- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
131

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schytte, Henrik Vissing - Schytte, Ludvig Theodor - Schüttenhofen - Schütz, Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

22. Febr 1903. Efter at være bleven Student kom
S. til Kbhvn og blev mere og mere optaget af
Musiklivet der. Som dygtig Violoncellist blev
han særlig søgt som Kvartetspiller. I
Krigsministeriet var han ansat 1855—68, hvorefter han
købte Plenge’s Musikhandel, hvilken han
indehavde 1870—83. Samtidig var han dog tillige
kommet ind paa journalistisk Virksomhed som
Musikkritiker, hvortil hans store praktiske
Kendskab til Musik og til mus. Forhold i det hele og
hans Lethed i at føre Pennen gjorde ham
særlig skikket. Hans Kritikker, opr. i »Dagens
Nyheder«, senere i »Dagbladet«, til sidst i
»Berlingske Tidende«, blev altid meget læste, ogsaa
da deres opr. Tiltrækning, det bidende Vid, i
Tidens Løb havde veget Pladsen for en roligere
Vurdering. Han redigerede »Musikbladet«
(1884—93) samt »Nordisk Musikleksikon« (2 Bd,
1888—92 med Suppl.), det første Værk paa Dansk af
denne Art, der navnlig har Værdi ved
Biografierne af nyere danske Musikere.
A. H.

Schytte [sjøtə], Ludvig Theodor, dansk
Komponist, Broder til ovenn. H. V. S., f. i
Aarhus 28. Apr. 1848, d. i Berlin 10. Novbr 1909.
Opr. var han Farmaceut, men hans mus. Drift
førte ham snart til Anton Rée og senere Edm.
Neupert, under hvem han udviklede sig til en
fremragende Klaverspiller. Det var dog særlig
som Klaverkomponist, han skulde vinde Navn.
Stor Lethed i at skabe, dertil en udviklet
Klangsans og et intimt Kendskab til Klaverets
instrumentale Hjælpekilder præger hans talrige
Pianokompositioner, hvoraf der er udkommet en stor
Samling, dels i Danmark, dels paa udenlandsk
Forlag, for største Delen mindre Pjecer i
Karakterstykkestilen, men dog ogsaa enkelte større
Værker (en Sonate og en Koncert med
Orkester). Særligt Talent havde S. for pæd. Opgaver
som instruktive Stykker, Studieopgaver,
Klaverskole etc. Desuden har han komponeret en
dram. Sangscene, »Hero« (1898), opført paa det
kgl. Teater i Kbhvn, samt Operetterne »Der
Mameluk« (Wien 1903) og »Der Student von
Salamanca« (Wien 1909). Siden 1884 opholdt
han sig i Tyskland, mest i Wien, senere ogsaa i
Berlin. — Hans Datter Anna Johanne S.,
f. 20. Novbr 1877 i Kbhvn, er en fremragende
Pianistinde og har som saadan optraadt baade i
sin Fødeby og i Tyskland.
A. H.

Schüttenhofen [∫øtən’ho.fən], se Sušice.

Schütz [∫øts], Heinrich, tysk Komponist,
f. 8. Oktbr 1585 i Köstritz, d. 6. Novbr 1672 i
Dresden. Som ganske ung blev han optagen som
»Kapelknabe« i Kapellet i Kassel, hvor
Landgreve Moritz, »der gelehrte«, tog sig af den
opvakte Dreng og siden hen lod ham studere Jura
ved Univ. i Marburg. Senere hjalp han ham til
at rejse til Venedig for at studere Musik under
den berømte Gio. Gabrieli. S. opholdt sig her i
4 Aar (1609—12) og fik her, altsaa først i en
fremrykket Alder, sin egl. Faguddannelse som
Musiker. Ved sin Hjemkomst begyndte han
atter paa sit jur. Studium, men blev dog samtidig
Organist hos Landgreven. I Anledning af en
Hoffestlighed i Dresden blev han imidlertid
kaldet dertil 1615, hvor han slog saa godt an som
Musiker, at Kurfyrsten af Sachsen gerne vilde
beholde ham i sit Kapel, hvad der ogsaa
omsider lykkedes ham efter adskillig Forhandling
med Hoffet i Kassel. S. gjorde hurtig Karrière
i Dresden, allerede 1617 udnævntes han
saaledes til sachsisk Overkapelmester, i hvilken
Stilling han med enkelte Afbrydelser forblev
indtil sin Død, 55 Aar senere. Straks hans
første større Værk »Psalmen Davids« (1619) viser
afgjort venetianske Impulser, S. er heri den ny
Tids Mand, hylder 17. Aarh.’s ny Musikstil, den
saakaldte Stylo recitativo med dens
fremtrædende solistiske Element, vokalt som instrumentalt.
Men allerede hans næste kirkelige Arbejde
»Historia der frölichen und siegreichen
Auferstehung Jesu Christi« (1623) viser afgjort Træk fra
den gamle Musikstil, saa at S. straks ved sine
første Værker fremtræder som den
ejendommelige Overgangskunstner, bestemt til at forbinde
to forskellige Tidsaldres Stilarter med
hinanden. Lignende Overgangsformer viser hans
Motetter Cantiones sacrae (1625).
Gennemgaaende er det dog den ny Tids Stil, der overvejende
præger Værkerne fra S.’s egl.
Manddomsperiode, saaledes hans »Festmusik« ved
Fyrstesammenkomsten i Mühlhausen (1627), hans
»Madrigaler« til Tekster af Opitz, sikkert ogsaa hans
første (og eneste) Opera »Dafne« (1627), hvortil
imidlertid Musikken er gaaet tabt, fremdeles de
Værker, han skrev efter et fornyet Besøg i
Italien (1628), bl. hvilke Symphoniæ sacræ (3 Dele)
særlig rager frem. I sine senere Værker
derimod griber S. med stigende Konservatisme
tilbage til den gamle Musikstil, saaledes i »Die
sieben Worte Jesu Christi« (1645),
ejendommelig som Forløber for Bach’s Passionsmusik,
endnu mere i Motetterne »Geistliche Chormusik«
(1648) og allermest i hans tre Gange gentagne
Behandlinger af Passionen (efter henh.
Johannes, Matthæus og Lucas Evangelier) fra hans
sidste Leveaar. Til samme Stilretning hører
ligeledes hans ved deres melodiske Fylde
interessante 4-stemmige Melodier til Becker’s Salmer
(1628). — P. Gr. a. Trediveaarskrigens
Uroligheder maatte S. imidlertid en Tid lang forlade
Dresden og fandt da Tilflugt hos den
musikelskende Christian IV af Danmark, der satte
ham som højtlønnet Kapelmester i Spidsen for
sit udmærket besatte Kapel. To Gange ved vi,
at S. i denne Egenskab fungerede ved Hoffet i
Kbhvn, 1633—35 samt 1642—44, mulig har han
ogsaa været der et Par Gange til, men dette
kan dog ikke bestemt oplyses. Ved sit første
Ophold i Danmark forestod han bl. a. som mus.
Leder de storartede Festligheder i Kbhvn i
Anledning af Prins Christian’s Bryllup med den
sachsiske Prinsesse Magdalene Sibylle 1634 og
har da sandsynligvis komponeret Musikken til
de forsk. Festforestillinger, der gaves ved denne
Lejlighed, saaledes Musikken til den indledende
Operaballet, fremdeles til Lauremberg’s to
Skuespil »Aquilo« og »Die Harpyiæ« samt til den
afsluttende »Tragoedia von den Tugenden und
Lastern«. Al denne Musik er dog desværre gaaet
tabt. S. tilegnede den senere Frederik III sine
»Kleine geistl. Konc.« (1639) og den udvalgte
Prins Christian 2. Del af sin Symphoniæ sacræ
(1647). — S.’s samtlige Værker foreligger i
Nyudgave (16 Bd) ved Ph. Spitta (Leipzig
1885—94). (Litt.: Biogr. af Ph. Spitta i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free