Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scott, Walter - Scott, William Robert - Scott, Winfield - Scottdale - Scotus - Scout - Scranton - Scrap - Scratch - Screta, Carlo - Scriabine, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paul’s Letters to His Kinsfolk (1815),
Border Antiquities of Scotland (1818). Selvstændige
hist. Værker er: Lives of the Novelists (1825),
The Life of Napoleon (1827), Tales of a
Grandfather (1827—30), en ypperlig fortalt Skotlands
Historie for Ungdommen, de interessante
Letters on Demonology and Witchcraft (1830) samt
History of Scotland (1829—30), et svagt Arbejde.
— Af S.’s Digterværker er »Pigen fra Søen«
oversat af A. Munch, og de fleste af hans
Romaner af L. Moltke o. a. — Af Enkeltudgaver
af S.’s Værker findes der en utallig Mængde.
En samlet Udgave af alle hans Værker
kom i London 1839 i 52 Bind. En god Udgave
er den saakaldte Border Edition med
Indledninger af Andrew Lang (Edinburgh 1893 ff.).
(Litt.: Standardbiografien er Svigersønnen
Lockhart, Life of Sir W. S. [7 Bd,
1837—38], suppleret med S.’s Journal [2 Bd, 1890],
der dækker Aarene 1825—32, og Familiar
Letters [2 Bd, 1894]. Ballantyne-Episoden er belyst
i The Ballantyne Press and its Founder [1909];
Hutton, Sir W. S. [i Serien English Men of
Letters, 1878]; Saintsbury, Sir W. S. [i
Famous Scot-Serien, 1897]; Andrew Lang
[i Literary Lives-Serien, 1906]; Karl Elze, Sir
W. S. [Dresden 1864, overs. af K. Kroman 1878];
The Journal of W. S. 1825—32 [2 Bd, London
1891]; Familiar Letters (2 Bd, Edinburgh 1893].
Se ogsaa Taine, Histoire de la Litérature
Anglaise, og Georg Brandes,
»Naturalismen i England«).
(T. L.). I. O.
Scott [skåt], William Robert, eng.
Nationaløkonom,, f. 31. Aug. 1868 i Omagh (Irland),
blev 1896 knyttet til St Andrews Univ., fra 1915
Prof. ved Glasgow Univ. Hans mest kendte
Værk er The Constitution and finance of english,
scottish and irish joint stock companies to 1720
(3 Bd, 1910—12), der navnlig belyser
Forbindelsen mellem disse Forretningsforetagender og
Udenrigs- og Kolonisationspolitikken. Endvidere
har S. bl. a. udg. Economic problem of peace
after war (1917—18).
Sv. N.
Scott [skåt], Winfield, amer. General
(1786—1866). Opr. var han Sagfører, men blev
Soldat af Hensyn til Udsigten til Krigen med
England. 1808 udnævntes han til
Artillerikaptajn og efter Fredsbrudet til Oberstløjtnant
1812. 1813 udmærkede han sig ved Erobringen
af Fort George og slog som Brigadegeneral 1814
den eng. General Riall ved Chipewa. Senere
studerede han Militærvæsen i Frankrig og
ledede med megen Dygtighed flere Ekspeditioner
mod Indianerne. Han udnævntes 1841 til
Højstbefalende for den amer. Hær, som han førte i
den mexikanske Krig. Han erobrede Veracruz,
sejrede over General Santa Anna ved
Cerro-Gordo, Contreras og Churubrusco samt
stormede den mexikanske Hovedstad. Ved Udbrudet
af Borgerkrigen 1861 tog S., der 1852 var
bleven udnævnt til Generalløjtnant, p. Gr. a. Alder
sin Afsked. Han har skrevet forsk. milit.
Lærebøger og udgav sine Memoirer.
(B. P. B.). E. C.
Scottdale [’skåtdei£]. By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger ved Jacobs Creek 54 km SØ. f.
Pittsburg. (1920) 5768 Indb. S. har Handel med
Kul.
G. Ht.
Scotus, se Duns Scotus, J.
Scout [skå^ut] (eng.), se Spejder.
Scranton [’skräntən], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 240 km NV. f. New York ved
Susquehannas Biflod Lackawanna. (1920) 137783
Indb. S. er det største Kulmine-Centrum i
U. S. A. Minedriften og Handelen med Kul
præger Byen. Der findes ogsaa vældige Jern- og
Staalværker, Lokomotiv- og Maskinfabrikker
samt Glasværker og Uld- og Silkevæverier. S.
er grundet 1788, men fik først Bet., da
Lackawanna Iron Co. 1840 begyndte at fabrikere Jern
her.
G. Ht.
Scrap [skräp] (eng.), lille Stykke, Stump,
Lap o. l.; deraf Srapbog, Ekscerptbog, Bog
til Optegnelser, særlig med perforerede Blade
til Afrivning.
Scratch [skrät∫] (eng.), kradse, ridse, Streg.
I Sportssproget betød S. opr. den Streg, der
blev trukket paa Jorden for at angive, hvor
f. Eks. et Hurtigløb skulde begynde. Nu
betegner S. det Sted paa Banen, hvorfra Afstanden til
Maalet er Løbets Længde, og Betegnelsen
bruges i Alm. kun i de Sportsgrene, hvor ikke alle
Deltagere starter fra dette Sted (se
Handicap). Scratchman, ell. blot S., den der
skal starte fra S., Scratch-race, Løb,
hvori alle Deltagere starter fra S.
(C. G. B.). O. P.
Screta [’skræta], Carlo (egl.
Ssottnowsky z Zaworzicz, Karel Sskreta),
bøhm. Maler, f. c. 1605 i Prag, d. 1674 smst. S.
fik sin væsentlige Uddannelse i Italien (Venedig,
Bologna, Rom m. m.) og virkede i sin Fødeby,
en Tid lang som det daværende Malergildes
»Ældste«. Efter den stærke Opblomstren af
Kunstlivet under Rudolf II var S. den, der
væsentlig bar den bøhm. Kunst. Han var dog en
lidet personlig Kunstner, men kunde med sin
store Virtuositet efterligne alle mulige Malere
og havde megen Indflydelse og holdes nu højt
i Ære af sine Landsmænd (mange Arbejder af
S. i Prag’s og andre bøhm. Kirker, endvidere i
Prag’s Rudolfinum »Skt Lucas« og »Skt Wenzel«
m. m.; i Dresdens Gal.: »De fire Evangelister«
o. a.). (Litt.: E. Pazaurek, »S.« [Prag
1889]).
A. Hk.
Scriabine [’skrjabin] (Skrjabin),
Alexander, russ. Komponist (1872—1915), var opr.
bestemt til Militær, men blev 1892 Elev i
Moskvas Konservatorium og uddannedes som
Pianist, i hvilken Egenskab han foretog vide
Koncertrejser. 1898—1904 var han
Klaverprofessor ved Moskvas Konservatorium. Han var
opr. særlig Klaverkomponist (Sonater,
Klaverkoncert, Fantasi, Etuder, Mazurkas, Préludes,
Nocturnes etc.), men har siden ogsaa skrevet
Orkestermusik (to Symfonier, Réverie, Le
Divin Poème, Poème de l’extase og »Prometheus«.
S.’s Værker har fundet Udbredelse vidt ud
over hans Fødeland, har vakt megen
Opsigt og øvet betydelig Indflydelse, navnlig
ved den eksperimenterende Trang til orkestrale
Nyvindinger. Dog synes Interessen for dem
ikke ganske at have holdt sig, og af sine
Landsmænd anerkendes han ikke som nogen
national Komponist. Udgangspunktet for hans
Musik var hos Chopin, Wagner og Liszt, men
efterhaanden tilkæmpede han sig sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
