Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 160 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Second, Albéric - Secondigliano - secondo - Secrétan, Charles - Sectio cæsarea - Section - seculum - secundus - Securitas - Secutorer - Sedaine, Michel Jean - Sedalia - Sedan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommissær ved Odéon-Teatret i Paris. Som
talentfuld Skribent har han vist sig i en Række
Teaterstykker, hvoraf Enakterne La comédie à
Ferney (1857) og Un baiser anonyme (1868)
opførtes paa Théâtre-Français, og et Antal Romaner
og Fortællinger, hvoraf Les demoiselles du
Ronçay (1874) kronedes af det fr. Akademi.
Desuden var S. Medarbejder ved forsk. parisiske
Blade, bl. a. vittig Kronikør i Le Figaro under
Villemessant’s Redaktion.
E. G.

Secondigliano [sekondi’l_jano], By i
Syditalien, Prov. Napoli, ligger 3 km VSV. f.
Casoria og med Sporvognsforbindelse med Neapel.
Den driver Bomuldsvæveri, Handel med Svin
samt Dyrkning af Grønsager. (1911) 14750 Indb.
C. A.

secondo [se’kondo] (ital.), den anden, i
4-hændig Klavermusik anden Stemme,
Basstemmen i Modsætning til Primo, første Stemme,
Diskafoten; seconda volta, anden Gang.
S. L.

Secrétan [s_ökretã], Charles, fr. Filosof
(1814—95), studerede i München under Schelling
og var Prof. i Filosofi i sin Fødeby Lausanne. I
sin Filosofi er S. paavirket af Leibniz og den
tyske Romantik; han hævder Viljens Frihed, den
teleologiske Betragtning af Verden og Aandens
absolutte Uafhængighed af Naturen. S.’s
Spiritualisme er meget teologisk; opr. mente han
teoretisk at kunne føre Bevis for Kristendommen,
senere lagde han her Hovedvægten paa det
etiske. Af hans Værker maa fremhæves: La
philosophie de Leibniz (1840), La philos. de la liberiè
(1849), La civilisation et la croyance (1887).
(Litt.: Boutroux, La philos. de S. [i Revue
de métaphysique et de morale 1895]).
(A. T-n).

Sectio cæsarea (lat.), d. s. s.
Kejsersnit.

Section [’seksj_ən], australsk Landmaal, = 80
Acres = 32,37 ha; i Nordamerika = 640 Acres
= 258,994 ha.
(N. J. B.). Th. O.

seculum (lat.), Tid, Tidsalder, Generation;
oftest: Aarhundrede.

secundus (lat.), den anden; ogsaa: gunstig.

Securitas (lat.), Tryghed, Sikkerhed. Hos
Romerne personificeredes S. som en Gudinde,
der vaagede over Statens Sikkerhed. Hun
afbildedes som en siddende Matrone, i Reglen med
Hovedet hvilende paa Armen.
H. H. R.

Secutorer (lat.), Forfølgere, kaldtes hos
Romerne en Art Gladiatorer, rustede med
Hjælm, Skjold og Sværd, som sædvanlig
optraadte kæmpende mod de saakaldte retiarii
(Netkæmpere).
H. H. R.

Sedaine [s_ö’dæ.n], Michel Jean, fr. dram.
Forf., f. i Paris 4. Juli 1719, d. smst. 17. Maj
1797. S. var opr. en fattig Murer, hvem en
Arkitekt Buron, som havde bemærket hans
Læselyst og gode Hoved, tog sig af og lod
uddanne. Han blev en yndet Forf., ja endog
Akademiker (1786). Af hans Komedier er især at
nævne Le philosophe sans le savoir (1765), et
kønt og elskværdigt Stykke i den borgerlige
Genre; desuden har han i denne skrevet La
gogeure imprévue. Megen Lykke gjorde han
med sine Syngespil- og Operatekster, der
komponeredes af den Tids bedste Musikere som
Grétry, Monsigny og Philidor. Her kan anføres Le
diable à quatre, Rose et Colas, Le roi et le
fermier, Le déserteur, Richard Cœur de Lion, Aline,
reine de Golconde. Udgaver af hans Værker er
kommet i Paris 1760 og 1774 (4 Bd), et Udvalg
smst. 1813.
E. G.

Sedalia [s_i’de_i£j_a]. By i U. S. A., Stat
Missouri, ligger 97 km VNV. f. Jefferson City paa
en Højde i Prærien. (1920) 21114 Indb. S. har
stor Handel med Heste og Muldyr, og her
findes meget betydelige Jernbaneværksteder. Byen
er Knudepunkt for fl. Jernbanelinier, bl. hvilke
fremhæves Missouri—Pacific-Banen.
G. Ht.

Sedan [s_ö’dã], mindre By, Hovedstad i
Arrond. S. i Dept Ardennerne, 10 km fra den belg.
Grænse paa højre Maas-Bred. Var indtil 1875
en Fæstning, der 1815 erobredes af Hesserne,
men særlig bekendt er S. p. Gr. a. det her 1.
Septbr 1870 stedfundne blodige Slag og Kejser
Napoleon III’s Tilfangetagelse ved Fæstningens
Overgivelse den flg. Dag. Den fr. Hær under
Marskal Mac Mahon, med hvem Kejseren fulgte,
og som havde til Opgave at undsætte den i Metz
indesluttede Marskal Bazaine, var efter Kampen
ved Beaumont 30. Aug. trængt over paa
Maas-Flodens højre Bred ved S. cg stod 31. Aug.
koncentreret N. og NØ. f. Byen. 1. Septbr angrebes
Franskmændene her i en Stilling bag
Givonne-Bækken af de to tyske Hære, Maas-Armeen
under Kronprinsen af Sachsen og III Armé under
Kronprinsen af Preussen, begge Armeer under
Kongens Befaling. Maas-Armeen med Dele af
III Armé angreb den fr. Stilling Ø. f. S. og
skulde ved en Omfatten i nordlig Retning hindre
Franskmændene i at afmarchere over den belg.
Grænse, medens to Korps af III Armé skulde
passere Maas ved Donchéry for at hindre
Fjendens Tilbagegang mod V. og ved Fremmarch i
nordlig Retning række Haanden til
Maas-Armeen for fuldstændig at indeslutte den fr. Hær.
Slaget begyndte Kl. 4 om Morgenen med
Bayrernes Angreb paa Bazeilles, om hvilken By der
førtes en haardnakket Kamp. Til højre for
Bayrerne udviklede Sachserne sig Kl. 6 og paa
Maas-Armeens højre Fløj Kl. 10 den preuss.
Garde. Efter svære Kampe kom
Givonne-Afsnittet ved Middagstid i Tyskernes Besiddelse.
De to Korps af III Armé (5. og 11.), der havde
overskredet Maas, begyndte Kl. c. 10 Angrebet
fra NV. paa Floing og Fleigneux, og Kl. 2 Eftm.
fik de to tyske Fløje Forbindelse med hinanden,
hvorefter Maalet var naaet og den fr. Hær
indesluttet. Paa fr. Side blev Mac Mahon straks
ved Kampens Beg. saaret. Overkommandoen
overtoges først af General Ducrot, hvis Tanke
det var at komme tilbage i vestlig Retning over
Mézières. Han afløstes imidlertid i
Kommandoen af den ældre General Wimpffen, der
befalede Forsøg paa Gennembrud i østlig Retning
over Carignan. Gennembrudsforsøget
mislykkedes, og de med saa megen Tapperhed udførte
fr. Rytterangreb afvistes. Den tyske
Indeslutningslinie drog sig stadig tættere sammen om
Franskmændene, der udsattes for Ilden fra 500
Feltkanoner. De trak sig tilbage til Fæstningen,
der Kl. 4 Eftm. toges under Ild, og kort efter
hejstes den hvide Fane. General Reille
overbragte Kongen af Preussen Kejser Napoleon’s
Kaarde med en skriftlig Meddelelse om, at han
overgav sig. De i Natten mellem 1. og 2. Septbr
førte Forhandlinger om Kapitulation afsluttedes
Kl. 11 Form. med det Resultat, at hele den fr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>