- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
156

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sebek - Sebelien, John Robert Francis - Sebesh - Sebil - Sebnitz - Sébor, KArl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sebek (Sevek) er i vore Dage den
sædvanlige Benævnelse paa en gammelægyptisk
Gud, hvis Navn dog vistnok rigtigere maa læses
Sobk e. l., da det paa Græsk ofte gengaves ved
Suchos. S. afbildes stundom ved Billedet af en
Krokodil [*], hyppigere dog i
Menneskeskikkelse med
Krokodillehoved (se
Fig.); dette
Krybdyr var nemlig
hans hellige Dyr.
S. nød stor
Anseelse i fl. Egne af
Ægypten og var i
adskillige Byer
Stedets fornemste
Guddom, saaledes bl. a.
i Byen Ombos, hvor
han dyrkedes ved
Siden af Guden
Haroeris, saaledes at
hver af dem besad
det halve Tempel.
Fremdeles var S.
Hovedgud i
Landskabet Fajjûm, hvis
Hovedstad p. Gr. a.
denne Gudsdyrkelse i Byen af Grækerne
kaldtes Krokodillopolis. Adskillige ægypt.
Personnavne er sammensatte med S. Flere Konger af
det 13. Dynasti bar saaledes Navnet
Sebekhotep.
V. S.

Guden Sebek (Sevek)<bell. Sobk.
Guden Sebek (Sevek)

ell. Sobk.


Sebelien [’li’n], John Robert Francis,
norsk-dansk Kemiker, f. i Kbhvn 30. Apr. 1858,
Student 1875, Cand. polyt. 1881, blev straks efter
Assistent paa den danske Landbohøjskoles kem.
Laboratorium. 2 Aar senere fik S. Univ.’s
Guldmedaille for et Arbejde, der udkom paa tysk
Aaret efter med Titlen, »Beiträge zur Gesch. d.
Atomgewichte«. Under sine agrikulturkemiske
Studier hos Prof. Fjord i Kbhvn og hos Prof.
Hammarsten i Upsala viste han, at Mælken
indeholder et Globulin, Laktoglobulin. 1885 blev
S. ansat i Norge som Lærer i Mejerikemi paa
»Ultuna Landbruksskole«, hvor han trods de
primitive Forhold fik udført en Række
Undersøgelser af Mælk og af Udbyttet af Kerningen
i Forhold til Mælkens Beskaffenhed. 1889
blev S. Docent ved Landbrugsskolen i Aas og
blev, da Skolen 1897 blev omdannet til »Norges
Landbrukshøjskole«, udnævnt til Overlærer og
1914 til Professor. Det skyldes fortrinsvis S., at
Skolen nu har store velindrettede kem.
Laboratorier, og at Undervisningen i Kemi er bragt
op til en tidsmæssig og ærefuld Højde. Ved
Skolens Jubilæum 1909 skrev S. »Det kemiske
studium og det kemiske laboratorium paa Aas i
femti aar, 1859—1909«. S. har foretaget talrige
Rejser til Tyskland, Frankrig og England og
navnlig gennemrejst Sverige for at studere alt
vedrørende Mejeridrift. Han har skrevet
adskillige Lærebøger, der særlig er beregnet for
Landbrugsstuderende, saaledes en Lærebog i
uorganisk Kemi (1910 og 1912) og en om
Mikroorganismernes Kemi samt den store »Gjødselslære«,
der 1916 udkom i 2 Bd (2. Udg.). I øvrigt har
han udfoldet en alsidig naturvidenskabelig
Forfattervirksomhed. Af de mere videnskabelige
Arbejder kan nævnes en Undersøgelse af
Mængden af del Sollys, der falder forsk. Steder paa
Jorden, og især i Norge. Allerede fra 1890 er
der i Aas blevet foretaget daglige Maalinger af
Solskinnets Varighed, senere ogsaa af dets kem.
Virkning. Desuden har S. undersøgt Mælkens
forsk. Bestanddele og udført en stor Række
Forsøg o\er de af Atmosfæren fremstillede
Gødningsstoffer. Resultatet heraf er offentliggjort i
»Tidsskrift for det norske Landbruk« og i
»Læren om de saakaldte kunstige Gødningsstoffer«
(1907). I de senere Aar er Interessen, som hos
saa mange andre ældre Kemikere, gledet over
i det mere hist. og har frembragt en
Undersøgelse af Vokset i Osebergskibet (1913) og af
forhistoriske Bronzers Sammensætning (1923).

S. har aldrig skyet nogen Ulejlighed for at
udbrede Kendskabet til Landbrugskemiens
videnskabelige og praktiske Resultater. Det er et
Utal af Referater og Artikler, ja endog
Avisartikler, der skyldes S. Fra 1887 refererede han
al Agrikulturkemi til Biedermann’s Centralblatt
og var desuden Medarbejder ved »Chemiker
Zeitung«, »Molkereizeitung«, »Milchzeitung« o.
m. a. Dette hørte dog op under Verdenskrigen
og blev ikke genoptaget senere; noget skyldes
dette maaske, at S. blev tilkaldt som Sagkyndig
til at bedømme de af den berømte tyske
Jordbrugsforsker Paul Wagner formentlig udførte
Falsknerier af sine eksperimentelle Resultater.
S. blev nemlig overbevist, om at Soxhlets
Beskyldninger var sande, og at den store Wagner
virkelig havde forvansket sine Tal — og
tyranniseret sine Assistenter. (Se »Mørke blad« o. s.
v. i »Tidsskr. for det norske Landbruk« [1918]).
S. P.

Sebesh [sjæ’bjæ∫], Ssebesz, By i
storrussisk Guv. Vitebsk, ligger 12 km fra Grænsen
mod Letland og er paa næsten alle Sider
omflydt af S.-Søen. 4500 Indb. I S., der har 3
ortodokse og 1 rom.-kat. Kirke samt Synagoge,
afholdes aarlig 6 Markeder, og Byen udfører
Huderog Hørfrø.
(H. P. S.). N. H. J.

Sebil (arab.) er den i Orienten gængse
Betegnelse for de paa offentlige Steder, Gader
og i Moskégaarde indrettede Fontæner, der som
Regel er fromme Gaver fra en ell. anden
Troende. Selve Udtrykket S., egl. fi sebil-Allah.
betyder »paa Guds Vej« og er af Sprogbrugen
særlig bragt i Anvendelse om saadanne
fromme Gaver.
J. Ø.

Sebnitz [’zæpnets], By i Fristaten Sachsen,
Kreishauptmannschaft Dresden, ligger ved
Foden af Buchberg i Sebnitzbachs Dal i det
sachsiske Schweiz, nær den bøhmiske Grænse og
har (1923) 10878 Indb. Væveri, særlig
Lærredsvæveri, Fabrikation af Knapper, Papir og
navnlig en meget betydelig Fabrikation af kunstige
Blomster.
(Joh. F.). O. K.

Sébor [’∫æ.bår] (Schebor), Karl, bøhm.
Komponist (1843—1903), studerede ved
Konservatoriet i Prag, var senere Teaterkapelmester
i forsk. Byer, bl. a. ogsaa i Böhmens Hovedstad,
og blev 1871 Militærkapelmester i Wien. S. har
skrevet Klaverstykker, Sange og Kammermusik
og har navnlig ved sine Operaer — skrevne til
bøhmisk Tekst og omhandlende hjemlige
(sagnagtige) Sujetter — taget Del i den moderne
nationale Bevægelse i bøhmisk Musik.
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free