- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
134

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schöffer, Peter - Schøler, Niels Pedersen - Schöll, Adolf - Schøller - Schøller, Caspar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbindelse med selve Kunstens Opfinder, Joh.
Gutenberg. S. stammede fra Gernsheim i Nærheden af
Mainz; 1449 var han i Paris, maaske som
studerende, maaske blot som Afskriver. 6 Aar
efter optræder han som Vidne for Joh. Fust i
dennes Retstrætte med Gutenberg; siden træffes
han som Kompagnon og Svigersøn af Fust, og
hos dem udkom fl. Trykværker i de flg. Aar,
saaledes 1457 Psalterium Mogentimum, det
første Værk, der er forsynet med Trykkerens
Navn, og et af de pragtfuldeste, som nogen
Sinde er udgaaet fra Pressen. Fra 1466, da
Svigerfaderen døde, virkede S. som selvstændig
Bogtrykker i Mainz; man har et ikke ringe Antal
anselige Arbejder fra hans Trykkeri, saaledes
Udgaver af Justinian, Hieronymus, Thomas af
Aquino og Augustin. Se ogsaa
Bogtrykkerkunst, Fust og Gutenberg.
(E. G.). C. S. P.

Schøler [’sjø’lər], Niels Pedersen, da.
landøkonomisk Forf., f. 1772 i Øsby ved
Haderslev, d. 21. Maj 1851 i Hammel. S. virkede fra
1797 til sin Død som Skolelærer i Hammel; han
var en flittig Medarbejder ved Datidens
Landbrugsblade og udgav enkelte selvstændige Skr
om Landbrugsspørgsmaal. Mest kendt er S.
blevet ved at have indledet »Berberisfejden«, som
vakte stort Røre i Landbrugskredse i den
første Fjerdedel af 19. Aarh. S. var Føreren for
dem, der hævdede Berberissens skadelige
Indflydelse paa Kornarterne; han samlede et rigt
Materiale af Iagttagelser, som tydede paa, at
Berberissens Skaalrustsporer kunde overføres
til Rugen o. a. Kornarter og fremkalde Rust
hos disse; denne Opfattelse lykkedes det S. at
bekræfte ved direkte Forsøg, idet han 1816
overførte Sporer fra Berberissen paa Rug, med
det Resultat, at der paa alle de inficerede
Steder af Rugplanterne fremkom Rust, medens alle
ikke inficerede Planter forblev sunde. Disse
Forsøg med Indpodning af Snyltesvampe er de
første, som overhovedet er foretagne, og S.’s
Navn er derfor nu kendt over hele den
civiliserede Verden. (Litt.: A. Madsen,
»Ugeskrift for Landmænd« [1904] Nr 12—14; J.
Lind
, »Tidsskrift for Landbrugets Planteavl«
[1914]).
(F. K. R.). C. F.

Schöll [∫öl], Adolf, tysk Arkæolog (1805—82).
Efter en Rejse sammen med. C. O. Müller i
Italien og Grækenland blev han 1842 Prof. i
klassisk Arkæologi i Halle, næste Aar Direktør for
Kunstanstalterne i Weimar. Hans Skrifter er
nu lidet kendte (»Sophokles, sein Leben und
Wirken« [1842], »Beiträge zur trag. Poesie d.
Gr.« [1. og eneste Bd 1839] o. fl.). Af større Bet.
er hans Udgivelse af en Del af Goethe’s
Korrespondance m. m. (»Briefe u. Aufsätze von G.
a. d. Jahren 1766—86« [1846], »G.’s Briefe an
Frau v. Stein« [3 Bd, 1848—51]).
H. A. K.

Schøller, gammel dansk-norsk Slægt, hvis
Stamfader, Iver S., levede i Kiel i første
Halvdel af 16. Aarh. Hans Søn, Slotsskriver
paa Riberhus Christoffer S. (1534—94),
var Fader til Caspar S. til Gjølmø
(1582—1661), der beklædte Stillingen som Ombudsmand
ved Bakke Kloster. Denne var atter Fader til
Borgemester i Kjøge, Højesteretsassessor
Christen S. (1609—77), til Borgemester paa
Christianshavn, Assessor i Kommercekollegiet Iver
S.
(1611—95), til Øverhofretsassessor Eiler S.
til Kirkesætter (1628—1705) og til Vicelaugmand
i Trondhjem Christoffer S. til Gjølmø
(1630—81). Af disse Brødre blev den ældste
Fader til Landsdommer, Kancelliraad
Rasmus S. (1639—90) — hvis Søn, Justitsraad
Herman S. til Bavelse (1669—1705), kun
efterlod en Datter — og til Geheimeraad
Caspar S. (s. d.), der begge 20. Marts 1679 blev
optagne i den danske Adel ell. rettere fik
Vaabenbrev af Kongen. Sidstnævntes Linie uddøde
med hans Sønnesøns Søn og Navne, der skal
være død som Underofficer i Vestindien, uvist
naar. Vicelaugmand C. S. var Fader til
Kommerceraad Anders S. (1664—1724) — hvis
eneste, sønneløse Søn, Kammerherre,
Konferensraad Stie Tønsberg S. (1700—69),
var Stiftamtmand i Trondhjem, til
Generalkvartermester, senere Kommandant i
Frederikstad, Oberst Caspar S. (d. 1716), der nød
stor Anseelse, og fra hvem den nulevende Slægt
nedstammer, og endelig til Justitsraad
Christian S. til Gjølmø (d. 1757), hvis Sønnesøn,
Kammerherre Johan S. (1753—92), 1781 blev
udnævnt til dansk Resident i Warszawa, men
afskediget 1786, efter at han paa Kongens
Nytorv var blevet overfaldet af Maleren,
Justitsraad C. Høyer, hvilket vakte stor Skandale.
Den nævnte Generalkvartermester var Fader til
Generalmajor Christian S. til Margaard
(1706—78), som kom i Besiddelse af denne
Ejendom ved Giftermaal, og til Overberghauptmand
nordenfjelds, Konferensraad og Hvid Ridder
Christoffer S. til Veden ved
Fredrikshald (1707—74), rost som en baade fra
Karakterens og Kundskabernes Side fremragende
Mand. Generalmajorens ældste Søn,
Generalmajor Gustav Grüner S. til Margaard
(1754—1810), efterlod ikke Børn. En yngre Søn,
Oberst, Kammerjunker Caspar S.
(1756—1808), der skrev »Forsøg til en Taktik for
Infanteriet« (1805), blev Fader til Oberstløjtnant,
Kammerherre Christian S. til Margaard
(1791—1858) — hvis Søn, Hofjægermester, cand.
polit.
Christian Emil August S. til
Margaard (f. 1843), som Resultater af et Livs
Arkivstudier har offentliggjort en Række
fortrinlige personalhistorisk-genealogiske
Afhandlinger, navnlig i »Personalhistorisk Tidsskrift«,
af hvilket han nogle Aar var Redaktør — og
til Generalløjtnant, Kammerherre Thomas
Georg S.
(s. d.).
P. B. G.

Schøller, Caspar, dansk Geheimeraad, f.
6. Juli 1644, d. 29. Decbr 1719, blev efter at
have afsluttet sine Studeringer 1674 ansat som
Sekretær i Danske Kancelli; 1676 blev han
Sekretær i Geheimekonceillet og 1678 Kongens
Kammersekretær. Som saadan udøvede han en
meget betydelig Indflydelse. 1680—99 var han
tillige som Kancelliraad Medlem af
Kancellikollegiet og fra 1697 som Justitsraad Medlem af
Højesteret. 1704 blev han Geheimeraad og 1705
Justitiarius i Højesteret. Paa hans Dygtighed
lagdes der ogsaa Beslag i forsk. Kommissioner;
saaledes blev han 1681 Medlem af den 4.
Revisionskommission af Danske Lov og 1683 af
Revisionskommissionen af Norske Lov. Paa
Trykningen og Udgivelsen af Danske Lov fik S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free