fag.
Efter fortsat Lærervirksomhed blev S. senere
sat i Stand til at fuldende sin Uddannelse i
Matematik og naturvidenskabelige Fag ved Univ.
i Zürich, og 1856 blev han Dr. phil. S. var Elev
af C. Nägeli, flyttede med ham, da Nägeli blev
Prof. i München (1857), og var her hans
Assistent; først da blev S. Botaniker, og her udførte
han nogle af sine første vigtige Arbejder. 1860
blev S. Privatdocent ved Univ. i München og
1867 Prof. i Botanik og Direktør for den bot.
Have i Basel. 1877 modtog S. en Kaldelse til
Univ. i Tübingen, hvor han fik G. Haberlandt
som Elev og Medarbejder. Men kort efter,
allerede 1878, kaldtes S. til Berlin som Prof. i
Botanik og Forstander for det bot. Institut. Som
saadan fungerede han indtil 1910. — Sammen
med Nägeli udarbejdede S. en Haandbog over
Mikroskopets Teori og Anvendelse (»Das
Mikroskop«, 1. Del 1865; 2. Del 1867). Dernæst
publicerede S. sine udmærkede Arbejder over
Likenernes Anatomi og især over de Algetyper, der
optræder som Gonidier has de nævnte Planter
(»Die Algentypen der Flechtengonidien«, Basel
1869, med 3 Tavler). Her igennem fastsloges,
hvad man vel tidligere havde haft en Anelse
om, at Likener er Dobbeltvæsener, sammensatte
af visse Alger og Svampe, og ikke nogen
selvstændig Planteklasse. Paa fysiol.-anat. Omraade
har S. leveret sit berømteste Arbejde: »Das
mekanische Prinzip im anatomischen Bau der
Monocotylen« (Leipzig 1874; med 14 Tavler).
Han tilvejebragte heri den vigtige Erkendelse
af Harmonien mellem Bygning og Funktion af
de som Styrkevæv betegnede mek. Elementer i
højere udviklede Planters Legeme, og hermed
indledede S. det for de sidste Aartier af
forrige Aarh. saare betydningsfulde Arbejde over
den fysiol. Planteanatomi, som udførtes af S.
selv, G. Haberlandt og mange andre af S.’s
Elever, paa hvem han øvede stor Indflydelse.
Af saadanne Arbejder skal nævnes »Ueber Bau
und Mechanik der Spaltöffnungen« (1881), »Die
Schutzscheiden und ihre Verstärkungen« (1882),
Undersøgelser over Vandvæv i Bladleddene o.
s. v. I morfologiske Spørgsmaal søgte S. at
bryde nye Baner, idet han hævdede Bet. af de
Tryk, som Organerne udøver paa hverandre
under Moderorganets Vækst (især: »Die

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free