- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
137

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schöneck - Schønerer, Georg - Schönfeld - Schönfeld, Eduard - Schönhausen - Schönheide - Schönherr, Karl - Schønheyder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planen, ligger i en Højde af omtr. 768 m paa
en Højslette paa Nordsiden af Erzgebirge og
har 4200 Indb. Fabrikation af
Musikinstrumenter, Korsetter, Cigarer, Gardinvæveri,
Teglbrænderi. 2) se Skarzewy, By i Polen.
(Joh. F.). O. K.

Schønerer [’∫ø.nərər], Georg, østerr.
Politiker, f. 17. Juli 1842 i Wien, blev 1869
Godsejer i Nedreøsterrig og valgtes 1873 til
Rigsraadets Underhus. Opr. hørte han til det tyske
Fremskridtsparti, men begyndte 1878 en
Agitation for Østerrigs Tilslutning til det tyske Rige
og hengav sig til fanatisk Bismarck-Dyrkelse
samt til yderlig Antisemitisme. Da han 1888
med Vold var trængt ind i et Par frisindede
Blades Kontorer, blev han dømt til 4 Maaneders
Fængsel og 5 Aars Ærestab (mistede sit
Adelsskab og Sæde i Underhuset), men fejredes af
sine Tilhængere som en Helt. Senere fortsatte
han med usvækket Fanatisme sine altyske og
antisemitiske Bestræbelser og deltog ogsaa ivrig
i den antikatolske Løs-fra-Rom-Bevægelse.
(E. E.). H. J-n.

Schönfeld [∫ø.nfælt], By i NV.-Böhmen
15 km SSV. f. Karlsbad, har (1921) 2319 Indb.
Tin- og Wolframudvinding.
(Joh. F.). O. K.

Schönfeld [’∫ø.nfælt], Eduard, tysk
Astronom, f. 22. Decbr 1828 i Hildburghausen, d. 1.
Maj 1891 i Bonn, studerede i Marburg og Bonn,
ved hvis Observatorium han 1853 blev
Assistent. 1859 blev S. Direktør for Observatoriet
i Mannheim, og 1875 overflyttedes han til Bonn
og blev tillige Prof. i Astronomi ved Univ. I
Mannheim var S. hovedsagelig beskæftiget med
at observere Stjernetaager og Stjernehobe
(meddelt i »Astronomische Beobachtungen auf
der Grossh. Sternwarte zu Mannheim«, I, II
[1862, 1875]) samt foranderlige Stjerner (»Veröff.
der Grossh. Sternwarte zu Heidelberg.
Astrometrisches Institut«, I [1900]). I Bonn havde S.
deltaget i det kendte »Bonner Durchmusterung«.
Da han kom tilbage til Bonn som Argelander’s
Eftermand, fortsatte han dennes Kortlægning
•af Himlen med Strøget fra —2° til —23°
Deklination og gav i »Bonner Beobachtungen«, Bd
VIII (1886) Resultaterne af sine Observationer
1875—84 i en Fortegnelse over 133659 Stjerner
med tilhørende 24 Kort. Af S.’s øvrige
Arbejder nævnes »Catalog von veränderlichen
Sternen« (1866, 1874) og »Über die Berechnung d.
Differentialformeln zur Bestimmung der
wahrscheinlichsten Bahnelemente für Planeten und
Cometen« (1885). Fra 1875 til sin Død var S.
Sekretær i »Astronom. Gesellschaft«.
J. Fr. S.

Schönhausen [∫ø.n’ha^uzən], Flække i preuss.
Prov. Sachsen, Regeringsdistrikt Magdeburg,
2,5 km Ø. f. Elben ved Jernbanelinien
Berlin—Lehrte, har (1910) 2000 Indb. Det til Fyrst
Bismarck paa hans 70-aarige Fødselsdag skænkede
Stamgods indeholder et Bismarck-Museum. I S.
er Fyrst Bismarck født (1815).
(Joh. F.). O. K.

Schönheide [∫ø.n’ha^idə], langstrakt Landsby
i Fristaten Sachsen, Kreishauptmannschaft
Zwickau, 24 km S. f. Zwickau i Muldes Dal, har
7600 Indb. Børste- og Penselfabrikation,
Uldvæveri, Haand- og Maskinstrikkeri, Fabrikation
af Konfektionsvarer og Handsker.
(Joh. F.). O. K.

Schönherr [’∫ø.nhær], Karl, østerr. Forf.,
f. i Axams i Tyrol 24. Febr 1869, studerede
Medicin i Wien, hvor han er praktiserende Læge.
Han er næst efter en anden Læge, Arthur
Schnitzler, den betydeligste østerr. Dramatiker i
vore Dage. Sin litterære Virksomhed begyndte
han 1895 med Dialektdigtninge, hvorefter fulgte
Dramaet »Die Bildschnitzer« (1900), opført paa
Det kgl. Teater. Og nu fulgte hurtig efter
hverandre dram. Arbejder som »Sonnwentag«,
»Familie«, »Erde«, »Das Königreich«, det ved sin
religiøse Tendens mærkelige »Glaube und
Heimat«, opført paa Dagmarteatret, »Tiroler
Bauern von 1809«, »Der Weibsteufel«, opført paa
Betty Nansenteatret, »Volk in Not«, »Frau
Suitner«, »Narrenspiel des Lebens«,
»Kindertragödie«, og bl. hans allersidste Værker det tekn.
overlegne Skuespil »Er«, hvori der kun
optræder to Personer og det gribende Nutidsskuespil
»Hungerblokade« (1925). S. er en robust
Dramatiker, dristig i sin Karakteristik, hensynsløs i
sit Emnevalg og Midler, men altid fængslende
og original. Han er en Menneskekender af Rang,
ikke for intet Læge af Studium og Virksomhed.
Ogsaa Fortællinger som »Caritas« og »Aus mein.
Merkbuch« og Noveller som »Schuldbuch« findes
i hans rige Produktion, der har skaffet ham
baade Grillparzer-, Bauerfeld- og
Schillerprisen. Han er en interessant Forfatterskikkelse,
dybt personligt, med et kraftigt Fysiognomi.
(Litt.: Joh. Eckardt: »K. S.’s Glaube und
Heimat« ]München 1911]).
C. B-s.

Schønheyder [’∫ø-nha^idər], en fra Thüringen
stammende Slægt, som 1728 kom til Danmark
med Johan Franciscus Gottlieb S.
(1701—77), der, efter udstaaet Læretid som
Barber, havde studeret Lægevidenskab i Berlin og
Halle. Han aflagde en Prøve for det med.
Fakultet i Kbhvn og fik 1735 kgl. Privilegium som
Operatør. Efterhaanden skabte han sig en stor
Praksis og nød saa megen Anseelse, at han paa
sine gamle. Dage optoges som Medlem af det af
Tode stiftede medico-kirurgiske Disputerselskab.
Bl. hans ti Børn skal nævnes Stiftsprovst i
Sjællands Stift og Sognepræst for Vor Frue Kirke,
senere Biskop i Trondhjems Stift, Dr. theol.
Johan Christian S. (1742—1803), Medstifter
af med. Selskab, Hofmedicus, Prof., Dr. med.
Johan Heinrich S. (1744—1831), der,
litterært interesseret, oversatte forsk. store
klassiske Digteres Værker, og endelig Højesterets-
og Kammeradvokat, ekstraordinær
Højesteretsassessor, Konferensraad Johan Martin S.
(1752—1831), en overmaade skarpsindig og
veltalende Mand, som førte et betydeligt Antal
notable Sager. Biskoppen var Fader til
Geheimekonferensraad Johan Franciscus
Gottlieb S.
(1773—1850), der, efter at have været
Justitiarius i Kbhvn’s Søret, 1813 blev Direktør
i den nyoprettede Rigsbank, senere Assessor i
Højesteret, Stiftamtmand i Viborg og 1831—45
Direktør i Rentekammeret, til Admiral Ulrik
Anton S.
(1775—1858), der som ung havde
gjort sig fordelagtig bekendt i Krigen mod
Engelskmændene, til Sognepræst til Leksviken i
Trondhjems Stift Carl Reinhold S.
(1776—1820), hvis Slægt, af hvilken skal nævnes hans
Sønnesøns Søn, Socialøkonomen Christian
Gottlieb Frederik S.
(s. d.), er bosat i
Norge, og endelig til Hospitalspræst i Randers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free