- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
153

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scudéry, Georges de - Scudo - Sculler - sculpsit - Sculptor - Scultore - scurra - Scutella - Scutellaria - scutum - Scutum Sobiescianum - Scylla - Scyllarus - Scylliidæ - Scyllium - Scymnus - Scyphiekalk - Scyphistoma - Scythrops - Scævola - Sdunska Volja - Se (kemisk Tegn for Selen) - Se (Maal for Landareal) - Seacombe - Seaford - Seager, Henry Rogers - Seagrave, Frank Evans - Seaham Harbour - Sea Islands - Sealsfield, Ch. - Sealskin - Seam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Personligheder under let gennemskuelig Maske.
Trods Affektation, Sentimentalitet og
kedsommelig Bredde har de derfor Interesse som
Tidsbilleder, og helt uden Aandrighed og
psykologisk Finhed er de da heller ikke. (Litt.:
V. Cousin, La société française au XVII’e
siècle d’après le Grand Cyrus
[Paris 1858];
Rathéry og Boutron, Mlle de S. [smst.
1873]; E. Perrier, S. et sa sœur Madelaine
[1908]).
E. G.

Scudo, ældre Sølvmønt i Italien af ringe
Finhed, nu alm. Benævnelse for 5-Lirestykket
og for erythræisk Daler.
(N. J. B.). Th. O.

Sculler [ska£ə] (eng. sculling-boats), en
Kaproningsbaad, hvor hver Roer har to Aarer.
De er enten indrettede til 4 Aarer for to Roere
(double sculls) ell. til 2 Aarer for een Roer
(single sculls). De første bruges sjældent,
medens den sidste benyttes meget som
Kaproningsbaad.
C. B-h.

sculpsit (lat.), se pinxit.

Sculptor (astron.), se Billedhuggeren.

Scultore, anset ital. Kobberstikkerfamilie
fra Mantua. Af dennes forsk. Medlemmer,
Giovanni Battista (1503—75), Adamo
og Diana ejer Kobberstiksamlingen i Kbhvn
en Del Blade. Det nærmere om dem findes
anført under Art. Ghisi, under hvilket —
fejlagtige — Navn de ofte anføres i
Kunsthistorien.
A. Hk.

scurra (lat.), Nar, Snyltegæst.

Scutella, se Søpindsvin.

Scutellaria L. (Skjolddrager), Slægt
af Læbeblomstred-e (Galtetand-Gruppen), Urter,
sjælden Halvbuske ell. Buske. Blomsterne har
et 2-læbet Bæger, hvis Læber er helrandede og
ved Frugtmodningen lukker sig sammen; fra
Bægerets Overlæbe udgaar et skjoldformet
Vedhæng. Kronen har et langt, bagtil bøjet Rør;
dens Overlæbe er opret og hjælmformet. 4
tomægtige Støvdragere, hvoraf de forreste er
længst. Nødderne er fladt kugleformede. C. 180
Arter. S. galericulata L. (Blaa S.) er en 15—20
cm høj, fleraarig Urt med Udløbere og
æglancetdannede Blade, helt glat ell. svagt haaret.
Dens ensidig stillede Blomster er blaa; de
fremkommer i Højsommeren. I Grøfter og paa
Enge, alm. i Danmark og Norge. Nogle Arter
dyrkes som Prydplanter (se ndf.).
A. M.

S. macrantha Fisch. (Sibirien) er en Staude,
15—20 cm høj, med smukke blaa Blomster. Den
formeres ved Frø ell. Deling og dyrkes paa
Stenhøj, men maa dækkes om Vinteren. S.
splendens
Lk. & O. (Meksiko) med
skarlagenrøde Blomster er en Halvbusk, der maa
dyrkes i halvvarmt Hus. Den formeres ved
Stiklinger.
L. H.

scutum, de gl. Romeres Skjold. En
Hovedudrustningsgenstand for de Sværtbevæbnede.
Det var krummet og dækkede Manden helt. For
at bevare Krumningen var det sammenlimet af
2 Lag tyndt Træ, derefter beklædt med Læder
ell. Hud og til Dels beslaaet med Metal, i hvert
Fald langs Kanterne og langs Midten — de
mest udsatte Steder. Se i øvrigt Skjold.
G. H.

Scutum Sobiescianum, se Sobieski’s
Skjold
.

Scylla, se Skylla.

Scyllarus, se Bjørnekrebs.

Scylliidæ, se Hajer, S. 664.

Scyllium, se Hajer, S. 664.

Scymnus, d. s. s. Somniosus, se Havkal.

Scyphiekalk [-fiə-] er en mergelagtig,
uregelmæssig lagdelt, hvid ell. graalig,
forsteningsrig Kalksten, som særlig bestaar af
talrige, forkalkede ell. forkislede Spongier. Den
tilhører nederste Malm og findes i
Sydtyskland.
J. P. R.

Scyphistoma [-’fi-] kaldes hos Storgoplerne
den unge Polyp, der udvikles af Larven, efter
at den har sat sig fast; om Munden dannes
efterhaanden 4, 8 og 16 Arme, og ved Deling
opstaar da en hel Stabel af unge Vandmænd
(Ephyræ); Kæden kaldes Strobila.
T. K.

Scythrops [-tråps], se Gøge, S. 530.

Scævola, rom. Familienavn, se Mucius.

Sdunska Volja [’zdunska-’vålja], se
Zdunskavola.

Se, kemisk Tegn for Selen.

Se, Maal for Landareal, se Japan, S. 822.

Seacombe [’si.kəm], se Wallasey.

Seaford [’si.fəd], By i det sydlige England,
Sussex, 20 km Ø. f. Brighton med (1921) 6991
Indb. Byen har tidligere haft større Bet., men
da dens Havn — ved Stour, der nu udmunder
ved det 5 km vestligere liggende Newhaven —
1570 blev ødelagt af en Storm, gik det tilbage
for S. Dens senere Fremgang skyldes dens
Badeliv. Fiskeri er ogsaa vigtigt.
G. G.

Seager [’si.gə], Henry Rogers, amer.
Nationaløkonom, f. 21. Juli 1870 i Lansing
(Michigan), siden 1905 Prof. i Nationaløkonomi
ved Columbia-Univ. i New York. S., der slutter
sig til den subjektive Retning inden for den
moderne Nationaløkonomi, har gjort sig
bemærket dels ved sine socialpolitiske Forslag:
Social insurance (1910), dels ved sit
Systemværk: Principles of economics (1913), ny
revideret Udg. 1923. Har endvidere bl. a. udgivet
Practical problems in economics (1923).
Sv. N.

Seagrave [’si.greiv], Frank Evans, amer.
Astronom, f. 29. Marts 1860 i Providence R. I.,
studerede ved Harvard, deltog 1878—1901 i
Solformørkelsesekspeditioner, har observeret
Solen saavel visuelt som fotografisk, observeret
Kometer, variable Stjerner, beregnet talrige
Kometbaner, publiceret i Fagtidsskrifter. Han
har bygget sig et Observatorium i N. Scituate
R. I.
J. Fr. S.

Seaham Harbour [’si.əm-’ha.əbə] ell.
Dawdon, By i det nordlige England, Durham
County, 20 km SØ. f. Newcastle, har en god
Havn, 8 m dyb, bygget 1828 for Kuludførselens
Skyld. Senere er der kommet en betydelig Glas-
og Kemikalieindustri til. (1921) 16971 Indb.
G. G.

Sea Islands [’si.-’a^i£əndz], en Rk. af smaa
og lave Øer langs U. S. A.’s sydlige atlantiske
Kyst i South Carolina og Georgia. De er adskilt
fra Fastlandet i ved smalle, lavvandede
Farvande. Tidligere dyrkedes her en særlig fortrinlig,
langfibret Bomuldssort (Sea Island Cotton). Nu
er de mest overgivne til den vilde Vegetation.
G. Ht.

Sealsfield [’si.£zfi.£d], Ch., se Postl, K.

Sealskin [’si.£skin], se Sælskind.

Seam [si.m], som Vægt for Glas i England
= 120 eng. Ibs = 54,431 kg.
H. J. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free