- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
130

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schücking, Christoph Bernhard Levin - Schyn - Schynige Platte - Schütt - Schytte, Andreas (Anders) - Schytte, Frida - Schütte, Gudmund - Schytte, Henrik Vissing

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1842—43 var hans Huslærer hos Fyrst Wrede
og giftede sig sidstn. Aar med Forfatterinden
Luise Freiin v. Gall, som han allerede mistede
1855. 1843 blev S. ansat ved Redaktionen af
»Augsburger Allgemeine Zeitung«, og var i
Aarene 1845—52 knyttet til »Kölnische Zeitung«,
bl. a. som Feuilleton-Redaktør. Efter at have
taget sin Afsked boede han paa sin Ejendom,
Slottet Sassenberg, levede efter Hustruens Død i
Münster og foretog Rejser til England og
Italien. Han indledede sin litterære Produktion
med forsk. Hjemstavnsromaner som »Ein Schloss
am Meer« (2 Bd, 1843), »Die Ritterbürtigen«,
»Ein Sohn des Volkes«, »Der Bauernfürst«, der
viste ham som en frisk og umiddelbar Fortæller.
Fremdeles skrev han Digte og Noveller,
populære Romaner (med sin Hustru som
Medarbejderske), hist. Fortællinger som »Günther von
Schwarzburg« (1857), og Romaner, der
prægedes af Tidens Stemninger og Tilstande som
»Paul Bronckhorst« (1858). Hans senere Bøger:
»Schloss Dornegge«, »Luther in Rom«, »Die
Heiligen und die Ritter«, »Der Erbe von
Dornegg« er langt svagere, Inspirationen er
svækket, »Gesammelte Erzählungen und Novellen«
(6 Bd, 1859—66), »Ausgewählte Romane« (12
Bd, 1864, 2. Folge 12 Bd, 1874—76),
»Novellenbuch« (2 Bd, 1874—76), »Lebenserinnerungen«
(1886). (Litt.: Rud. v. Gottschall i
»Grenzboten« [1884]; Th. Schücking,
»Annette von Droste-Hülshoff und L. S.« [1893]; K.
Pinthus
, »Die Romane L. S.’s« [1911]).
C. B-s.

Schyn [∫i.n], Dalslugt i Kanton Graubünden
i Schweiz mellem Plessur- og
Oberhalbsteiner-Alperne,. gennemstrømmes af Albula, der
umiddelbart derefter udmunder i Hinterrhein.
Gennem S. lod Kanton Graubünden med Støtte af
det schweiziske Forbund 1868—69 anlægge en
Vej, der med en Længde af 13,7 km og en
Bredde af 4 m fører fra Thusis til Tiefencastel.
Vejen gaar snart mellem stejle Skifervægge,
snart gennem Tunneler. Flere Steder er den
ved murede Galerier beskyttet med Laviner og
Jordskred. 1898—1903 byggedes Albula-Banen,
der paa denne Strækning har ikke mindre
end 14 Tunneler med en samlet Længde af 3980
m. Den over Albula førende Solis-Bro hører
til det mest storartede af den Art.
(H. P. S.). O. K.

Schynige Platte [’∫i.nekə-’platə], en af de
fremspringende Bjerghøjder i Berner-Alperne i
Schweiz, ligger S. f. Brienzer Sø, har en
Højde af 2070 m og er kendt for sin storslaaede
Udsigt. Op til Toppen, hvor der findes Hotel,
fører siden 1893 en 7,2 km lang Tandhjulsbane,
der udgaar fra et Punkt paa Banelinien
Interlaken—Lauterbrunnen.
(H. P. S.). O. K.

Schütt [∫øt], 2 af Donau og dens Arme
omflydte Øer i den øvreungarske Slette mellem
Bratislava (Pressburg) og Komárno (Komorn).
Store S. (tschekk. Velkýostrov Žitny), som
hører til Tschekkoslovakiet, ligger mellem
Donaus Hovedarm og dens venstre Sidearm
Neuhäusler Donau, er 82 km lang, 22 km bred og
har et Areal af 1540 km2. Den frembringer
Korn og Frugt og rummer over 100 Flækker
og bærer paa sin Sydøstspids Fæstningen
Komárno. Lille S. (ung. Szigetkös), som er ung.,
ligger ved Siden af foregaaende mellem
Donaus Hovedarm og den saakaldte
Wieselburger Donau, er 44,5 km lang, har et Areal af
275 km2 og er ligeledes frugtbar og tæt
bebygget.
(Joh. F.). O. K.

Schytte [sjøtə], Andreas (Anders), da.
statsvidenskabelig Forf., f. 16. Aug. 1726 i
Uggerslev, d. 27. Aug. 1777 i Sorø. Student 1744,
cand. theol. 1750, foretog som Huslærer for en
Hofjunker en 3-aarig Udenlandsrejse, 1759
Professor juris publici et politices i Sorø. Baade
som Lærer og Skribent stod S. i første Linie bl.
»Soranerne«; nogen original ell. selvstændig
Tænker var han dog ikke, Montesquieu, v. Justi
og J. S. Sneedorff er de Kilder, af hvilke han
fortrinsvis øser; han indtager paa alle
Hovedomraader et konservativt Standpunkt, saaledes
m. H. t. Spørgsmaalene om Statsformen,
Pressens Stilling, Landboreformerne, Religionen o. s.
v. S.’s Værker, »Staternes indvortes Regiering«
(I—V 1773—76), »Staternes udvortes Regiering«
(I—II 1774—75), og »Danmarks og Norges
naturlige og politiske Forfatning« (I 1777),
populært og — trods deres Bredde — let skrevne,
har haft deres største Bet. som
Kundskabsspredere; de har nu kun hist. Interesse og har
hverken teoretisk ell. praktisk ført den danske
Nationaløkonomi frem.
Fz. D.

Schytte [sjøtə], Frida, dansk Violinistinde,
f. i Kbhvn 31. Marts 1871, Elev af Kapelmusikus
Ferd. Stockmarr og Vald. Tofte, kom 1888 ind
paa Paris-Konservatoriet, hvor hun fuldendte
sin Uddannelse under Massart og Berthelier og
ved Afgangsprøven 1890 opnaaede 1. Præmie
med Udmærkelse. Hun optraadte første Gang i
Kbhvn 1889 og koncerterede fra 1891 under
Navnet Frida Scollà i de store
Musikbyer i Tyskland, Østerrig, England og Rusland.
1897 ægtede hun den tyske Maler Friedrich
August Kaulbach med hvem hun bosatte sig i
München.
S. L.

Schütte [sjøte], Gudmund, dansk Filolog,
f. 17. Jan. 1872 paa Eskær i Salling, tog
Magisterkonferens 1898 og disputerede 1907 for
den filos. Doktorgrad med en sagnhistorisk
Afhandling (Oldsagn om Godtjod), hvori han bl.
a. fremsatte den vigtige episke Lov om Forvægt
og Bagvægt. Fra 1915 har han ejet Godserne
Eskær og S. Andrä i Lavantthal (Kärnten) og
har økonomisk uafhængig kunnet dyrke sine
videnskabelige Interesser, og Frugterne heraf
foreligger i en lang Række Bøger,
Tidsskriftafhandlinger og Bladartikler. Hans særlige
Interesse har været vor Oldtidsgeografi
(Ptolemy’s Maps of Northern Europe [1917]), og i fl.
Afh. har han behandlet vore ældste
Indbyggernavne; et filologisk Værk som »Jysk og østdansk
Artikelbrug« (1922) slutter sig ogsaa hertil ved
det stammegeografiske Synspunkt, der
anlægges. Af mytologisk Karakter er Bøger som »Vor
mytiske Kongerække« (1917), »Offerpladser«
(1918), »Hjemligt Hedenskab« (1919), tysk Udg.
1923. I Skrifter som »Altyske
Annektionslærdomme« (1909) har han oftere med Kraft hævdet
vor nationale Ret over for tyske tendentiøse
Fremstillinger.
G. K-n.

Schytte [sjøtə], Henrik Vissing, dansk
Musikkritiker, f. i Aarhus 4. Maj 1827, d. i Kbhvn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free