- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
140

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schörg, Franz - Schörl - Schøyen, Elisabeth - Schøyen, Wilhelm Maribo - Sciacca - Sciadopitys - Scialoja, Antonio - Sciara - Sciarra, Palazzo - Scicli - science - scientia - scientifik - scilicet - Scilla

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortræffelige »Brüsseler-Kvartet«, der har
koncerteret rundt om i Europa, bl. a. ogsaa i
Skandinavien.
W. B.

Schörl [∫örl] er en ældre Betegnelse for sort
Turmalin o. l. Mineraler.

Schøyen [’∫øjən], Elisabeth, norsk
Forfatterinde, f. 1852 i Oslo. 1873 udgav hun
»Ragnvald eller Folkehøjskolelæreren« og
»Kamilla«; Fortællingen »Svanhild« (1876)
oversatte hun til Fransk (Le bonheur par l’amour).
For det meste under Ophold udenlands har
hun skrevet »Et Egteskab« (1878), »Vor
Samfundskomedie. Olaf« (1881), »Livsbilleder«
(1884), »Kvindeskæbner« (1886), Romanen »Den
svenske Nattergal« (1890), »Menneskehjerter«
(1892) og Romanerne »Et Løfte« (1893) og
»Grev Brahes Hus« (1894). Siden har hun
væsentlig viet sig til den
fædrelandshistoriske Roman og udgivet »Hellig Olaf« (1897),
»Magnus den Gode«, »Harald Haardraade«
(1899) og »Kong Sverre« (1902), med
Illustrationer af henh. Th. Kittelsen, Carl Dørnberger,
Louis Moe og Gudmund Stenersen. Siden 1894
bærer hun som adopteret af den barnløse
Hertuginde af Mantova Titelen »Fyrstinde d’Este
Gonzaga« ved Siden af sit borgerlige Navn.
(C. Br.). E. S-n.

Schøyen [’∫öjən], Wilhelm Maribo,
norsk Entomolog (1844—1918), blev Student 1862
og studerede en Tid Medicin, men opgav af
Helbredshensyn dette Studium og ofrede sig for
naturhistoriske, særlig entomologiske Studier.
1884 blev han ansat som Konservator ved Univ.’s
zool. Museum, fungerede fra 1891 ved Siden
heraf som Landbrugsentomolog og beklædte
1894—1913 den nyoprettede Stilling som
Statsentomolog. Som saadan har han specielt studeret
Skadeinsekter og Svampesygdomme og har
udøvet en betydningsfuld praktisk Virksomhed.
Foruden en Mængde Artikler og Afh. i norske og
udenlandske Tidsskrifter, hovedsagelig af
videnskabeligt entomologisk Indhold, har han skrevet
en Del særskilt udgivne Arbejder i populær
Form, hvoraf kan nævnes: »De for Ager, Eng
og Have skadeligste Insekter og Smaakryb«
(1875), »De i Husene skadeligste Insekter og
Midder« (1876), »Menneskets vigtigste
Indvoldsorme og deres Udviklingshistorie« (1890), »Om
Myrerne og deres Samfundsliv« (1890).
(K. F.). R. H. S.

Sciacca [’∫ak.a], By paa Sicilien, Prov.
Girgenti, ligger paa Øens SØ.-Kyst 6 km NV. f.
Cap San Marco paa en Klippe, der hæver sig
80 m o. H. (1911) 21480 Indb. i hele Kommunen.
S. har en Domkirke fra 11. Aarh., nogle Klostre,
flere Paladser, der har tilhørt Familierne Luna
og Perollo, samt Gymnasium og teknisk Skole.
Havnen er lille og kun af Bet. for Fiskeriet
(Sardiner). 2 km V. f. S. findes varme
Svovlkilder.
C. A.

Sciadopitys Sieb. et Zucc., Slægt af
Naaletræer (Taxodiaceæ) med en enkelt Art S.
verticillata
S. et Z. (Parasolgran), et 30—50 m
højt Træ, der ligesom Fyr har to Slags Skud:
Langskud med kun skældannede Blade og i
Hjørnerne af disse Kortskud, som er samlede i
Spidsen af Langskuddene og kun bærer to
indbyrdes sammenvoksede Naale. Hanblomsterne
sidder ved Grunden af de endnu ikke fuldt
udviklede Langskud; Hunblomsterne enkeltvis.
Træet hører hjemme i Japan, hvor det ofte
plantes i de hellige Lunde, men kan trives i
Mellemeuropa og endog er haardført i
Danmark.
A. M.

S. ynder Steder, hvor den staar noget
skygget for Middagssolen; den trives bedst paa
sandmuldet Jord og fordrer en for Vinden beskyttet
Vokseplads. Den formeres ved indført Frø og
maa i de første Aar holdes i Potte.
(L. H.). P. F.

Scialoja [∫a’låja], Antonio, ital. Politiker
og Socialøkonom, f. 1817 i Procida ved Neapel,
d. smst. 1877. S. blev 1846 Prof. i Turin, men
kastedes ved de revolutionære Bevægelser 1848
ud af sin Universitetsvirksomhed og blev
Advokat. 1860 blev han Generalsekretær i Sardiniens
Finansministerium, Decbr 1865—Febr 1867 var
han Italiens Finansminister og 1872—74
Undervisningsminister. 1875 modtog han en Kaldelse
til Ægypten for at ordne dette Lands
Finansforvaltning. S. var en frugtbar Forf. i frisindet
Retning. Hans mest bekendte Arbejde er
Principi dell’ economia sociale (1840, 3. Udg. 1848;
fr. Udg. 1844). (Litt.: C. de Cesare, La vita,
i tempi e le opere di A. S.
[Roma 1879]).
(K. V. H.) Sv. N.

Sciara, Slægt af Svampemyggenes Familie,
se Hærorm.

Sciarra [’∫ar.a], Palazzo, Palads i Rom ved
Corsoen, opført 1600 i Renaissancestil af
Flaminio Ponzio. Det udmærker sig ved en
overordentlig dygtig gennemført Façade, af enkel og
rolig Linieskønhed. I Slottet findes en
Malerisamling (Billeder af A. Bronzino, Caravaggio,
Luini, Rafael, J. Both etc.), hvis Hovedværker
dog er solgte til Udlandet.
A. Hk.

Scicli [’∫ikli], By paa Sicilien, Prov. Siracusa,
ligger 10 km SSV. 1. Modica i en Klippeegn ved
Floden S. (1911) 20190 Indb. i hele Kommunen.
S. har Garverier og tilvirker Klæde samt Ost.
9 km S. f. S. ligger Havnen Sampieri. Paa
en Højde over Byen laa det gl Kasmene, der
anlagdes af Syrakusanerne, fra hvis Tid der
endnu er Grave og en Vandledning tilbage.
C. A.

science [fr. ’siãs, eng. ’sa^iəns], Videnskab. I
Frankrig forstaar man ved sciences de eksakte
Videnskaber (Matematik, Naturvidenskaberne)
i Modsætning til de humanistiske (lettres).

scientia (lat.), Viden, Videnskab.

scientifik (nylat, af sciéntia), videnskabelig.

scilicet (lat.), naturligvis, nemlig. Anvendes
ofte i forkortet Form (sc.) foran et Ord, der
derved angives at skulle underforstaas i
Sammenhængen.
H. H. R.

Scilla [’∫il.a], Sciglio [’∫iljo], By i
Syditalien, Prov. Reggio di Calabria, ligger ved den
nordlige Ende af Messina-Strædet paa
Skraaningen af et Klippedrag, der staar i Forbindelse
med Forbjerget Skylla. (1911) 6440 Indb. Over
Byen ligger et Klippeslot, der har tilhørt
Fyrsterne af S., og som 1806—08 forsvarede sig mod
Franskmændene. S. driver Oliven-, Vin- og
Silkeavl og har Fiskeri af Tunfisk og Sværdfisk.
Jordskælvene 1783 og 1908 lagde næsten hele
Byen øde.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:15:00 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free