- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
124

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwendener, Simon - Schwenkfeldt, von Ossig (Ossing), Caspar - Schwenningen - Schwentine - Schwenzer, Karl - Schweran - Schwerd, Friedrich Magnus - Schwerin - Schwerin - Schwerin, Fredrik Bogislaus von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verscheibung seitlichen Organe durch ihren
gegenseitigen Druck« [1874] og »Mechanische
Theorie der Blattstellung« [1878]). Ogsaa paa mere
ell. mindre rent fysiol. Omraader har S. ydet
værdifulde Bidrag, saaledes vedrørende
Slyngplanters Mekanik, Saftstigningen i Planterne
m. v. De 1898 udgivne »Gesammelte botanische
Abhandlungen« (2 Bd) indeholder en Række af
S.’s mest betydende Arbejder. (Litt.: A.
Zimmermann
, »S. S.« i »Ber. d. deutschen bot.
Gesellschaft«, XL, 1922).
A. M.

Schwenkfeldt [’∫væŋkfælt], von Ossig
(Ossing), Caspar, Mystiker og Sværmer,
f. i Ossig i Fyrstendømmet Liegnitz 1490, d. i
Ulm 10. Decbr 1561. I hans Ungdom gjorde
Luther’s Skr et stærkt Indtryk paa ham, men
han havde ingen Forstaaelse af Nødvendigheden
af en udvortes Kirke og af Sakramenter, og
baade Lutheranere og Katolikker blev derfor til
sidst hans Fjender. Hans Skr blev forbudte og
brændte, og han selv maatte ofte føre et
omflakkende Liv. S. er Subjektivist og fremhæver
stærkt Følelsens Bet. i Religionen. Mennesket
skal aandelig føle Gud i sig. Særlig
ejendommelig er S.’s Kristologi. Kristi Legemlighed
opfatter han ikke som stammende fra den Verden,
i hvilken Kristus lod sig føde, men som
stammende fra Guds eget, inderste Væsen. Paa den
anden Side vil S. ikke nægte Herrens
Menneskelighed, men han vil bekæmpe en Adskillelse af
de to Naturer. S. skrev en Mængde Skr og fik
ikke faa Tilhængere, der efter hans Død holdt
sig i lange Tider som en egen Sekt. især i
Schlesien, men de kom ogsaa til andre Lande,
endogsaa til Nordamerika. (Litt.:
Kadelbach, »Geschichte S.’s und der
Schwenkfeldtianer« [1861]).
A. Th. J.

Schwenningen [’∫væneŋən], By i det
sydvestlige Württemberg, Schwarzwald-Kreds, ved
Neckars Udspring og 702 m o. H., med
Jernbanestation, tre evangeliske og en kat. Kirke,
betydelig Fabrikation af Ure og Urkasser samt
elektriske Artikler, Skotøj, Tændstikker og Malt,
Ølbryggeri, mekaniske Værksteder,
Havedyrkning og Opdrætning af Kvæg, Svin og
Kanariefugle; (1919) 17174 mest protestantiske
Indbyggere. I Nærheden Skoven Hölzeköning
med gl., kæmpestore Ædelgraner.
(M. Kr.). O. K.

Schwentine [∫væn’ti.nə], Aa i Holsten. Den
danner Afløbet fra Pionersøen til Kielerbugt. I
et 30 km langt Løb i nordvestlig Retning
gennemstrømmer S. en i landskabelig Henseende
meget smuk Dal og udmunder ved Neumühlen.
(M. Kr.). O. K.

Schwenzer [’∫væntsər], Karl, tysk
Medaillør (1843—1904). Hans Uddannelse foregik i
Stuttgart, Nürnberg og Paris; en Tid virkede
han i London. Til hans bekendteste Arbejder
hører Wiens Prismedaille (1872) og
Erindringsmedaillen i Anledning af Tübingen-Univ.’s
400-aarige Jubilæum.
A. Hk.

Schweran, se Duda.

Schwerd [’∫ve.rt], Friedrich Magnus,
tysk Fysiker og Astronom, f. 8. Marts 1792 i
Osthofen, d. 22. Apr. 1871 i Speyer, var 1814—17
Lærer ved Gymnasiet i Speyer og 1836—64 Prof.
ved Lyceet smst. Som Fysiker har S. vundet sig
et Navn ved sit Arbejde: »Bie
Beugungserscheinungen aus den Fundamentalgesetzen der
Undulationstheorie analytisch entwickelt« (1835).
I Astronomien er han mest bekendt ved sine
1828—30 udførte Meridianobservationer af
Circumpolarstjerner (»Astron. Beobach. auf der
Sternwarte zu Speyer« [1829—30]), der blev
bearbejdede til en Stjernekatalog af Oeltzen
(1855). Ogsaa som Geodæt er S. kendt, især da
ved sin i Nærheden af Speyer med stor
Omhyggelighed og Nøjagtighed opmaalte
Grundlinie (»Die kleine Speyerer Basis« [1822]). 1836
konstruerede S. et nyt Prismefotometer.
J. Fr. S.

Schwerin [∫ve’ri.n], en Del af den tyske
Fristat Mecklenburg-S., tidligere et Fyrstendømme,
tilhørende Huset Mecklenburg siden 1648. Det
var et tidligere af Henrik Løve 1167 oprettet
Bispedømme, underlagt Ærkebispestolen i
Bremen, og omfattede 752 km2, beliggende mellem
Schwerinersøen, Østersøen, øvre Peene og
Müritz-Søen.
(M. Kr.). O. K.

Schwerin [∫ve’ri.n], Hovedstad i den tyske
Fristat Mecklenburg-S. og i Kredsen
Mecklenburg, ligger ved det sydvestlige Hjørne af
den langstrakte (22 km) og ørige
Schwerinersø. Det er en By med (1919) 45038 Indb.,
velbygget og med mange aabne Pladser,
deriblandt Alte Garten med en af Rauch modeleret
Kolossalstatue af Storhertug Paul Friederich og
et Krigermindesmærke. Til de mest
fremtrædende Bygninger maa regnes det
storhertugelige Residensslot. en Renaissancebygning fra
forrige Aarh. (1845—57), bygget paa en Ø i
Schwerinersøen, hvor der engang laa en
vendisk Borg, og omgivet af prægtige Haveanlæg;
1913 nedbrændte en stor Del af Slottet, hvorved
betydelige Kunstskatte ødelagdes. Byen har en
Synagoge, en kat. og 4 evang. Kirker,
deriblandt den i got. Stil opførte Domkirke
(1365—1430, det 117 m høje Taarn fra 1891) med
smukke Mindesmærker og Glasmalerier.
Endvidere maa Ministerialbygningen, Prinsepalæet,
Arsenalet, Teateret og den ny Slagtehal nævnes.
Industri og Handel er forholdsvis ubetydelige.
Der findes Maskinfabrikker, Jernstøberier,
Flyvemaskine-, Tagpap- og Fortepianofabrikker,
Bryggerier, Damp- og Savmøller etc. Byen har
Garnison og er Jernbaneknudepunkt. Af Skoler
og offentlige Anstalter fremhæves et
Gymnasium, et Realgymnasium og et nyt Museum
med Malerisamling. S., som siden 1837 var
Storhertugens Residens, er Sæde for
Landsoverøvrigheden, en Landret, en Overpostdirektion,
et Forstkollegium og en Forstinspektion. I
Nærheden Luftkurstedet Zippendorf, der staar
i Dampskibsforbindelse med S., og den ved
Ziegel-Søen smukt liggende Landsby
Sachsenberg med en stor Aandssvageanstalt. S.
er en af Venderne grundlagt By og omtales
første Gang 1018. I 12. Aarh. blev Byen Fyrste-
og Bispesæde, og 1648 knyttedes den ved den
westfalske Fred til Mecklenburg.
(M. Kr.). O. K.

Schwerin [Sve’ri.n], Fredrik
Bogislaus
von, sv. Rigsdagsmand og Finansmand, f. i
Stralsund 6. Oktbr 1764, d. i Sthlm 9. Apr. 1834.
S. blev i en ung Alder Militær, men tog 1784 sin
Afsked og blev Præst; Militæres Overgang til
Præsteværdigheden var paa den Tid ret alm. i
Sverige, og for S. som flere andre var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free