- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scipio - Scirocco ell. Sirokko - Scirpus - Scirrhus - Scitaminales - Sciuromorfe Gnavere - Sciuropterus - Sciurus - Sciæna, Sciænidæ - Sclater, Philipp Lutley - Sclera - Scleranthus - Scleroderma - Sclerodermi - Sclérose en plaques - Sclerotinia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regnskabsbøgerne i Stykker og trak sig fornærmet tilbage til sit
Gods, hvor han døde (vistnok 183).

4) Lucius Cornelius S. Asiaticus,
foreg.’s Broder, kæmpede under Broderen i
Spanien, var Prætor paa Sicilien, 193 og førte
som Konsul 190 Overbefalingen i Lilleasien mod
Kong Antiochos, over hvem han ved sin
Hjemkomst fejrede en Triumf. Senere blev han
tillige med Broderen anklaget for Underslæb og
fik sine Ejendomme konfiskerede.

5) Publius Cornelius S. Æmilianus
Africanus minor
var Søn af Æmilius
Paulus, men adopteret af en Søn af den ældre
S. Africanus. I sin Ungdom deltog han i Slaget
ved Pydna (168), hvor hans Fader førte
Overkommandoen, og senere udmærkede han sig i
Spanien og i Afrika. Under den 3. puniske Krig
fik han som Konsul Overkommandoen mod
Karthagerne (147), paa en Tid, da Krigstugten i
den rom. Hær var stærkt slappet. Efter hurtig
at have genoprettet Disciplinen indtog han
Karthago (146) og hædredes med en Triumf. Som
Censor (142) søgte han at sætte Grænser for
Overdaadigheden. Han blev paa ny Konsul 134
og erobrede Aaret efter Numantia i Spanien. S.
var en højt dannet Mand, og tro imod Familiens
Traditioner satte han stor Pris paa den gr.
Aandsdannelse og omgikkes fremragende
Grækere som Filosoffen Panaitios og
Historieskriveren Polybios. Ogsaa rom. Digtere som Terentius
og Lucilius stod han i et nært Forhold til. Hans
sidste Aar optoges af Bekymringer i Anledning
af de sociale Forholds sørgelige Udvikling i
Rom. S. ønskede ligesom hans nære Slægtninge,
Brødrene Gracchus, at faa skabt en ny
Bondestand i Italien ved Hjælp af Ageruddelinger,
men kunde ikke bifalde den revolutionære
Fremgangsmaade, som Graccherne fulgte. Han
kom derved til at modvirke Ageruddelingen
overhovedet og fik vedtaget, at Retten til at
paadømme de af Ageruddelingen opstaaede
Stridigheder blev frataget den Kommission, der
havde med Uddelingerne at gøre, hvorved disse
helt standsedes. Hans Optræden i denne Sag
vakte megen Misbilligelse og bevirkede, at han
blev snigmyrdet i sin Seng (129).

6) Publius Cornelius S. Nasica,
Søn af S. 2), fik i sin Ungdom det Hverv at
modtage Gudemoderen Kybele, da hendes Dyrkelse
skulde indføres i Rom, efter at Senatet havde
erklæret ham for Roms bedste Mand (204). Som
Konsul (197) sejrede han over Bojerne og
fejrede en Triumf.

7) Publius Cornelius S. Nasica,
foreg.’s Søn, Konsul 162 og 155 og Censor 159,
vandt Ry for sine strenge Sæder. Dog optraadte
han som en Modstander af Cato, da han
krævede Karthagos Ødelæggelse.

8) Publius Cornelius S. Nasica,
foreg.’s Søn, Konsul 138, optraadte 133 som en
ivrig Modstander af Tiberius Gracchus. Det var
paa hans Opfordring, at Senatorerne gjorde
voldeligt Anfald paa Gracchus og dræbte ham
med et stort Antal af hans Tilhængere. Kort
efter blev S. sendt som Gesandt til Asien, men
døde efter faa Aars Forløb.
H. H. R.

Scirocco [∫i’råk.o] ell. Sirokko er en
Vind, der har sit Udspring i Nordafrika; den
blæser fra SØ. i Middelhavsegnene i
Vinterhalvaaret, er fugtig og ledsages af stærke Regnskyl.
En anden S. blæser fra Retninger mellem SØ.
og SV., navnlig paa Sicilien, men ogsaa i det
sydlige Italien og i Syrien; den er meget varm
og blæser med stor Styrke. Luften er tyk, saa
at Solens Straaler næppe kan bryde igennem;
alt Levende lider af Mathed og Ulyst til
Virksomhed. Den optræder hele Aaret, hyppigst om
Foraaret, og medfører ofte Støv af rødlig
Farve, der mest stammer fra Nordafrikas Ørken.
(W. J-n.). H.-P.

Scirpus, se Kogleaks.

Scirrhus [-rus] ell. Skirrus, se Kræft.

Scitaminales (Scitamineæ), Orden af
enkimbladede Planter, Urter med Rodstok og store
Blade, delte i Skede, Stilk og en lancetdannet
ell. elliptisk Plade med fjerformet fra
Midtnerven fordelte Nerver. Blomsterne er tvekønnede,
oversædige og uregelmæssige; af Støvdragere
findes som Regel kun 1. Frøene mangler egl.
Frøhvide (Endosperm), men har stor Perisperm.
S. omfatter: Pisangfamilien,
Krydderurterne, Cannaceæ og Marantaceæ. Se disse.
A. M.

Sciuromorfe Gnavere, d. s. s. egernagtige
Gnavere omfatter efter den hyppigst anvendte
Systematik: Egern og Murmeldyr
(Scinridæ), Flagreegern (Anomaluridæ) og
Bævere (Castoridæ). Se Gnavere og de
enkelte Familier.
R. Hg.

Sciuropterus, se Flyveegern.

Sciurus, se Egern.

Sciæna, Sciænidæ, se Umberfisk.

Sclater [sk£eitə], Philipp Lutley, eng.
Zoolog (1829—1913), var først Jurist, derefter
Zoolog og beklædte 1859—1902 Stillingen som
Sekretær ved Zoological Society i London.
Specielt studerede han Pattedyr og Fugle og
udgav: Catalogue of American birds (1862),
Zoological sketches, (2 Bd, 1861—62), Jacamars
and puffbirds
(1880). Zoogeografiske
Problemer interesserede ham ligeledes, og saavel
The geogr. distribution of the Aves (1858) som
The geogr. distribution of mammals (1874)
indeholder meget af Interesse; navnlig gælder dette
den i sidstnævnte Afhandling fremsatte
Hypotese om en Landforbindelse,. Lemurien, mellem
Afrika og Ostindien. Endelig redigerede han
den første Serie af det bekendte ornitologiske
Tidsskrift The Ibis.
(J. C.). R. H. S.

Sclera, d. s. s. Senehinde, se Øje.

Scleranthus [-tus], se Knavel.

Scleroderma, se Bruskbold.

Sclerodermi, se Fastkæber.

Sclérose en plaques [skle’ro.z-ã-’plak] (fr.),
se dissemineret Sklerose.

Sclerotinia Fuck. (Knoldbægersvamp),
Slægt af Bæger svampenes Familie {Pezizaceæ).
Alle Arter af S. er forsynede med Sklerotier (se
Fig.), af hvilke der efter kortere ell. længere
Tids Hvile udvikles stilkede, tragtformede ell.
skiveformede Frugtlegemer; i Sporesækkene
findes 8 farveløse, 1-rummede Sporer. Mange
Arter har desuden Konidiedannelse i rigelig
Mængde, nogle af Botrytis-Typen, andre af
Monilia-Typen, ɔ: kædestillede, 1-rummede,
farveløse Konidier (ell. Klamydosporer); disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free