Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schäfer, Wilhelm - Schäferi - Schäffer, August - Schæffer, Henrik Ernst - Schäffle, Albert Eberhard Friedrich - Schäszburg - Schäufelein - Schoeck, Othmar - Schöffer, Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besøgte i Aarene 1885—88 Lærerseminariet i
Mettmann, blev Lærer først i Vohwinkel, senere i
Elberfeld, derpaa Redaktør af »Die Rheinlande«
og lever nu i Ludwigshafen. Han har skrevet
Bondehistorier og Fortællinger som »Mannsleut«
(1895), »Die zehn Gebote«, »Die
Missgeschichtten«, »Die unterbrochene Rheinfahrt«, »Karl
Stauffers Lebensgang«, »Lebenstag eines
Menschenfreundes« (1915) og »Lebensabriss« (1918).
Fremdeles »Anekdoten«, »Dreiunddreissig
Anekdoten« og Romanen »Die Halsbandgeschichte«,
samt Dramaet »Jakob und Esau«. Han er en
stemningsfuld og bevæget Fortæller, der ofte
bygger paa Virkelighedens Grund.
C. B-s.
Schäferi [sjæfə’ri] ell. Skæferi (af tysk
»Schaf«, Faar) betyder egl. Faarehold i al
Almindelighed, men bruges dog navnlig om større
Faarehold.
(H. G.).
Schäffer [’∫æfər], August, østerr. Maler og
Raderer, f. i Wien 1833, var Elev af F.
Steinfeld og uddannedes videre ved Rejser i
Udlandet. Han har malet Landskabsbilleder og
Søbilleder (»An der Nordsee«, »Mondaufgang«,
»Der Wolfgangsee«) m. v., der berømmes for
deres fine sølvgraa Kolorit og rige
Stemningsfylde; i Wiens Akademi: »Ungarsk Skov«. Han
har udført en Del Raderinger (Suiterne fra
Laxenburg, Salzburg m. v.). 1892 blev S.
Direktør for den kejserlige Malerisamling i Wien og
har væsentlige Fortjenester af dens Ordning;
fra dens unoderne Afdeling har han udg. et
større Folioværk »Moderne Meister«.
(A. R.). A. Hk.
Schæffer [’∫æfər], Henrik Ernst, norsk
Embedsmand og Testator, f. i Oslo 17. Septbr
1794, d. smst. 21. Febr 1865. Som Student fra
1817 var han i 6 Aar ansat som Tredielærer ved
sin Fødebys Borgerskole og blev 1825 dens
Bestyrer. 1839 gik han over i Toldetaten som
Oppebørselsbetjent og var til 1861 Toldkasserer
i Tvedestrand. S. var en godgørende Mand, som
hjalp unge til at komme frem; en Protegé af
ham var den bekendte Arbejderfører Markus
Thrane. Paa Dødslejet oprettede han af sin
efterladte Formue — omkr. 60000 Kr. — et
Legat, hvis Renter i Portioner uddeles til unge
Mennesker, f. i Norge, »der have Lyst og
naturligt Anlæg til de skønne Kunster og navnlig til
Maler-, Billedhugger- og Digtekunsten, men som
mangle de fornødne Midler til at kunne
paabegynde og fortsætte deres Studium«. I særegne
Tilfælde kan Understøttelsen ogsaa tilstaas
ældre værdige og trængende Kunstnere og
Digtere.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Schäffle [’∫æflə], Albert Eberhard
Friedrich, tysk Socialøkonom og Sociolog,
f. 24. Febr 1831 i Nürtingen (Württemberg), d.
25. Decbr 1903 i Stuttgart. Efter 10 Aars
journalistisk Virksomhed blev S. 1860 Professor i
Tübingen; 1861—65 var han Medlem af
Württembergs Landdag, hvor han lagde
stortyskliberale Sympatier for Dagen, 1868 blev han
kaldet »til Wiens Univ., og Febr—Oktbr 1871
var han Handelsminister i det østerr. Kabinet
Hohenwart. Efter dettes Fald flyttede han til
Stuttgart for herefter helt at ofre sig for sine
Studier og en produktiv
samfundsvidenskabelig Forfattervirksomhed. Kun hans vigtigste
Skr kan her nævnes. Efter at S. i
»Kapitalismus und Sozialismus. Vorträge zur Versöhnung
der Gegensätze von Lohnarbeit und Kapital«
(1870, 2. Udg. 1878) i velvillig Aand havde
diskuteret Socialismens Postulater, gjorde han i
sin berømte Brochure »Die Quintessenz des
Sozialismus« (1. Opl. anonymt, 1875; senere i
talrige Udg. og Overs., deriblant dansk ved V.
Brücker, 1886) denne Retning saa
væsentlige Indrømmelser, at den Fremstilling,
Skriftet giver af Socialistsamfundets Organisation,
endog af dettes Tilhængere blev taget som et
tro Udtryk for deres Opfattelse. S. var
imidlertid ingenlunde Socialdemokrat, hvilket han i
senere, polemisk tilskaarne Skr noksom
beviste, særlig ved »Die Aussichtslosigkeit d.
Sozialdemokratie« (1885) og »Bekämpfung der
Sozialdemokratie ohne Ausnahmegesetz« (1890).
Imidlertid havde S. vakt megen Opsigt og
Diskussion ogsaa ved sit store Hovedværk »Bau
und Leben des sozialen Körpers« (4 Bd,
1875—78; 2. stærkt omarb. Udg. i 2 Bd under
Titlen I: »Allgemeine Sociologie« og II: »Specielle
Sociologie«, 1896), der blev den tyske
Videnskabs første i større Maalestok anlagte og
systematisk gennemførte Bidrag til Sociologien.
S. blev her tillagt stærk Paavirkning af den,
særlig gennem H. Spencer udviklede biologiske
Opfattelse af Samfundet som en »Organisme«;
dette fralægger S. sig bestemt i en Række Afh.
fra hans sidste Leveaar, offentliggjorte i
nedennævnte Tidsskrift 1903—04. Et betydeligt
Værk er ogsaa »Die Steuern« (2 Bd, 1895—97)
i Frankenstein v. Heckel’s mægtige »Hand- u.
Lehrbuch der Staatswissenschaften«. Posthumt
udkom »Sociologi« (1906). Mange af hans Afh.
fremkom i »Zeitschrift für die gesammte
Staatswissenschaft«, til hvis Redaktion han var
knyttet fra 1869, 1892—1900 som Eneredaktør, fra
1901 sammen med Karl Bücher, der overtog
det efter ham. S. hører ved sin
Selvstændighed, sin Lærdom og sin impulsive Reformiver,
der blev baaret af høje etiske Idealer, til
Tysklands betydeligste økonomisk-sociologiske
Tænkere i nyere Tid. Som Socialpolitiker nærmer
han sig paa den ene Side Ad. Wagner’s
statssocialistiske, paa den anden Side G.
Schmoller’s katedersocialistiske Standpunkt, men
fremtræder helt uafhængig og jævnbyrdig i dette
Trekløver. (Litt.: G. Schmoller, »Zur
Litteraturgeschichte der Staats- und
Sozialwissenschaften« [Leipzig 1888]).
(K. V. H.). Sv. N.
Schäszburg [’∫æsbork], se Sighisoara.
Schäufelein [’få^yfəla^in], se Scheuffelin.
Schoeck [∫ök], Othmar, schweizisk
Komponist, f. 1. Septbr 1886 i Brunnen (ved
Vierwaldstätter-Søen), studerede ved Zürichs
Konservatorium og hos Max Reger; er nu Kor-
og Orkesterdirigent i Zürich og i St Gallen; S.
har navnlig været produktiv som Sangkomponist,
men har i øvrigt bl. a. skrevet en
Violin-Koncert, Strygekvartet, Ouverturer, Korstykker og
Operaer som »Don Ranudo de Colibradås« (efter
Holberg), og »Venus« samt »Das Wandbild«,
en Pantomime.
W. B.
Schöffer [’∫öfər], Peter, tysk Bogtrykker,
f. omtr. 1430, d. 1503. Han er en af de
allertidligste Bogtrykkere og stod en Tid i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
