- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
145

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sclopis, Federigo - Scolapacinæ - Scolapax - Scolecotrichum - Scolex - Scolier - Scolithus - Scolopendra - Scolopendrium - Scomber - Scomberesocidæ - Scomberesox - Scomberoidei - Scopelini - Scopelus - Scopolamin - Scorbut - Scordatura - Scordia - Score - Scorel, Jan van

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Voldgiftsdommere i Alabama-Sagen og var disses
Formand; arbejdede senere for Oprettelsen af
internationale Voldgiftsdomstole. I fl. Skr
behandlede han Italiens og særlig Piemonts
Lovgivnings Historie. Hovedværket er Historia della
legislazione italiana
(3 Bd, 1840—57, 2. Udg.
1863). Desuden skrev han om Huset Savojens
Forhold til England 1240—1815 (1853) og om det
fr. Herredømme i Italien 1800—14 (1864).
E. E.

Scolapacinæ, se Snæppefugle.

Scolapax, synt. Slægtsnavn for Snæppe.

Scolecotrichum [-kom] Kze et Schm.
(Rækkeskimmel), Slægt af Hyphomycetes, nær
beslægtet med Cladosporium. S. graminis Fuckel
optræder paa visne Pletter af forsk. Græssers
Blade, hvor Konidiebærerne bryder knippevis
frem af Spalteaahningerne og som Følge deraf
danner Rk. af smaa sorte Punkter.
(F. K. R.). C. F.

Scolex eller »Hoved« kaldes hos
Bændelormenes fuldt udviklede Former det forreste
hovedformede Parti; det er altid besat med
Sugeskaale, Krogkranse ell. krogbesatte
Snabler og holder Bændelormen fast i Værtdyrets
Tarmkanal; fra den bageste halsformede Del
afsnøres efterhaanden de talrige Led
(Proglottider).
T. K.

Scolier. En væsentlig sydeuropæisk og
tropisk Hvepsefamilie af Afdelingen Heterogyna,
indbefattende til Dels meget store Former. De
jager under Jorden ell. i Træstammerne
Larver af bladhornede Biller, Skarnbasser,
Næshornsbiller, Oldenborrelarver o. l. I Danmark
optræder den nærstaaende Slægt Tiphia med
Arten T. femorata.
C. W. L.

Scolithus [-tus] er ejendommelige Figurer,
der jævnlig træffes i kambrisk Sandsten
(»Scolithussandsten«) i Sverige; de bestaar i lodrette
mørkfarvede Stængler,, der staar saa tæt som
Straaene paa en Stubmark og gaar tværs
gennem Lagene. Opr. er ikke sikkert kendt; nogle
anser S. for Udfyldninger af lodrette Huller,
som Orme har efterladt.
(N. V. U.). O. B. B.

Scolopendra, se Skolopendrer.

Scolopendrium Sm., Bregneslægt af
Engelsødfamilien med hele og helrandede ell. lappede
Blade, paa hvilke de aflange Frugthobe sidder
paa tværs og parvis nær hinanden, saaledes at
de fri Rande af Slørene vender mod hinanden.
S. vulgare Sm. (Miltbregne, se Bregner,
Fig. 5) har opret ell. opstigende Rodstok med
temmelig kortstillede Blade, 15—60 cm lange og
3—8 cm brede, tungedannede og ved Grunden
hjertedannede, blanke og læderagtige. Den
vokser paa fugtige og skyggefulde Steder i
Klippeegne, er meget sjælden i Norge, ej vild i
Danmark. I flere Varieteter og monstrøse Former
dyrkes den i Haver (se Bregnekultur).
Bladene var tidligere officinelle.
A. M.

Scomber, se Makrel.

Scomberesocidæ, se Makrelgedder.

Scomberesox, se Makrelgedder.

Scomberoidei, se Makrelfisk.

Scopelini, se Laksesild.

Scopelus, se Laksesild.

Scopolamin, C17H21,NO4,H2O, er et Alkaloid,
der findes i Bulmeurt, Pigæblefrø m. fl.
Plantedele. Det indvindes i Alm. som Biprodukt ved
Fremstillingen af Hyoscyaruin. Moderluden
herfra mættes med Brombrinte ell. Jodbrinte,
hvorved det tilsvarende Salt af S. udskiller sig
ved Henstand. Det er særdeles giftigt,
fremkalder Udvidelse af Pupillen og anvendes i
Medicinen.
E. K.

Scorbut, se Skørbug.

Scordatura (ital.), »afvigende Stemning«, et
Udtryk, der benyttes ved Strengeinstrumenter
for at betegne, at een ell. fl. af Strengene er
stemte i en anden Tone end normalt, naar
for Eksempel a-Strengen paa Violinen, for
at opnaa særlige Virkninger, er stemt ned i g.
S. L.

Scordia, By paa Sicilien, Prov. Catania,
ligger 32 km SV. f. Catania ved Jernbanelinien
Catania—Caltagirone. (1911) 9980 Indb. Ved S.
avles de bedste Sydfrugter paa Sicilien. Byen
kaldes undertiden S. Inferiore for at sondre
den fra en anden Lokalitet i samme Kommune,
der benævnes S. Superiore.
C. A.

Score [skå.ə], eng. Talmaal (Snes) = 20,
bruges for Kurve Stenkul, for Huder, for Pund
Uld; som Kulmaal før = 26,64 m3, nu = 504
cwts.
H. J. N.

Scorel [’sko.rə£] (Schoreel, Schoorle)
Jan van, holl., Maler, Ingeniør, Arkitekt, f. i
Scorel (Schoorl) ved Alkmaar 1495, d. i Utrecht
1562, var Elev af W. Cornelisz i Haarlem, Jacob
Cornelissen i Amsterdam og af Mabuse i Utrecht,
drog 1518 paa Langfart over Tyskland, hvor han
i Nürnberg kom under Indflydelse af Dürer (en
kort Tid i hans Atelier, men det protestantiske
Væsen frastødte ham), og Kärnten til Italien;
herfra foretog han en Rejse til Jerusalem (jfr
Portrætter af Jerusalemsfarere med S.’s eget
Portræt i Haarlem og Utrecht Mus.). Ved sin
Tilbagekomst (1522) til Rom var S.’s Landsmand
Hadrian VI valgt til Pave, og denne knyttede
Kunstneren til sig dels som Portrætmaler
(Pavens Portræt, Univ. i Louvain), dels som Kustos
for den pavelige Antiksamling (Belvedere).
Efter Pavens Død drog S. tilbage til Holland,
hvor han nedsatte sig i Utrecht (en kortere Tid
i Haarlem) og levede Resten af sit Liv, skønt
det ikke manglede paa hædrende Tilbud om at
træde i Tjeneste hos forsk. Fyrster (bl. a. Gustaf
Vasa), i anset Stilling, Domherre i Utrecht,
ogsaa optagen af musikalske og digteriske Sysler.
— S. var en af Tidens mest højtbeundrede
Kunstnere i sit Hjemland: han kom hjem som
en Mester, der var velbevandret i den »ital.
Manér«, ɔ: havde tilegnet sig en rent ydre og
ganske tom Udenadskunnen efter ital.
Renaissancekunsts storladne Komposition og Form. S.
er en af de første nederlandske »Romanister«,
der opgav den nationale Tradition for at
eftergøre Italienerne, og Billedstormene; i Holland,
der har tilintetgjort en Række af S.’s kirkelige
Billeder, har efter de endnu bevarede Prøver
(i Bonn, Utrcht, Amsterdam, Dresden o. a. St.)
næppe berøvet Eftertiden fremragende
kunstneriske Værdier. En udmærket Kunstner er S.
derimod som Portrætmaler: hans Brystbilleder
af Broderskabet af den hellige Grav, hans
Selvportræt (i Utrecht) og Portrættet af hans
Husholderske Agathe von Schoenhoven (i Pal.
Doria, Rom, og i Berlin) er af mageløs
karakterfast og sanddru Opfattelse. Nævnes skal endnu
hans tidlige (endnu nederlandske) Alterbillede
i Obervellach, »Den hellige Familie« (1520), —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free