Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwyz - Schübeler, Fredrik Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for alle paa, 50000 frc. ell. aarlig paa 10000,
er underkastede obligatorisk Folkeafstemning.
Fakultativt Referendum kan paa Begæring af
2000 Vælgere udøves over for Traktater samt
visse Forordninger. Hvert Distrikt har en
Distriktsret. Højeste Instans er Kantonretten, hvis
9 Medlemmer vælges paa 6 Aar. Budgettet er
aarlig c. 1600000 frc. og Statsgælden er 2,7 Mill.
frc. Kantonet deles i 6 Distrikter, Einsiedeln,
Gersau, Höfe, Küsznacht March og S. I
militær Henseende hører S. til 8. Division. S.’s
Vaaben er et lille hvidt Kors paa rød Grund.
Kantonets Hovedstad S. ligger 27 km
Ø. f. Luzern, 514 m o. H. i den indre Del af
S.-Dalen, der omgives af Rigi, Store og Lille
Mythe samt Frohnalpstock. (1920) 8139 Indb.
S. har en smuk Kirke fra 1774, 2 Klostre,
Raadhus med Malerier af S.’s 53
Landammänner siden 1544, gamle Patricierhuse, Tøjhus,
Gymnasium og Sygehus. S. driver Bomulds- og
Teglværksindustri samt Handel med Frugt, og
her afholdes Kvægmarkeder.
Historie. Fra den tidligste Middelalder
har Kanton S. udgjort et Samfund af fri
Bønder, der selv valgte deres Fører
(Landammann), men stod under de habsburgske
Grevers Overherredømme. Med Klostret Einsiedeln
havde de Stridigheder om Jorder 1114, 1143 og
1217. Kejser Frederik II gav 1240 Schwyzerne
Rigsfrihed, hvad der dog ikke blev anerkendt
af Habsburgerne. Og efter langvarig Fejde
maatte S. atter bøje sig under disse. Saa
indgik Landet 1291 det »evige Forbund« med Uri
og Unterwalden og opnaaede 1309 Bekræftelsen
paa deres Frihed, hvilken de yderligere
bekræftede ved Sejren ved Morgarten 1315.
Efterhaanden tog S. Førerskabet i Forbundet, og
navnlig p. Gr. a. sin energiske Deltagelse i den
»gamle Zürich-Krig« 1436—50 gik Navnet i
Fremmedes Bevidsthed over til at betyde hele
Forbundet. Tillige lykkedes det S. dels ved
Erobring, dels ved Køb at erhverve de enkelte
Distrikter som Einsiedeln, March og Küsznacht,
der 1309 var forblevne under Østerrigs
Overhøjhed. Reformationen fandt ikke Indgang i
S., og Protestanterne forfulgtes. I
Religionskrigene 1531, 1656 og 1712 stod Schwyzerne i
forreste Række bl. de Katolske. 1798 forsvarede
de sig under Anførsel af Aloys Reding tappert
mod Franskmændene, men maatte anerkende
den helvetiske Republik, der fordelte S.’s
Omraade mellem de ny Kantoner Waldstätten og
Linth. Fra S. udgik under Ledelse af A. Reding
den føderalistiske Bevægelse, og da
Mediationsakten 1803 genoprettede den kantonale
Selvstændighed, opstod S. igen og forøgedes
endogsaa med Gersau, der fra 1332—1798 havde
udgjort en selvstændig Republik. Tillige
ophævedes det Undersaatsforhold, hvori de erobrede
Distrikter før 1798 havde staaet til S. Dette
Forhold forstod imidlertid S. faktisk at faa
genindført 1815; men efter Julirevolutionen sag.
de Ausser-S., der for en stor Del var
Undersaatsland, sig fri fra Inner-S., og da
Inner-Schwyzerne gjorde Mine til at bruge
Vaabenmagt, skred Forbundet ind 1833, indtil der
(Oktbr 1833) var vedtaget en Forfatning, der
var fælles for begge Distrikter. Endnu 1838
kom det om Almindingernes Benyttelse til en
formelig Kamp, i hvilken de Konservative
sejrede. Derefter hørte S. stedse til de
konservative Kantoner og var 1845 et af Sonderbunds
ivrigste Medlemmer. Fuldstændig Ligestillethed
med Inner-S. opnaaede Ausser-S. imidlertid
først med Forfatningsforandringerne 1848 og
1855, der indførte det repræsentative
Demokrati. Endelig gik S. 1876 endnu et Skridt
videre i demokratisk Retning ved Indførelse af
obligatorisk Referendum og Initiativ. (Litt.:
»Beiträge zur geologischen Karte der Schweiz«,
14. Lieferung; Faszbind, »Geschichte des
Kantons S.« [5 Bd, S. 1832—38]; Meyer v.
Knonau, »Der Kanton S.« [Skt Gallen 1835];
Steinauer, »Geschichte des Freistaates S.
von 1798« [Einsiedeln 1861]; Morty og
Waser, »S. und seine Umgebung in Wort und
Bild« [Einsiedeln 1891]).
(H. P. S.). O. K.
Schübeler [’∫y.bələr], Fredrik
Christian, norsk Botaniker, f. i Fredrikstad 25. Septbr
1815, d. i Oslo 20. Juni 1892. Han blev Student
1833, cand. med. 1840, praktiserede en kort Tid,
blev 1846
Korpslæge, men søgte
s. A. Afsked.
Allerede som
med. Student
havde han
syslet ivrig med
bot. Studier,
særlig
Indsamling af Alger.
1848 besluttede
han helt at gaa
over til det bot.
Studium,
særlig dettes
praktiske Anvendelse for
Næringsvejene.
1848—51 foretog han
med offentligt
Stipendium en Rejse i Tyskland, Østerrig,
Italien, Schweiz, Holland, Belgien,
Frankrig og England for at studere botaniske Haver
og Museer, Trækultur og Havedyrkning, i det
hele taget. 1851 blev han udnævnt til
Universitetsstipendiat og var 1852—63 Konservator ved
Univ.’s bot. Mus., samt Bestyrer af den
økonomiske Forsøgsdyrkning i den bot. Have. Han
udgav 1862 sit bekendte Arbejde: »Die
Culturpflanzen Norwegens«, der senere udkom i en
forøget Udgave under Titel: »Die Pflanzenwelt
Norwegens« (1873—75). 1860—63 var han
tillige Sekretær i »det kgl. Selskab for Norge’s
Vel«. 1864 udnævntes han til Lektor, 1866 til
Prof. i Botanik ved Univ. i Oslo og til Bestyrer
af dets bot. Have samt bot. Mus. — S.’s
videnskabelige Stræben gik ogsaa som
Universitetslærer væsentlig ud paa at give en
plantegeografisk Oversigt over de i Norge forekommende
vilde og dyrkede Nytteplanter, samt en
kulturhistorisk Fremstilling af deres Anvendelse i
Menneskenes Tjeneste, fremfor alt i Norge, men
ogsaa i andre Lande og hos ældre Folkeslag.
I 1860’erne fik han hos interesserede
Havedyrkere rundt om i Landet oprettet et stort Antal
 |
| F. C. Schübeler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
